634

ýt

Den lange y-lyd er i-(R)-omlyd af ú (ó) eller v-omlyd af í. Hvis (fagr)strykv-inn hører til strýkva, er vokalen — som så ofte — forkortet, ý veksler med æ i forskellige ord — ikke blot foran gi og ki —: œgir : ýgir, œgr : ýgr, men også i flæja : fly ja, tœja : tý ja, lær : lýr, œrinn : ýrinn. Langt y kan ikke konstateres i fyri 'fyrr'.

ýbogi, m, bue af barlind (takstræ), gall ý. Hfl 14, skjóta grum af ý-a Guðr II 18.

Ýdalar, m. pi. Ulls hjem, Gri 5.

ýdróg, f, buestræng, œgir ý-ar, buespænder, kriger, Hfr 2, 9.

ýdrótt, /, 'bue-skare', krigere, Bjarni 2.

ýfa, (-ða, -ðr), göre vred, tirre, þótt ý-isk Hfr Lv 21, ek hef ýfzk HolmgB 13; part. ýfð, vredladen, StjO II 9.

ýfingr, m, en vis fugl (ugle?, af úfr?), pul IV xx 6.

ýgligr, adj, frygtelig, farlig, ý-g hggg pKolb 3, 11.

1. ýgr, m, barskhed, sás mér ý. af augum, den barskhed er borte fra, forsvunden, Eg Lv 13.

2. ýgr, adj, skrækkelig, farlig, j. und-vargr Skall 3, ý. fjorðr phreð 10; ý-ir djoflar Heilv 6; om personer, ý. konungr (v° I. œgr) Arn 6, 15, ý. hilmir Ht 7, ý. ógnar stafr Ótt 3, 11, ý. ofrkúgi Gullásþ 2, ýgir (menn) Jóms 38; Sturl 6, 3. Jfr Bugge, Arkiv II, 350 f. — Jfr lund-.

ýgshjálmr, m, (skr, ýgis, men metrum kræver ýgs-), s. s. ægishjalmr, Arbj 4, Sturl 4, 17.

Ýjungr, m, Odins navn (v. 1. ýr-), pul IV jj «•

ýkva se vikva.

ýla, (-ða, -t), hyle, ýlandi GdfS 29.

ýmisgjarn, adj, som snart ønsker dette, snart hint, vægelsindet, ustadig, Hsv 20.

ýmiss, adj, (om bøjningen se Skjspr 71), forskellig, afvekslende, ór ýmissum Qttum TorfE 4, freista með ýmsum lgstum LU 45; leika á ýmsum (hondum konu), snart den ene, snart den anden arm, Gunnl Lv 7, téa ýmissar íðir Sigv 3, 10, vinna ýmist Arn 5, 14, hyggja ý-t Sigsk 14, snúa ýtnsum sórum at eldi Sól 16, á ýmsum borðum jórðánar Stúfr 3, at ýmsum veggjum Lil 92, ok þó ýmissir, afvekslende, Sigsk 42, unna einum né

ýmissum Sigsk 40, ýmsir bjóða oðrum fár Mhkv 6, veröa kann á ýmsa halt, snart den ene snart den anden kommer til kort, Mhkv 26, ýmsir hafa þau dœmi hlotit Mhkv 3, ýmsum aukask annir Jorns 10, Ullr (reið) ýmissum (hestum) pul II 4, ýmsir verða brogðum fegnir Ólhv 5, 2; mega ormar þar ýmsir meira ok ýmsir þeir undan leggja Merl II 18.

1. ýr, m, 1) barlind (takstræ), ýr er vetrgrœnstr viða Rún 31, hvor ýr også er navn på runen X> f^s angr, ild, porm 2, 18. — 2) bue (fordi buer især lavedes af barlind, jfr ýbogi), pul IV p, sveigja ý Hfl 15, ýr dregsk Ht 16, ýs bifvangr, arm, halda ýs bifvangi of e-m =:■ halda hendi of e-m, beskytte en, Korm 1, 7, ýs tivar, krigere, Sigv 12, 23 (v. 1. ýfs urigtigt og fremkommet for at få fuldere rimlyd).

2. ýr se ór.

ýra, (-ða, -t), væde, skumme, full kømi ýranda Arbj 6.

ýring, /, væde, úra atgeira ý., hornenes væde, øl, Eg Lv 4.

ýrinn se ærinn.

Ýrungr se Yjungr.

ýsa, /, 1) kuller, ófúsa drók ýsu pfisk 1. — 2) elvenavn, pul IV v 1.

ýseimr, m, bue-stræng (skr. ysheimr), ý-s Ófnir, kriger, VGl 4.

ýsetr, n, 'bue-sæde', arm, ý-rs eldr, guld, Hfr 2, 1.

ýskelfandi, m, 'bue-ryster', kriger, SnSt 4, 5.

ýskelfir, m, 'bue-ryster', kriger, Ht 11.

ýstétt, f, 'bue-sti', arm, funi ý-ar, guld, men læsemåden er urigtig, Jgk 1.

ýta, (ýtta, ýtt), støde ud (af út), bevæge fremad, ý. skeiðum á log Jóms 15, ý. flota suðr með láði Arn 2, 9, ý. liði ór Óslu Gísl 1, 2, ý. (absolut) af fjórum folklgndum, føre folk ud fra, Vell 22, síz ýttum, siden vi stødte fra land, Hharð 7, síz hgnum (o: dreka) vas ýtt af hlunni PJóðA 4, 18; — støde fra sig, give, f. (golli) Bjark 5, part. ýtandi i kenninger, for søfarer: ý. gldu fress Katr 16, — for gavmild mand: ý-endr urðhœings jarðar Stríðk, ý. fjalla skeljungs rekkju Katr 0, ý. auðs Ht 46, ý-endr spannar jgkuls Nj 3.

ýtar, m. pi, mænd (sikkert at holde