dän. vred; alts. wréth, ags. wráð, ahd. reidi, reid) 1) xornig, erzürnt, erbittert (auf jmd: elim): m. sg.nom. vreiþr vas J>á Vingþórr, es vaknaþe ok sins hamars of saknaþe ßrk 1*, reiþr's þór Oþenn, reiþr's þór ása bragr Skm 33 *, reijjr varþ Gunnarr ok hnipnaþe Sg 13*R, í'Qskr (Atle) tók at róþa, þót hann reiþr være Am 50*; pl. nom. vreiþer 'o þér æser Ls 31*, (Gjúkungar) brugþosk heidr reiþer Am 34², (Hunar ok Gjúkungar) urposk á orþom aller senn reiþer Am 40^l; f. sg. nom. vreiþ varþ Freyja ok fnasaþe ßrk 12*;

2) kühn, tapfer: m. sg. nom. vega þú gakk, ef þú vreiþr seer Ls 15*; dat. være þá at þér vreiþom veget Ls 27*; acc. ef þú vaxa næþer .. sæe maþr þik vreiþan vega Fm 7²; pl.nom. vilkak at it vreiþer vegesk Ls 18*, ægeshjalmr bergr einunge, hvars skolo vreiþer vegaifyrc27², hugr es betre an sé hjQrs megen, hvars skolo vreiþer vega Fm 28², fornjósnar augo fmrfo fira syner, hvars skolo vreiþer vega Sd 27².

Composita: ó-reif>r, of-reiþr.

vreka (vrak; jünger reka; norw. fcer. reka, aschwed. vræka, vrake, adän. vrekæ; got. wrikan, alts. wrekan, ags. wrecan, afris. wreka, ahd. rehhan) 1) treiben: inf. (Sigurþr) lét reka ullarlagþ fyr straumi Rm 14 pr 5; prs. ind. sg. 3. hjQrþ rekr handarvanr Hqv 71*, rekr þik alda hver illrar skepno Gpr 123* (vgl. alda); prt. ind. sg. 3. vindr rak þá (Agnar ok Geirrøf)) i haf út Grm 4; pl. 3. vrQko þeir (Gjúk-ungar) vandstyggva vqIIo algrøna Akv 13*; part. prt. m. pl. nom. senn vqi*o hafrar heim of rekner ßrk 21*; unpersönl.: prt. ind. sg. 3. skipit rak i haf út ₍wurde hinausgetrieben' Grm 12, rak hana (Guþrúnu) yfir fjqrfnnn k land Jónakrs konungs Ghv 3; vrekask sich umhertreiben, wandern: prt. ind. sg. 1. vr^komk vindkalda vego Fj47²; 2) hänseln, auf-xiehn; vrekask auf einander sticheln: prs. ind. pl. 3. gumnar marger erosk gagn-holler, en at virþe vrekask Hqv 32²;

3) ausführen (eht): part. prt. n. sg. acc. sendimenn fóru heim ok hqfþu vel rekit sin eyrindi FM5⁸Wr; 4) etw. (ehs) rächen: inf. ulfr gleypa mon AldafQþor, þess mon Yíþarr vreka Vm53² mont .. alz harms reka Grp 9², mon þeirar

(meyjar) sunr þíns harms reka Rm 11*, sverþe munde HQgne sliks harms reka Gßr III 6*.

Compositum des part.prt. :blóþ-rekenn(?), 5 vríþa (vreiþ; jünger ríþa; norw. vrida, rida, aschwed. vrid ha, adän. vridæ; ags. wríðan, ahd. ridan) flechten, knüpfen: part. prt. n. sg. acc. hår fannk heiþingja vriþet i hring rauþom Akv 8*. 10 vr^, f., s. v<$ (2).

1. vségenn, m. feuer: sg. acc. (eld) kalla vægen vaner Alv 26² (conjectur).

2. vágenn, adj. (nonv. vægjen) nachgiebig; in: o-vægenn.

15 vségja (gf>; norw. vægja) riicksicht od. Schonung üben, nachgiebig sein: inf. g0rþet vatn vægja Am 24*, (HQgne) hugþe litt vægja Am 37*, vilder ofvalt vægja en - vætke halda Am 95*. 20 vzéna (nd; norw. vøna, aschwed. na; got. wénjan, alts. ahd. wånian, ags. wénan) jmd (ehm) etw. (eho) zudenken: prt. ind. sg. 3. nú skal Herkja til hvers ganga sus Guþrúno grande vænde Gpr HI9*. 25 vséne, n. {norw. vøne) hoffnung; er-wartung: sg. nom. es mér í heþen hvern handar væne Hqv 73².

Compositum: of - væne.

*V8§ng-br<$|>, f. flügelbraten: pl. nom. 30 vængbráþer tvær liggja i Viþofnes liþom Fj 24*.

vséngr, m. (norw. veng, schwed. dän. vinge) fittich, flügel: pl. dat. af hans (Hræsvelgs) vængjom kveþa vind koma 35 alla menn yfer Vm 37*, (rúnar ristnar) á blóþgom vængjom Sd 16*.

Compositum: væng-bi'Qþ.

vænn, adj. (norw. aschwed. dän. væn, fcer. vænur; vgl. got. wéna in: us-wéna, 40 ags. wéne in: æ-, un-wéne, ahd. wani in: ana-, ur-wåni) hoffnungsvoll, der er-wartung entsprechend; schön: m. sg. acc. HjQrvarþr ok Sigrlinn áttu son mikinn ok vænan HHv 5 pr 13; superl. f. sg. acc. HjQr-46 varþr .. hafþi þess heit strengt at eiga þá konu er hann vissi vænsta HHv 5; pl. acc. hans (Atla) menn kQlluþu vænstar konur þær er HjQrvarþr konungr åtti HHv 13.

Compositum: ør-vænn. 50 vænta (vætta; norw. venta, fcer. aschwed. væuta, adän. væntæ) 1) auf jmd (ehs) warten, jmd erwarten: prt. ind. sg. 1. (mit suffig. pron.) vættak mins munar Hqv 95⁷;