þóf

644

þraut

handling (af noget, som man er ked af), p. gengr langt ór hófi Nj 19.

j)óknan, /, behag, velbehag, rodd guðs þ. þýddu Pét 20.

Póra, /, sagndronning, T. Hakons datter, Guðr 11 14; — p. drengjamóðir Hyndl 18; — Ragnars förste hustru, Krm 1; — Harald hårdrådes hustru, SnH 2, 10; — datter af Magnus barfod, Nkt 74.

Póralfr, m, Skoltns sön, tsldr 13; — sagnperson, Qrv IV /5 5.

Pórarinn, m, rammi, islænder (10. årh.), HolmgB 10. -- £>. kappi, islænaer (10. årh.), Isldr 26.

Pórbergr, m, Arnes sön (11. årh.), p-s hlýri, Kalv, BjH 7.

PórbJ9rg, /, den digre (11. årh.), Grelt 1, 6. — Gammel kone (13. årh.), Osvinf.

Porbjørn, m, p. øxnamegin (10.—11. årh.) tsldr 17, — p. svarti, skjald (12. årh.), Oddi 4, p-ar ætt, i Isafjorden, Háv 7.

Pórbrandr, m, islænder (10.—11. årh.), porm 1, 2.

Þórðr, m, Tord Fólason (11. årh.), Sigv 12, 7. — T. Kolbeinsson, skjald, Bjhit 2, 6; — en grønlænder (11. årh.), porm 2, 13. — Jfr porrøor.

Þórfinnr, m, nordmand (11. årh.) Grett 1, 1; Torfin jarl på Orknøerne, Arn 5, 23, BjH 8.

Pórgarðr, m, mandligt væsen, pjsk Lv 6.

Þórgeirr, m, T. Håvarsson, porm 1, 7.

Pórgísl, m, isl. hövding (12. årh.), Anon (XII) B 5; — islænder (14. årh.), EGils 3, 6.

Pórgríma, /, islænderinde (10. årh.), Hard 13.

Þórgrírar, m, p. trolli, grønlandsk høvding (11. årh.), porm 2, 13.

Þórhaddr, m, islænder (10. årh.), Isldr 23.

Þórir, m, Nordmand, (10. årh.), Arbj 15, — Tore jarl den tavse, TorfE 1, — Tore hund (11. årh.), Sigv 12, 16, — Tore på Steig (11. årh.), Bkrepp 2; — et par islændere, porm 1, 8, Tjprvi. — T. jærnskjold, Hyndl 22.

Þórketill, Pórkell, m, isl. bonde (10. årh.), Korm Lv 35. 65. — Torkil d. hoje, Ólhelg 2, Jóms 9, — T. Geitisson, Snorri, Isldr 5; — T. nefja, Hfr 3, 16; — porm 2, 13; — T. dyrdil, Rst 29; — T. leira, Jorns 14. 42; — T. Súrsson (10. årh.), G Surs 21.

Pórláksmessa, /, Skt Torlaks dag (23. december), EGils 2, 3.

Þórleifr, m, T. spake (9. årh.), Haustl 1. 13. 20; — T. jarlsskjald, Svtjúg, tsldr 18; — T. skuma (10. årh.), Jorns 34.

Pórleikr, m, T. Bollason (11. årh.), porgHgll.

Þórmóðr, m, islænder (12. årh.), Anon (XII) B 21.

Póroddr, m, T. skattkaupande (10. årh.), Bbreiðv 3.

Pórolfr, m, T. Kveldulfsson, Kveld, Eg Lv 10, Isldr 9.

Pórr, m, guden Tor, Vsp 26, Gri 4. 29, Harb 9. 18 o. s. v., Hym 23, Lok 58, pry 9. 15. 17 o. s. v., Hyndl 4, Rdr 19 (dativ Þóri), Korm 1, 5, Steinunn 1, Hfr Lv 9, pdr 2. 10. 21, pul IV d. e; oírúni p-s, Loke, Haustl 8, fangvina p-s, alderdommen (elli), Kveld, — p. smiébelgja, humoristisk kenning for en smed, pjóðA 4, 14. På to af de anførte steder synes en tostavelsesform (ponarr?) at være krævet (Hym, pdr 2). — Jfr ása-, berg-, ving-.

Porrøor, m, ₌ pórðr, stendr af stála lundi styrr p-i, om Tord Kolbeinsson, Bjhit 2, 15; — islænder (10. årh.), HolmgB 8; — Sigvats fader, Sigv 13, 21. jfr Arkiv V, 140. — Jfr pórðr.

Þórsnes, n, Torsnæs (på Snefjælds-næs), GSúrs 10; — p-ss þing Obreið l. — Sagnlokalitet, Hhund I 40.

Þórsteinn, m, islænder(? 10. årh.), Refr 3, 1. — T. Síðu-Hallsson, Isldr 23.

Pórvaldr, m, Torvald vidförle, Anon

(X)  I B 6.

Pórveig, /, islænderinde (10. årh.), Korm Lv 22 b.

Þótn, n, Toten i Norge, Yt 30.

þótti, m, tykke, mening, þungr þ., vrede, Gd 41.

pr af ni, m, stok, stav, byrjar p., skib (jfr Beimi), Gráf 12, fetils þ., sværd (ved rettelse), Korm Lv 27, Hlakkar þ., d. s. (ligeledes), Korm Lv 63.

þramma, (-aða, -at), gå, vade, tungt, þ. ó Bergb 4, þ. sára 9, vade i blod, Drv

(XI)  2, láta haf-Sleipni þ. framm Húsdr 11, þ. til hvilu Hfr Lv 16, veit glamma gamm p. of sik Eg Lv 27.

þramský, n, '■ skibskants-sky'', skjold, b-s þingviðir, krigere, SnSt 4, 3.

þram-Valr, m, 'skibskants-hest', skib, Leid 16.

þrasa, (-ta, -at), fare voldsomt af sted, rase, hví þ-ir þú svá pórr Lok 58.

Prasarr, m, Odin ('den fremstormende'), pul IV jj 4.

Prasir, m, dværg, pul IV ii 4; — jætte, pdr 18. — Jfr dolg-, Lif-, Mog-, qr-.

Prasnes, n, i Frankrig eller på vejen derfra til Cypern, Oddi 4.

þrauka, (-aða, -at), gå tungt og slæbende, om heste, bærende en tung byrde, SnE II 172, p. á brim, om skib, Qrv IX 6.

þraut, /, anstrængelse, hård prøve (der kræver alle ens kræfter), fare, hljóta b. af e-m Korm Lv 51, stofnask styrjar efni af b. e-s GSúrs 2, skgpuð es e-m b. Grettis 2, 6; neyta snekkju til þ-ar, til det yderste, så længe og så kraftigt som muligt, pjóðA 4, 23; gen. abs., þ-ar, af samme eller lignende betydning, til det yderste, kraftigt, pjóðA 1, 2; p. þungra spjóta, kamp, Grettis 48.

þrautgóðr, adj, god (til at hjælpe) i fare, om jomfru Maria, Mv II 2.