vina, f.(norw. aschived. vina; vgl. ahd. winia) freundin: sg. nom. hér liggr Borgný of boren verkjom, vina þín, Odrún! Od4*; voc. vake, mær meyja! vake, min vina! Hdll¹.

Compositum: eþl - vina. vinda (vatt; norw. fær. aschwed. vinda, adän. vindæ; got. windan in: bi-windan, us-windan, alts. ags. windan, afris. winda, ahd. v/in tan) 1) winden, flechten: prs. ind. sg. 3. þær (málrúnar) of vindr, þær of vef r, þær of setr allar saman á því þinge, es þjóþer skolo i fulla dóma fara Sd li³; prt. ind. pl. 3. þær (konor) ér. sande sima nndo Hrhl 44; part. prt. m. sg. nom. sá's undenn salr (á NástrQndo) orma hryggjom Vsp 38⁴; 2) wenden, drehen (eho): prt. ind. sg. 3. (Gollrqnd) vatt venge fyr vifs kneom Opr 112², hqfþe vatt þá Gunnarr Akv 6¹; v. upp aufwärts drehen, emporheben: prt. ind. sg. 3. (Hlórriþe) vatt meþ austre upp lQg-fáke Hym 28*.

*vind-flot, n. ding das im winde fliegt, spielxeug des windes (poet. bexeichnung der wölken): sg. acc. kalla (sky) vindflot vaner Alv 18².

*vind-heimr, m, _twindheim', d. i. himmel : sg. acc. burer byggva bréþra Tveggja vindheim víþan Vsp 63⁴.

* vind-hjalmr, m. ₍windhelm\ d. i. himmel: sg. gen. skalk fyr vestan vind-hjalms bruar (der himmelsbriicke, des r egenbog ens), áþr Saigofner sigrþjóþ veke HHII48⁸ (Bugge, Helgedigt. 112),

vind-kaldr, adj. kalt gemacht durch den wind: m.pl. acc. vrqkomk vindkalda vego Fj47²; n.pl. acc. (S<?rle ok Hamþér) fundo .. vargtré vindkqld vestan bøjar Hm 17³.

*vind-ofner, m. ^indweber', poet. bexeichnung des himmels: sg. acc. kalla (himen) vindofne vaner Alv 12².

vindogr, adj. (dän. vindig; ags. windig, mhd. windec) dem winde ausgesetzt: m. sg. dat. (sw.) veitk at ek hekk vindga meiþe á nætr allar nio Hqv 138¹ (vgl. jedoch Eggert 0. Brim, Ark. 11, 10 u. Eir. Magnusson, Odins horse Yggdrasill s. 36 fg.).

vindr, m. (norw. dän. vind, fær. vindur, aschwed. vinder; got. winds, alts. ags. afris. wind, ahd. wint) wind, sturm:

sg. nom. hvaþan vindr of kømr sås ferr våg yfer? Vm36³, vindr rak þá (Geirrøf) ok Agnar) i haf út Orm 4, hvé sa vindr heiter, es víþast ferr, heime hverjom i?

5 Alv 19³, vindr beiter me]) liiQimom en VQfoþr meþ goþom Alv 20¹, faþer ok móþer, fjórer bréþr, þau á våge vindr of lék OþrI6^G; dat. i vinde skal viþ hQggva Eqv 81i vatne þú druknai> ef i vinde 10 rør Fm li³; acc. vind ek kyrre våge á Eqv 154³, af hans (Hræsvelgs) vængjom kveþa vind koma alla menn yfer Vm 37³, monat vágmarar vind of standask Bm 16⁴; pl. nom, þaþan koma snjóvar ok snarer 16 vindar Edl 44³.

Composita: vind(s) - flot, vind -heimr, vind-hjalmr, vind-kaldr, vind-ofner, vind-slot, vind-fmrr, vind-Qld. *vinds-flot, n. (Alv 22²R) = vind-flot. 20 *vind-slot, n. ivindstille: sg. acc. (logn) kalla vindslot vaner Alv 22² (conj. von Bask).

*vind-þurr, adj. durch den wind getrocknet: m. sg. nom. (sw.) viþr enn vind-25 þurre Vkv li⁵.

* vind-Qld, f. stürmische xeit: sg. nom. hart's i heime, hérdémr mikell, skeggQld, skalniQld, skilder 'o klofner, vindQld, varg-Qld, áþr verQld steypesk Vsp 45⁵. 80 * vin-ferell, m. ₍weinbring er', d. i. becher, kelch: sg. nom. vinferell valr rifnaþe Hym 32*.

*vín-liofogr, adj. schwer von wein, mit wein gefüllt: f. pl. nom. umþo Qlskáler 85 Atla vínliQfgar Akv 37*.

vin-lauss, adj. (norw. vin-laus; ags. wine-léas) ohne freunde, freundlos: m. sg. voc. hvat viltu, vinlauss! vita? Fj2². ^

40 vinna (vann; norw. fær. aschwed. viuna, adän. vinnæ; got. alts. ags. ahd. winnan, afris. winna) 1) tun, machen, ausführen, verrichten, ausrichten, schaffen, xu stande bringen, vollbringen: inf. Móþe ok Magne 45 skolo . . vinna at vígþrote ₍das ende des kamp f es herbeiführen' (?) Vm51*B, mondu of vinna verk halft viþ mik? ₍willst du mir die hälfte der arbeit abnehmen?' Hym 27^l, hverr mon heiptar hefnt of 50 vinna? ₍wer wird für die grause tat rache nehmenBdr IO³, mål es, HqJ>-bi'odr! hefnd at vinna EEII 24³, (Guþrún) vilde ver sinom vinna ofrhefnder Am 72²,