hept                                                            243                                                           hsr3

stanset i sin kvindelighed, nedlæggende sin kvindelighed, SnE II 232.

hepti, n, skaft (f. eks. på en kniv), rista á h. Tjprvi.

Heptifili, m, dværgenavn, Vsp 13 (hds. R hepti vili, men sikkert urigtigt for SnE.s -fili), Pul IV ii 5 (her kræves langt f).

heptisax, n, et slags sværd, dolk (både til at hugge og stikke med), Orettis 45.

herað, n, egn, herred (vokalen e er sikker, é findes aldrig, da heruð Mark l, 25 er gal læsemåde, se herr), Bkrepp 1, Qisl 1,5. 17 /fr Arkiv XXI, 358 ff; XXII 272.førf*<S<*/U.

heraðsdrótt, /, en 'egns befolkning, Skåldh 1.

heraðsmenn, m. pi, en egns beboere, Orettis 25.

her-Baldr, m, fyrste, kriger, Bkrepp 4, enn húnski h. Sigsk 18.

herbergi, n, hus, hjem, St 12 (rettelse for ver-), h. guðs, jomfru Maria, LU 89.

herberi, m, blandt sværdsnavne, Pul IV l 2 (måske blot en forvanskning af her-brái, s. d.).

Herbjorg se Hverbjorg.

Herblindi, m, Odin (egl. 'som blinder krigernes öjne'), Pul IV jj 5 (v. 1. hel-, jfr Helblindi), jfr OH 46. Jfr Gunnblindi.

herblótinn, adj, dyrket af mænd, mennesker, (rett. for hel-), om Tor, Pdr 20.

herbod, n, 1) udbud til leding, Sturl 3, 12. — 2) krigsbud, mælding om ufred, Herv VII 6.

Herbrandr, m, sagnperson, Qautr II 8.

herbrái, m, blandt sværdsnavne (egl 'den i hæren, under kampen, skinnende¹), Pul IV l 5.

herbyggðr, adj, befolket, bemandet, med krigere, h-ð brimskíð Sturl 5, 16.

1.  herða se herði.

2.  herða, (ða, -ðr), 1) göre hÃ¥rd (harðr), hærde, h. sverð, göre klingen hÃ¥rd, stiv, Vpl 18, herðr véttrimar naðr, det hærdede sværd, ESk 6, 47, h. (sverð) í eitri Qrv IV 2, jfr herðendr heinar hurðar, sværdets hÅ“rdere, PSíð l. — 2) göre kraftig, udføre noget med kraft, h. vig Sigv 12, 7, h. hjalma skúrir Ht 57, h. hringa þing ísldr 18, h. mót, göre mødet kraftigt, Hhard 1, h. Hropts hljóð EValg; hertil part. præs. h-andi *' kenninger for krigere: h. sverða hríðar QDropl 5, h-endr Gondlar StjO II 3, h-endr hjorva éls Kolb 2, 1, h-endr sverða þrimu ísldr 6, h-endr Hlakkar glóða hríðar QPorg, h-endr fetil-hjóla hríðar Has 64, hvortil slutter sig: h-endr fetils gerðar, som omspænder sig kraftig med, Orettis 54; derimod er herð-endr Heðins gáttar, Nj 6, vistnok fejl for hirðendr; mangelfuldt er vistnok h-endr sverða PSÅ“r 4, 2. — h. herferðir, foretage krigstog, Sturl 5, 14, h. atróðr, foretage angreb (tilsøs), Steinn 1,3; — upers. tekr hregg at h., stormen bliver stærk, Frp I 2; — h. huginn, tage mod til sig, Pjpk. — 3) stramme, upers., svorð tekr at h., tovene (pÃ¥ skibet) begynder at

strammes (på grund af stormen og skibets stærke bevægelser), Hfr Lv 4, Ht 21. ffr él-, glaum-, leik-, róg- -herðandi.

herði, /, hårdhed, kraft (af harðr), G Surs 37 (rettelse for herðu).

herði-Baldr, m, 'hærdende, forøgende Baldef, h. valkastar veðrbliks (f. valkastar blikveðrs), kampens forstærker, dygtig kriger, Sturl 2, 2.

herðibrpgð, n, pi, egl. 'handlinger udsprungne af eller vidnende om kraff (herði, s. d.), kraftige handlinger, fór 2.

herðidraugr, m, 'sværds træ', kriger (af herðir), Háv 9.

herðigaldr PBrún 4 vistnok fejl for hirði-Baldr, s. d.

herðilofðar, m. pi, kraftige mænd (af herði s. d.), Hast 5.

herðilútr, adj, 'skulder-böjet', som böjer hoved og overkroppen frem (som til hug; af herðr), Oddi 1.

herðimaðr, m, kraftig mand (af herði), PKolb Lv 6, fóms 22, Sturl 4, 37.

1.  herðimeiðr, m, 'hærdende, forstærkende træ' (st. i vb. herða), hringskóðs h., kriger, Rst 32, h. Viðurs mána hríðar, som kæmper tappert, d. s., Pelf; — derimod er h. urigtigt for hirðimeiðr Egils (XII) 2, s. d.

2.  herðimeiðr, m, •sværd-træ' (af herðir), kriger, Hast 8, Nj (XII) 6.

herðimýill, m, hård kugle (herði f), h-lar Hergauts vinu, jordens hårde kugler, de hårde sten, Rdr 5.

herðinjótr, m, 'sværd-nyder', kriger (af herðir), Svarfd 3 (rettelse for hirði-).

herðinn, adj, kraftig eller som opbyder sin kraft, Korm Lv 36, PormÓl 2, 3.

1.  herðir, m, sværd, Pul IV l 6, Hl 9 b.

2.  herðir, m, som gór hÃ¥rdt, kraftigt, i kenninger for kriger, h. gunnar Stufr 2, h. boðgerðar Sturl 5, 6, h. odda skúrar PjódA 3, 28, h. Haddings harðéla, Hskv 3, 2, h. hjalmþrimu Eldj 2; h. folka (kampens) Ht 37, h. hjorbeys Psvart 1, hjorva h. EQils 2, 17 (v. L), h. skolkvings Hfr Lv 5; h. nauðar, nødens forøger, Pdr 8. ffr él-, folk-, fúr-, odd-, ógn-, snyrti-, sókn-, song-.

3.  Herðir, Sól 76, H-is dyrr, er uforklaret.

herðiraun, /, prøve, hvortil der kræves kraft, hård prøve, Jorns 8.

herði-Þundr, m, 'hærdende Odin' (af herða), h. hoggorma, kriger (fejl for hirði-?), Nj (XII) 5.

herðiþunnr, adj, med tynde skuldre, smalskuldret (herðr), Anon (XIII) B 27.

Herðla, /, Herlø (i Hordaland, Norge), Pul IV bbb 1.

1. herðr, /, (mest i pi.), skulder, harð-vaxnar h-ar Pdr 7, báðar h-ar GSiirs 33, of h-ar Sigv 12, 16. 13, 5, hár (fellr) á h-ar Rv 15, ganga niðr í h-ar, om et hug, Jorns 26, hefjask hver af h-um Hym 36, meðal h-a Haustl 6, sverði nist i bringu ok h-ar LU 56, h-a klettr, hoved, Lok 57; h-a

16*