hjarl

256

hjá

hjarlborg, /, 'jordens borg', himmel, hó h. Nik 1, 3, horga h., fjældborg (h9rga hjarl, fjældtindernes land, fjæld), rettelse for hialldrborg, Bergb 4.

hjarlstríðandi, m, (pi. -ar), 'landbekœm-pef, heina h., kriger (heina h., brynenes land, sværd), Ingj 3.

hjarlþvengr, m, 'land-rem", slange, Merl II 39.

hjarn, n, frossen jord, jord med sne Og is, hjorn ok eldr LU 10, opt løypr ræinn á h-i Run 4.

hjarni, m, 1) hjærneskal, ægir h-a, hjærneskallens væske, hjærnen, Yt 22, pyrnir h-a, håret, Årni 2, 1. — 2) hjærne, i kenninger, for hoved: h-a klettr Ht 64, h-a kleif Krm 7, byggðir h-a Merl I 35, h-a hpturn Hl 20 b, h-a moenir Haustl 19 (ved rettelse).

Hjarrandi, m, 1) Odins navn, Pul IV jj 4, hurð H-a, skjold, Rdr 11, fot H-a Ht 53. — 2) sagnhelt (Hedins fader), Hl 23 b. — 3) historisk person (i Norge 10. årh.), Grettis 47.

hjarri, m, dörtap, döraksel (der går ind i huller i over- og undertærskelen og mulig har været ét sammenhængende stykke, cylinderformet, i lighed med et spydskaft), hefja sik of h-a ok of hurðása Vpls 13, hræloekjar h., blodets træstang, spyd, HelgÅsb; h-a krapta húnknprr Korm 4, er en kenning for 'spillebræt, men det er dunkelt, hvad de enkelte dele betyder; krapta er vistnok gen. af krapti (et træ i et skib); h-a kraptar er vel ét begreb, h-a krapta knorr, skib hvis kraptar er hjarrar, hus, húnn 'spillebrik', spillebrikkens hus, spillebræt (til at lægge sammen og lukke? jfr húnn í hneftafli, en hovedbrik i det såkaldte tavlspil; jfr krapti og hunknorr.

hjarsi, m, isse, hoved, oss gein hjorr of h-a (skr. hjassi) GSiirs 34.

hjarta, n, 1) hjærte, hjærtemusklen, Pul IV zz, h. ór leiri Korm Lv 45, h. roetr LU 77, h. Hogna Akv 22. 23, Fáfnis h. Fåfn 27, h. et næsta HHj 40, til h., / hjærtet, Vsp 55, Fåfn 1, Sigsk 21, Yt 18, skera til h. Akv 24, Qhv 17, grafa til h. Oddrgr 32, pat es býr h. nær Håvm 95, harmr snertum við h. Korm Lv 62, hnita við h. Krm 17, h. hristisk LU 54, h. runnit sundr i sega Sol 43, aptarla es h., ens hjærte sidder langt bagude, om et fejt hjærte, HHj 20, h-u skopuð á hverfanda hvéli Håvm 84; h-ans blóð heitt ok rautt LU 85, blóðug h-u Sól 58; salr h., brystet, Krm 27, — 2) som følelsers og, især, modets sæde, ort h. Porm 2, 23, Arn 3, 18. 6, 17, snart h. ÞjóðA 3, 17, Krm 5, Ht 4 (i kommentaren forklaret som fræknt h.), froeknt h. Rst 5, fræknligt h. Mark 1, 9, óslætt h. Arn 6, 17, dyggligast h. Ragn VI 2, glatt h. Eirm 2, Håvm 55, með beztu h. Nj (XII) 1, hrætt h. Sol 3, hryggðafull h-u Mark 1, 22, blóðugt h., hjærte følende blodig smerte, Håvm 37, (vera með) spru h. Likn 18; h-u duga

Krm 26, hugblauðum kømr hvergi h. sitt at gagni Krm 22, bera gótt h. Sigv 12, 24, góð h-u fóru par saman Sigv 12, 7, Þórr á ekki h. HÃ¥rb 26, afkárt h. Ã