full                                                             157                                                          fundr

fullkerskr, adj, fuldkommen rask, tapper, Sigv 11, 1.

fullkvæni, adj, som har en sig fuldt ud værdig hustru, f. þá fylkir væri, Qrip 34.

fulllangr, adj, tilstrækkelig lang, i-t, tilstrækkelig vidtløftigt, Hålfs VI 12.

fullmalinn, adj, tilstrækkelig malet, áðr f-it Fróða þykki, för F. synes der er malet nok, Grott 17.

fullmikill, adj, fuldkommen stor, altfor stor, verðr f. Hym 16.

fullmæli, n. pi, fuldkommen tale, ord, f. friðar, fulde forsikringer, løfter, om fred, Þ orm l, 11.

íullmýlugr, adj, altfor snakkesalig, f-ug fljóð Qrettis 9.

fullr, adj, 1) fuld, full horn Sól 56, f-ir skutlar Rþ 32, f-ar grindir, fårefolde, Håvm 78, f. munnr hjarar, sværdets blodfyldte æg, G Surs 7, farit gerði f-t, skibet blev fyldt af vandet, Mv III 7, f-t tungl, fuldmåne, Gd 70; med gen., bjórr (j: hornet) f. ljóða o. s. v. Sigrdr 5, hrim-kálkr f. forns mjaðar Ski 37, Lok 53, hus Ml sverða Akv 7, (hus) f-t flotna Yt 24, f. duns, dunfyldt, om vanter, Harkv 6, f. ills hugar, opfyldt af onde tanker, hævntanker, Guðr II 37; med af, f. af grandi LU

20,  f. af sóma LU 25. — 2) fuld j: mæt, f. varð hrafn á tafni Vell 36, SnH 2, 2. — 3) fuldkommen, fuldstændig (totus), tøgr vas f. Sigv 1, 10, f-ir fimtán vetr Sigv 12,

21,  f. verðr Krm 8, f-ir dómar, fuldtallige domstole (hvor alle er til stede), Sigrdr 12, f. friðr IngE 2; ntr. vinna f-t, udføre sit fuldstændige hvÅ“rv, göre sit fuldt ud, Sigv 12, 7, halda til f-s við e-n, aldrig give efter for nogen, aldrig lade sig ydmyge, ísldr 22, halda f-ara, fastholde, bevare sin stilling fuldstændigere, Sigv 7, 6, sem fullast EGils 2. 4; kaupa f-u, for fuld pris, Bjhit 2, 11; at f-u, fuldt ud, i det hele, v. I. Qrv IV 3, EGils 2,14, rneð f-u, tilvisse, GSurs 24; helt, LU 64, ÞjóðA 3,31; fulian Haustl 4 s. d. Jfr blý-, bplva-, dreyra-, dýrðar-, eitr-, elsku-, feikna-, friðar-, geiska-, giptu-, gleði-, glÅ“pa-, granda-, gæfu-, harms-, háska-, heiptar-, hryggðar-, hræzlu-, hug-, ilsku-, krapta-, kvíða-, meina-, mektar-, metnaðar-, muna-, ó-, ótta-, sorg-, sorga-, styn-, suta-, synda-, sýslu-, trega-, urta-, æðru-.

fullráði, adj, fuldt bestemt, vórum f-a, Am 42.

fullrýninn, adj, helt, fuldt ud runekyndig, får es f. Am 11.

fullræði, n, fuld erstatning, sleppr mprg-um f., mangen en får ikke fuldt ud, hvad han har fortjœnt, Þrúf.

fullræddr, adj, tilfulde omtalt, behandlet, f-tt es of petta Akv 43.

fullseðjask, (-saddisk, -saddr), blive tilfulde mættet, f. hungrs Ht 51.

fullsnart, adv, meget rask, Rst 5.

fullspakr, adj, fuldkommen, tilstrækkelig klog, f. of sik Grott 8.

f ullstaðinn, adj, som har stået tilstrækkelig længe, hafa f-it fljóð Grott 24.

fullsterkr, adj, tilstrækkelig stærk, Grettis 23, f. at fé, tilstrækkelig rig, Hsv 34, f-k herfong, meget stærke brynjer, Ht 36.

fuilstórr, adj, meget stor, mægtig, overmodig, f. Þórir Sigv 12, 16; overmåde udstrakt, f-r folklond Hålfs 1X4 men urigt. v. 1.

fullstrangr, adj, fuldkommen, overmåde hård, f-strpng mannraun, om angreb på en elefant, Mhkv 7.

fullsvangr, adj, meget sulten, Hl 35 b.

fullsvidr, adj, meget klog, Ã