land                                                           357                                                            lang

Korm Lv 35; Hprða 1. = Hprðalands vprðr, Norges konge, Eyv Lv 7.

landvprn, /, landsforsvar, láta 1. standa af sér ÞjóðA 1, 19, né lamðisk 1. Stgv

7,   5, taka 1., omtrent = landstyrelse, Nkt 62.

landpss, m, 'landets as, gud\ gud som styrer landet, vistnok Odin, Eg Lv 19.

1.  langa, /, torskeart (gadas molva, af langr, 'den langstrakte"), Pul IV x 1, Þfisk 1.

2.  langa, (-aða, -at), længes, langar mik þangat Vigl 11.

Langaíún, n, by i England, ESk 7, 9. langbarðr, m, 1) sværd, Pul IV12, 1-ar lutu at lýða fjprvi Hak 7, 1-s eggjar Od

18.   â€” 2) blandt slangenavne, Pul IV qq 3. — 3) langskæget, 1-s liðar, der menes Atli, Hunnernes konge, Qudr II

19.  — 4) som navn pÃ¥ Odin, Pul IV jj 7. — 5) / pi. Lombarder, Langbarða jprð, o: Italien (Syditalien), PI 55, L-a land, vistnok d. s., PjódA 3, 5.

Langeyjarsund, n, sund ved Langø (Nordmör), Kolli 5.

langfeðr, m. pi, fædre i en opadstigende, lang række, forfædre, Nkt 6, 1-ra láð SnE II 224, 1-ra grund SnE II 226.

langhvass, m, sværdnavn, (enten 'lang og kvas' eller — snarest — 'hvis skarphed varer længe'), Pul IV l 8.

langhpfðaðr, adj, 'langhovedef, med lange, d. v. s. höje (höjtragende) (drage-) hoveder, 1-ðuð skip Hhund I 24.

langleitr, adj, med langt (og smalt) ansigt, 1-t ertu fóstra Hæng V 8.

langminnigr, adj, hvis hukommelse når, går, langt tilbage; det eneste sted, hvor ordet findes, 1-ig kvinna Od 20, er det dog sporgsmål, om det ikke snarest skal betyde 'som erindres længe'.

langnefjur, /. pi, dele af skibet, Pul IV z 8 (= senere isl. fellinefjur?, Lœrdóms-listafél. rit IX 4).

langniðjar, m. pi, = langfeðr, 1-ja tal til Lofars hafat Vsp 16; her kunde der dog måske være tale om 'lang række efterkommere' ned til Lofar, så at denne var den sidste.

langr, adj, 1) lang, især i horisontal retning, om vej, rejse,, 1. vegr Hym 11, Lok 6, Vpl 8, Qróg 4, Mark 1, 10, Haustl

8,  Eg Lv 20, lpng fpr Gróg 4, lpng ganga Sigsk 43. 45, 1-t es at fara Harb 56, jfr 50, 1-t es at leita Akv 17, 1-t heðan sendr Lok 35, 1-t kominn, kommen langvejs fra, Ej 45, fregna 1-t til e-s, om noget langt borte, Mhkv 6, jfr 1-t yfir, höjt op over, LU 72, bara in lengra frá sæ Vell 31, ganga lengra Rst 28, reiða lengra Sturl

3,  20, róa lengra Hym 20, litlu ok lengra Am 38; — om skibe, long skip PjóðA 1,

4,  lung et l-a Hfr 3, 14, 1. sæmeiðr Sigv 1, 1, 1-t Þvinnils dýr Steinunn 1, 1. láðs dynmarr HÃ¥rekr 1, 1-ir festa hestar Ht 71, 1-ar skeiðar Tindr 1, 4, 1-ar súðir Ploft 2, 6, lpng borð Steinn 3, 11, kilir 1-ir Hhund I 28, ráar 1-ar Hhund I 49, Ormr enn 1-i

Rst 15. 19. 22. 23, — om hus, 1. legvers knorr (mærk dette led) Arbj 21, lpng kvi Hfr Lv 17; — om spyd, sværd, long spjót Eyv Lv 3, 1-t bremja svell Porm 2, 6; — om andre ting, 1-ir hælar, om trællens hæle, Rþ 8, 1-ar limar PjódA 4, 10 (her er udtrykket dog uegenligt og mere temporalt 'langvarige følger', jfr limar); 1. ormr, om en søslange, Jorns 37, 1-ar nætr Eyv Lv 13. — 2) om tid og tidsafsnit, 1. aldr Lok 62, 1-t Hf Sigrdr 37, 1. timi LU 20, lpng nótt, Ski 42, 1-ar eigu beir bersi nætr, om vinteren, Mhkv 6, dagr lengstr Bbreidv 1, 1. es konungs morginn Sigv 13, 14, Mhkv 13, lpng stund Sturl

3,  3, lpng heiðni, langvarigt hedenskab, Od 14. — 3) langvarig, lpng bro Sigsk 7, 1-ir munir Gróg 4, 1. oftregi Eg Lv 38, 1. tregi Sol 34, 1. tírr PjÓðA 3, 18, 1. orðs-tírr Mark 1, 2, 1-t ríki Sturl 6, 5, lpng eru lýða læ Sigrdr 2, lpng bjprg SvÃ¥rfd 12, dóð in lengri Porm 1, 9, lpng tala H hund 43, tala lengra LU 29, lpng tíðendi, enten tidender fra en lang rejse, eller tidender som det tager en lang Ud at fortælle, Pry 10; 1-t bykki mér, tiden falder mig lang, jeg keder mig, Eg Lv 46, 1-t liðit síðan Hamð 2, vasa 1-t af því, det varede ikke længe fra den stund af, Oddrgr 18, framm sék, sér, lengra Vsp 44 o. s. v., Hyndl 44, Grip 20, framm telk lengra Hyndl 20, segja lengra Grip 12. 18, þvígit lengra, ikke sÃ¥ meget længere, Sigsk 60, vilt enn lengra, endvidere, end yderligere, Hyndl 17 o. s. v., auka lengra, yderligere at forøge, LU 95. — 4) med præp. fyr: fyr lpngu, for lang tid siden, forlængst, Yt 29, Haustl 6, Snæbj 1, Grett 2, 3, Hl 1 b, Krm 1, Jorns 4, fyr lengra, for længere siden, Pfisk 1, ogsÃ¥ uden fyr: bat vas lpngu Hhard 15, PjódA

4,  13, sÃ¥s lpngu vas Yt 33; med at: at lengrum, sÃ¥ meget længere, Bjhit 2, 22; — dativ lpngum, jævnlig, ofte, Korm Lv 59, ESk 13, 14, Kolb 2, 5, Likn 47, LU 55. 77. — 5) hverr skal hafa sjalfan sik miklu lengst, enhver bör fremme sig selv, sin sag, mest (bringe den længst fremad), Sigv 13, 20. Jfr and-, endi-, enni-, ferða-, full-, hak-, hendi-, hnefa-, huf-, jafn-, mis-, nef-, of-, súð-, val-, vand-.

langskip, n, krigsskib, Pul IV z 2, H hund II 13, PKolb 3, 10, Hjprtr 3, Ormsp IV 3, Krm 5, hæll l-a Halli 1.

langskid, n, 'lang ski\ urigtig v. 1. for logskíð, Sturl 5, 7.

langvé (skr. vp), m(?), blandt fuglenavne, Pul IV xx 5; uden tvivl s. s. yngre langvia.

langviðri, n, langvarig storm, uvejr, 1-um skal eyða grund, der skal langvarige uvejr til at ødelægge landet, Mhkv 24; gen. 1-is adverbielt, 1-is lengi, overmåde længe, Porv 1.

langvinr, m, gammel ven, ven fra gamle dage, leiða 1-i til orrostu Håvm 156, 1. Þrpngvar, Tor, Pdr 17; 1. lausnara, Olaf d. hellige, ESk 6, 68.