leik                                                            366                                                            leir

lege en leg, lege, Am 72, minn dróttinn lék ok vér á óðalstoptum Sigv 13, 24, þats skatar léku, de lege, som mændene udførte, Qudr II 15, hvert farnir væri sveinar hans leika Am 79, mærr of lék á mårs baki, om Erps glade, muntre fagter, Hamd 14, 1. fyr lesnis stafni, lege, gebærde sig foran en (nærmest her udtryk for sorg), Hallbj, 1. við e-n (e-ja), lege med, spøge med, Hårb 30, lék við ljóðmpgu, spøgte med mændene, Hak 4, men: 1. við e-n = kæmpe med en, Eg Lv 29, 1. við sínar gaglfellis lóns lautir, lege med sine fingre (jfr ovf 1. fingrum), Rv 7; 1. við steik, lege med stegen, foretage stegning, Porf 1; med dativ, 1. handspxum, lege med (vekselvis at gribe) småsværd, Rst 25, 1. geirum, lege med spyd, kæmpe, Fåfn 15, 1. odd-um, d. s., Hæng II 6; 1. tveim skjoldum, lege med to skjolde, d. v. s. snart anvende det ene partis, snart det andets skjold, være svigfuld, falsk, Eyv Lv 10, Am 74, 1. lævi, anvende svig, Sveinn 4; 1. sárt, lege bittert, smærtefuldt, om kampen, Am 49 (her bör måske léku rettes til lékusk), 1. sárt við e-n, behandle en smærtefuldt, tilföje sår, Eg Lv 30, Jsldr 20. — Transitivt, hjorr lék hond, sværdel spillede i hånden, Ht 36, sær lék stafn ok stýri E Qils 3, 19, jfr gjplfrum leikinn ÞSœr 2, 4.

—  3) besnære, overliste, tilintetgøre, eldr lék hus Anon (XIII) B 16, ef hann sær of lék HHj 38, þau á vági vindr of lék Qudr I 7, 1. e-n til heljar Od p 27, og uden obj., at þjófar né leiki Hávm 131 (eller mÃ¥ske her 'have frit spillerum'?); part. leikinn, behandlet, óbróðurliga leikin Herv VII 5, emka litt 1., ilde er jeg medhandlet, Am 90; allvald hefr Loka mær 1-inn, Hel har besnæret, fÃ¥et fyrsten i sin magt, Yt 7; absolut, 1. svanni, om en kvinde der havde slugt en orm, Qd p 62; — vanskeligere er 1. Lok 19: Loptki veit at 1. es, 'Loke ved ikke, at han er genstand for spot og hÃ¥n', synes snarest at være meningen; iøvrigt betyder 1. 'spøgefuld, munter" (dannet af leikr), men den betydning passer ikke, mulig betyder 1. her forhekset' (jfr det følg.). Vsp 22: seið hon hug leikinn, hun gjorde (folks) sind til genstand for sejd, sÃ¥ at det blev forhekset (egl. stærkt pÃ¥virket), sÃ¥ledes vist rettere end hugleitrin (f) i ét ord: 'betagen i sit sind' om völven selv.

—  leika Bjhit 2, 1 et forvansket, mÃ¥ske for leygjar.

leikari, m, leger, spillemand, gögler, l-ar ok trúðar Harkv 22, bleikir l-ar Máni 3; ESk 13, 6.

Leikberg, n, stedsnavn i Ranrike, ESk 7, 3.

leikblað, n, 'leg-blad', 1-s reginn fjaðrar = fjaðrar blaðs leik-reginn, han som sætter 'fjœrbladets', vingens, leg, j: flugten, i bevægelse, Haustl 12, om jætten Tjasse.

leikborð, n, spillebord, spillebræt, skjóta

ljótu 1-i fyr e-n, stille en overfor en vanskelig opgave, bringe en i en farefuld stilling, Oróg 3, skotit es heldr 1-i fyr hplða, d. s., Grett 2, 8.

leikherðandi, m, 'leg-for stærke f, ims verðar (ligets) ljóma (sværdets) leg — kamp, det hele 'krigef', Ingj l, 6.

leikmaðr, m, lægmand, Qd 30.

leikmiðjungar, m. pi, 'leg-væsner', odda 1., krigere, (odda leikr, kamp), Vell 29.

leikmildr, adj, 'leg-villig', Hildar 1., villig til Hilds leg, kamp, ESk 6, 70.

Leikn, /, en jættekvinde, dræbt af Tor, Pul IV c 4, leggi brauzt L-ar Vetrl; L-ar hestr, ulv, Hfr 2, 6, L-ar sóti, d. s., Hl 32 b; odda L., valkyrje, kamp, odda L-ar haukar, ravne, Hallv 6.

leikr, m, (-s, -ar), leg, spil, munterhed, leika 1-k margan Am 72, nema 1-a Rþ 41, fremja 1-k benna, udføre denne leg, sarkastisk om at lade sig dræbe, Am 64, þola harðan leik, tåle en hård leg, medfart, LU 47, vas så 1. betri Akv 40, meina leik ok teiti Mberf 3, standa fyr 1-i Anon (X) III D, frá 1-i verðungar Sigv 13, 24, svikva 1-um, svige ved leg, ved sin færd, Haustl 12, gáa 1-s né ljóssa daga Sól 12, bjarnar 1. Håvm 86; om kamp, 1. es i norðri Anon (XIII) B 46, oss es góðr 1. fyr hondum Vigf 2; men hyppigere i kenninger for kamp: 1. Yggjar PI 34, Hildar 1., Bjark 2, Krm 13. 14, PjóðA

3,  2, Freys 1. Harkv 6, eggja 1. Pjóð

4,   1, sverða, sverðs 1. Pmáhl 5, Anon (XII) C 14, Krm 19. 22, 1. logðis Krtn 21, 1. Laufa fóms 18, hjarar 1. Sturl 4, 20, jÃ¥rna 1. (v. 1. isarnleikr) Sigv 12, 14, stála 1. EOils 2, 16; elds reinar, skjoldets, 1. Phred 4. jfr brand-, egg-, fald-, folk-, gaman-, geir-, her-, hildi-, hjor-, ísarn-, járn-, nið-, róg-, sigr-, [skap-,] ská-, sverð-, pr-.

leikstcerir, m, 'leg-forstærker", Laufa 1., sværdlegens forstærker, kriger, Eg Lv 36.

leik-Þundr, m, 'leg-Odin', sverðs 1., sværdlegens, kampens, Odin, kriger, isldr 17.

1.  leiptr, n, (-rs) lyn, LU 93, alnar 1., armens lyn, guld, PmÃ¥hl 14, ægis grundar 1., d. s., Has 41, 1. stafna jarðar, d. s., Refr 2, 2; 1-ra glóða hróts láð, himlen, (leiptra glœðr omtr. = leiptr) Has 53; Hildar 1., sværd, Hildar 1-ra vprðr, kriger, Hallv 3. — Jfr enni-, hræ-, vig-, vægi-.

2.  leiptr, /, 1) s. s. foregÃ¥ende, ór beim ljómum leiptrir kómu Hhund I 15. — 2) solen, Pul IV gg (bis) jfr nn, 1-rar skjpld-ungr, gud, EOils l, 27. — 3) elvenavn, Qri 28, Pul IV v 6, at enu ljósa Leiptrar vatni, om en ed, Hhund II 31.

3.  leiptr, m, (-rs?), en hvalart, Pul IV y 2.

leiptrhrjóðr, m, navn på himlen (egl. 'lynudsender'), Pul IV nn.

1. leira, /, leret sted, dyndet terræn, vér hpfum vaðnar 1-ur, om det smudsige Qrimsby, Rv 2, foera kerlingu of 1-u, slå smut(?) henover den lerede strand,