órr

666

Bngðr

geirbrúar Vell 16, 6. hildar borðs GDropl 3; — efter bue, g/alms Sigv 12, 10; — efter rigdom og guld, ó. auðs Bjhit 2, 9, pjóðA 1, 16, g. golls pKolb 3. 4, 6. ósa kyndils porm 2, 1, ó. orms landa ESk 6,

23, q. fleyvangs fúra Brandr, ó. hauka klifs elds Hfr 3, 21, ó. sauönis látrs EGils 1, 1; — efter skib, g. flausta EBrún, ó. unnviggs Eskál Lv 3, g. strenghreins porm 1, 12, ó. hlýra hrafns sm 1, 8, ó. hríðar skæs Eviðs 1, g. unnblakks Pl 13, q. unnfress Pl 54, g. skorðu mårs Gyd 6, jfr 6. þoptu Kolb 2, 3, g. stýris Pl 25; — for engle: æ-ir oðlings heiðar bœs Leið 32. — Jfr fleýgi-, geymi-, gæti-, hjaldr-, hjalm-, morð-.

qss, m, (ásar; æsir, gsu, gen. sing. áss findes Sturl 4, 23, acc. ása findes i hds Haustl 12, men må bero på yngre forvanskning, jfr SnE II 628), as, hedensk gad, guddom, i sing. om en eller anden af guderne, om Odin Gri 6 og vistnok Herv III 7 jfr Gri 44, hvor han kaldes den ypperste af aserne, samt i olverk a-ar Korm Lv 47, om Tor pry 2 o. s. v. tiúsdr 4, Heimdal Rp 1, pry 15, Brage Lok 11, Loke Lok 33, Loke og I dun (her i pl.) Lok 19. — I kenningen orva g. Sturl 4, 23. — I pl. findes æsir ofte om guderne i det hele (ofte i forbindelse med alfar s. d.), Vsp 17, Hák 16 o. s. v., Krm 28, æsir almærir Anon (X) I B 5, undertiden om de mandlige guder (i forbindelse med gsynjur), Lok 11, pry 14, Bdr 1, Sigrdr 4; læren om 12 aser findes Hyndl 29 (Vsp sk.); en anden alm. betegnelse for aserne er omskrivningen å-a synir Vafp 38 (her dog næppe helt rigtigt), Gri 42, Lok 3. 27, Alv 16; jfr Åsa-porr, Åsabragr. — Asernes borg Vsp

24, salr pry 13, garðar Lok 37, pry 5. 9; deres heste nævnes Gri 30, hane Vsp 43, sprog Alv (helt igennem). — 1 kennin-ger, for krigere, mænd: 6. hildar Edáö

ø, v-, iR-omlyd af (kort) e, o, anvendes ker efter reglerne; i håndskrifterne er betegnelsen meget uregelmæssig, også fordi omtyden i mange tilfælde tidlig faldt bort.

øoli, n, herkomst og væsen, segja til alls øolis (skr a!) Hårb 9, ef ø. (skr ø) ættak (her bet. ø. måske 'ejendom') Lok 43. - Jfr eðli.

øfri se efri.

8, g. Fróða hríðar Vell 32, æsir járnraddar (hvis disse 2 ord hører sammen) SnE II 628, g. isarns pmáhl 4, g. nágrundar (skjoldets) pmáhl 3, æsir Fjolnis hróts (skjoldets) Hskv 2, 1, æsir óss vita (guldets) porgO, g. lófa elda Od 26, — for skjaldedrikken, kvadet: gi å-a Isldr 16. — Jfr byggvi-, hirði-, hrafn-, land-.

gst, /, elskov, kærlighed, Korm Lv 1, sgnn g. LU 99, g. meyja pjgk, 6. fljóðs Hávm 92, firna á-ar Hávm 93, hafa g. við e-n Ej 48, kveðja á-ar Hfr Lv 9, ó. rinnumk Hfr Lv 20; i pl. å-ir meyjar Alv 8, jfr pry 29, Guðr I 17, leiða g-um, HHj 41, Bbreidv 5, rinna o-um Korm Lv 49; om Kristi kærlighed Has 18, ESk 6, 68; vald ok å-ir LU 13. — Jfr kvenna-.

gstugr, adj, fuld af kærlighed, kærlig^ oflgir ok å-ir, om aserne, Vsp 17.

ÓsviSr, m, (-ar), mytisk væsen, der siges at have ristet runer for (blandt) jætter, Hávm 143.

gsynja, /, gudinde, sidestillet med aserne, æsir ok g-ur Lok 11. 31, pry 14, Bdr 1, Sigrdr 4, trúa á ó-ur Hyndl 10, Qrv VIII 3. — / kenninger: eggmóts g-ur, krigerske væsner (en slags valkyrjer), VGl 6, elda flóðs (guldets) ó., kvinde, StjO II 11, flóðs g., bølgen, pSjår 4, 4.

g'tt, /, (jfr ætt; i hds. findes g. og ætt som v. 1. til hinanden), 1) slægt, familje, Sigv 7, 9 (gtt : mátt-), å-ir Ingvifreys Haustl 10 (sål. hds.), Ht 89 (: pratt), GSúrs Lv 21 (átt hds). — 2) himmelegn, ór ýmissum ó-ura TorfE 4 (v. 1. ætt-). Se iøvrigt ætt.

gttungr, m, (= ættingi), slægtning, ætling, pul IV j 8, g-ar Merl II 28, g-a brautir, veje til (sine) slægtninge, til (sit) hjem, Hårb 56, ó-a hrjóðr (sönners), om kong Aun, Yt 16, g. Freys Yt 21, Hál 9, g. Týs Yt 17, Hál 12, g. Gorms, om Knud cl. store, Sigv 5, 2.

økkvinkalfa, /, kvinde med tykke lægge (af økkvinn og kalfi), som egennavn på en af Træls døtre, Rfi 13.

økkvinn, adj. tæt og tung, klæget, ø. hleifr, pykkr ok ø. Rp 4, hleifr pykkr ok ø. Vols 8 (økkr, verruea vel tumor in carne, BHald).

øngor, part., nedtrykt, kuet, øngo (re'-ielse for ung), Sigsk 34.