Sigrun er kallat at væri endrborin HR II 50 pr 3, konor hugþak dauþar koma 1 nQtt hingat, være vart bunar Am 25², frétte Atle hvert farner være sveinar hans leika Am 74*; b) mit dem part.prs.: prs. ind. sg. 3. gumna hverr sås vitande es vits Hqv 18*; prt. ind. sg. 3. fårs vas (Yinge) flytande Am 4²;

8) mit advv. u.praepp.: v. ai ab sein: prt. opt. sg. 3. af være nu haufoj), ef Erpr lifþo Hm 28*; v. af eho aus etw. bestehen: prt. ind. pl. 3. af járni váru ok allir timbrstokkar i husinu Fm 44 pr 2; án v. entbehren (eht): inf. eiga viljak heidr an án vesa þat et mjallhvita man Alv 7*; fort bleiben: prt. opt. sg. 3. orþ kvaþ þá Yinge, þats betr án være ₍das besser ungesprochen geblieben wäre' Am 35*; v. at dabei sein: prt. ind. sg. 3. at vas þar liþskjalfr Loke Fj34*; v. at eho xu etw. gereichen: prt. ind. sg. 2. vas J>er þat skapat, at Jm at róge ríkmenne vast HH 1120*; sg. 3. eitt vas at angre Ylfinga niþ ok þeire meyjo es munúþ fødde HE 15*; part. prt. n. sg. acc. sennor ok q1 hefr seggjom veret mQrgom at móþtrega Sd 30*; v. á h r au t fort sein: prt. ind. sg. 3. barþesk bolr, vas á braut hQfoþ HEU 19*; v. epter xurückbleiben: prt. ind. sg.3. var f>ar eptir sveigr i hafinu, er særinn fellr 1 kvernaraugat Ort 32; v. frå ehm von jmd abstammen: prt. ind. sg. 3. sá vas viser (SigvQrþr) frå Yq]sunge ok HjQrdis frå Hraujbunge, en Eyjime frá Oþlingom Edl 26*; v. fram spät sein: prt. ind. sg. 3. fram vas kvelda es war spät am abend Br 12*; v. fyr eho etw. bedeuten: inf. vesa mon þat fyr nekkve Am 24*; prs. ind. sg. 3. (mit apokope des e in der enklise) þat's (þat er R) fyr elde es iarn dreyma Opr II40*, opt's (opt er R) þat fyr øxnom es Qrno dreymer Am 19²; v, fyrer anwesend sein: prt. ind. pl. 3. er þeir sá, er fyrir váru, hverr inn var kominn, þQgnuþu þeir allir Ls 5 pr 2; & v. fyr hQndom bevorstehen: prs. ind. sg. 3. (mit apokope des e in der enklise) mein's (mein ero R) fyr hQndom Orp 36*; v. of ehm jmd überragen: prt. ind. sg. 3. svá vas SigvQrþr of sunom Gjuka sem 50 være grønn laukr or grase vaxenn Opr 112*; v. of ehn sich auf jmdbexiehen: prs. ind. sg. 3. (mit apokope des e in der

enklise) þat's (þat er R) enn of þann es Jm illa truer Hqv 46*; v. of sik an sich selbst denken, für sich selbst besorgt sein: prs. ind. sg. 3. of sik es hverr i 5 slíko Hrbl 63; v. o v eho aus etw. bestehen: prs. ind. pl. 3. hver ero þeira (sverþa) hjQlt ór golle Akv 7²; prt. ind. sg. 3. rQnd (skjaldar) vas ór golle EEI34²; opt. sg. 3. þó mundak gefa þér (fjaþrham), 10 þót være ór golle, ok þó selja, at være ór silfre ßrk 4*-*; v. saman eho einer sache beigemischt sein: prt. ind. pl. 3. VQro þeim bjóre bQl mQrg saman Opr II24*; v. samt beisammen sein: prs. 15 opt. pl. 1. åsa ok alfa þat vil enge maj>r, at vit samt seem Skm 7*; v. snimma frühe sein: prt. ind. sg. 3. dags vas heidr snimma xieml. früh am tage Am 63*; v. til anwesend sein: prt. ind. pl. 3. fleire 20 til VQro hQlfo húskarlar Am 27*; v. til ehs xum gebrauche vorhanden sein, xu etw. dienen: prs. ind. sg. 3. (mit apokope des e in der enklise) þat's (J>at er RA) til kostar ₍das wird als bedingung ge-25 stellt' Hym 34*; prt. ind. sg.3. J>at var til sætta ₍das diente als mittel xur Versöhnung' Br 3; v. umfram ehn jmd übertreffen: prt. ind. pl. 3. Sigmundr ok allir synir hans váru langt umfram alla 30 menn aj>ra um afl ok VQxt ok hug ok alla atgervi Sf 30; v. u n d e r dahinterstecken: prt. ind. sg. 3. flått vas J>ó under Am 36*; opt. sg. 3. svá vas á vísat, sem under være bane ykkarr beggja Am 12 *; v. u p p e 35 offenbar sein: prs. ind. sg. 3. uppe es J)á geþ guma Eqv 17*; bekannt sein: inf. uppe mon, meþan Qld lifer .. nafn þítt vesa Orp 23*, vgl. 43*; v. vij> eht mit etw. verbunden sein: prt. ind. sg. 3. sú 40 vas samkunda viþ svQrfon of mikla Am 71*. Compositum: up-vesa. vesall, adj. (norw. vesall, fær. vesæl, vesal, aschwed. væsal, usal, adän. usal, usæl) unglücklich, elend, erbärmlich: m. sg. nom. vesall maþr ok illa skape hlær at hvivetna Eqv 22*, esat maþr alz vesall, þót hann sé illa heill Hqv 69*, vesall lézk (Hjalle) vigs þeira, es skylde váss gjalda Am 58*; voc. Qln né penning hafþer þú þess aldrege vanréttes, vesall! Ls40*, es Múspelz syner rif>a MyrkviJ) yfer, veizta þú f)á, vesall! hvé þú vegr Ls 42*. — Zur etymol. des ivortes (vesall <C * vei-sæll,