þopt

643

þóf

jfr pul IV yy 2, auðar þ. Anon (XI) Lv 3, gullhlaðs þ. Vígl 13, þ. goðvef jar Mberf 5, þorna þ. Hard 1.

þopti, m, egl 'rorbænk-fælle', kammerat, pul IV j 6; skjoldunga þ., konge, Ótt 2, 13. - Jfr alda-.

þora, (-ða, -at), turde, driste sig, vove, med infinitiv, p. vega Hhund II 4, pmáhl

1,  p. sœkja tSk 6, 44, p. bera Arbj 6, þ. skríða Hfr Lv 16, p. eld at ríöa Brot (FJs udg) 1, p. varða Arn 2, 12, p. biðja pry 29, p. granda Eskél 1; med acc., p. ekki, vove intet, Lok 58; absolut, p. fyr e-m Has 14.

þorinn, m, dværg, pul IV ii 4 (egl vel adj porinn 'dristig). — Jfr dolg-, folk-, geir-, gunn-, hjaldr-, ógn-, regn-, sókn-, Sváfr-, vé-.

þorn, m, 1) torn, stinga p-i, stikke med torn (for at dysse i sövn, svefnþorn), Fáfn 43. — / kenninger, for sværd: sára þ. Hróm 1, skjaldar rógs þ. pKolb Lv 7, slíðra þ. Rrm 17, — for mand, kriger: (altså p. —. 'træ'), auðar þ. Arn 3, 17, hjalma þ-ar Ód 11, valgaltar þ-ar Qráf 6, þ. pundar gráps Bjhit 2, 18. — 2) spænde (nål i kappespænde, brugt både af mænd og kvinder), p-a p., mand, Eg Lv 16, p-a pundr EOils 3, 6; þ-s prúðr Bjhit

2,  12, þ-a fægi-prúðr porm 2, 2, þ-s þoll EOils 1, 29, þ-a þopta Hard 1, þ-a spong Hrafn 3. — 3) jættenavn, p-s niðjar, jætter, pdr 2, snerriblóð p-s svíra, elvens brusende vand (med hensyn til 'Ymers blod'), pdr 7. — Jfr bif-, bryn-, bQl-, hag-, il-, róg-.

þorna, (-aða, -aðr), tor res, láta brg p. Qrani 1, horn p-ar Ht 24; visne, hentor-res, p-ar heimr ok hrørnar Anon (XIII) B 33.

þorn-Bil, /, 'torn-BW, kvinde (þorn ved rettelse), Ragn VI 2.

porn-Grund, /, 'torn-jord', kvinde, Vigl 6.

pornrann, n, 'jætte-hus', klippehule, pdr 13.

þornreið, /, 'torn-, o: spænde-bærerske', kvinde, OSúrs 17.

þornieigr, m, 'torn-, o: spænde-, land', kappe, skorða þ-ar Bjhit 2, 8.

þorp, n, 1) landsby, i p-i PI 23; prætu p., mund, pjóöA 4, 14; PI 29. 49, Mey 42, — 2) höj, bestående af sten (stengrund), hrørnar þoll sús stendr þ-i á Hávm 50, om en gravhöj, þá varðk þessa þ-s ráðandi Ragn XI 1. — 3) skare, pul IV j 5. — I Vafpr 49 hører p. vistnok til Mogþrasir, der er symbolsk betegnelse for 'menneske', M-is porp, 'menneskets (lands)by', den beboede jord. — Jfr geir-.

Þorskafjgrðr, m, i det vestlige Island, p-ar ping Anon (X) I B 5.

porskr, m, torsk, pul IV x 4; heiðar þ., slange, Hard 14 (jfr miskunn).

porstalauss, adj, uden törst, som ikke törster, Heiðr 3.

þorsti, m, törst, Merl II 81, scetr p. Heilv 8.

þó, konj, 1) dog, alligevel, på ek enn lifi Steinarr 1, þó hon enn lifir Vsp 21, þó þær með jgtnum alask Vafpr 49, på séumk meir of Munin Ori 20, pó ek hitt óumk Ski 16, vgrum þó verðir gagns Hák 12, pó munk telja St 5, drekka þó at hófi mJQð Hávm 19, bpru þó heilan Hym 29, en þó vita far Ej 43, ok þó ýmissir, og dog til forskellige tider (og dog ikke alle på engang), Sigsk 42; eitt lýti ok þó lítit Korm Lv 5, forngQrr ok p<5 lítill Steinp, ef þó skulum berjask, Sigv

11,  9. — 2) i denne sidste sætning strejfer pó betydningen 'tilvisse', eller er af en bekræftende betydning (uden at være reserverende i egenlig mening), undertiden ligger deri et anstrøg af forbavselse, þó hins getk Ski 24, þó hafðak ætlat Ski 37; ek vissa þó ótta Sigv 11, 7, pó létk gjalla porm 2, 8, par fellu þó pollar Eg Lv 22, hvast gengum þó Sigv 3, 3, þó skalt liggja Korm Lv 60; især er dette tilfældet, når et adj. står derved eller i nærheden, þó hagligar pykkja konur HHj 1, p<5 telk slægjan Hhund II

12, þó kveðk nøkkvi nornir valda Hhund II 26, þó mun á beinum brinna færi eyrir Sigsk 52, feginn lézk þó Atli Am 63, þó sé þér góð Hávm 162. — 3) i det mindste, al þú þó dóttur Reg 11, eða ok þó Sigv 10, 2. — 4) i modsat fald, eða þó svelti Sigsk 6, dog måske, eða þó kvikvan Hfr 3, 20. — 5) udtrykket kan være kort, og der må ligesom udfyldes noget, þó reiö ein fyrir (der var 3 gange 9 — "og de var statelige", dog var hun, der red i spidsen, den ypperste) HHj 28; desuden, skj gid ok þó brynju pjóðA 1, 23; — þó at hvgru, alligevel, GSúrs 20, ESk 6, 32. — 6) þó kan gentages ved þótt, pry 4, Audun 1; ligesom det kan gentage et foranstående þótt, Hávm 36; efter þó kan at findes, f. eks. Am 63; men i reglen er þó trukket sammen med at til þótt, uagtet, endskønt, i reglen eller altid med følgende konjunktiv, þótt honum geirar gefi Håvm 16, þótt værak hernum-inn Fáfn 8, p. etti Rdr 9, p. þjóð annat segði St 12. — 7) selv om, p. i folk komi Håvm 158, p. vér kvgn eigim Vol 33, p. skylim nú eða í gær deyja Hamd 30, p. væri sonr hennar, selv om, om han havde været, Sigv 9, 2; selv om kun, p. tvær geitr eigi Håvm 36. — 8) når, p. til kynnis komi Håvm 30, p. oss litir Hhund II 41, p. á brautu mæti Håvm 89, p. foður missi Reg 10, jfr Sigrdr 28. 29. — 9) at, p. sér vers fái Lok 33, p. lúðr þrumi H hund II 4, p. peir of hann får lesi Håvm 24, jfr 27, hvat er mik at því þ., o. s. v., Grip 28, p. værak fyrr i vikingu Helr 3, né hQggva því . . þótt, af den grund, at, Qrott 6. — 10) om ikke måske, p. hann með grQmum glami Håvm 31.

þóf, n, egl. 'valkning', langvarig be-

41*