De torbénan of óra SQk aldre týna Sg 50*.

torf, n. {norw. fær. torv, aschwed. adän. torf; ags. afris. turf, f., mnd. torf, m.) torf: sg. acc. (bQrn Þræls) geita gætto, 5 grófo torf Bp 12⁷.

torfa, f. {norw. fær. aschwed. torva; ahd. zurba) erdscholle; landbesitx; in: óþal-torfa.

* trame, m. (nonv. tram, fær. tramin, io schwed. dial. trami, tråme) unhold, böser geist: pl. nom. tramar gneypa þik skolo gerstan dag jQtna gQrþom i Skm 30*.

trana, f. (norw. schwed. trana, adän. tranæ) kranich: sg. gen. trytte æ trQno 15 hvQt Hm 17* (s. hvQt).

traust, n. (fær. troyst, aschwed. tröst, f., dän. trøst, c.; ahd. trost, m.) trost, vertrauen; in: yin-traust.

*trauj) -mål, n. hartes, verletzendes 20 wort: pl. acc. Jm frák senno slíþrfenglegsta, trauþmQl taleþ af trega stórom, es harj)-hugoþ hvatte at vige grimm om orþom Guþrún suno Ohv V.

trauþr, adj. (norw. traud, fær. treyður) 25 unwillig, unlustig (xu etw.: ehs): m.sg. nom. trauþr emk, syster! tregaþer at segja HHH28*, svaraþe HQgne sinne eino trauþr góþs hugar af trega stórom Opr HIO *; acc. her má HQþbrodr Helga kenna 30 flotta traujmn i flota miþjom! HHII23², vilkat mann traujmn né torbønan of ora SQk aldre tyna Sg 50*.

Composita: trau])-mál; all-trauþr, flug-

trauþr, flugar-trauþr, ó-trauþr. 35 tré, n. (norw. tre, fær. adän. træ, aschwed. trä; got. triu, alts. trio, treo, ags. tréow, ahd. - tar, - tra in compositis)

1) baum: sg. nom. ymr et aldna tré (Yggdrasels askr) Vsp 47*, tré tekr at hniga, 40 ef høggr tQg undan Am 69*; pl. nom. tré ok allr málmr grétu Baldr FM 5*;

2) balken: ramt es Jmt tré es rijm skal Qllom at uploke Hqv 135¹; 3) mastbaum: sg. acc. siklingar snøro upp vif) tré vef- 45 nistingom áYarensfirþe HHI2 7*; 4) galgen: sg. dat. þat kann ek et tolfta, ef ek sé á tré uppe váfa virgelná Hqv 157*.

Composita: tré-maþr; niQndol-tré, skap-

tré, sæ-tré, varg-tré. &o

trega (gþ; norw. trega; alts. tregan, ags. tregian) 1) betrüben, bekümmern (unpers.): prs. ind. sg. 3. fjQlþ's Jmts fira

tregr Sd 30*, tregr mik, Guþrún . . Jmts mér i hQllo Herkja sagþe Gþr III 2*, (mit suff. negat.) hvi tregrat ykr teite at mæla? Ohv 2*; opt.sg.3. mæltera þú Jmt mál es mik meirr trege Vkv 39*; part. prt. f. pl. nom. sprutto á tae tregnar ij>er ₍traurige, beklagenswerte taten' Hm 1*; 2) etw. (eht) betrauern: prt. ind. sg. 3. (BQþvildr) tregþe íqi- friþels ok fQþor rei{>e Vkv 31*.

trege, m. (norw. trege, fær. tregi; ags. trega; vgl. got. trigo, f.) kummer, schmerx: sg. dat. vaxe J>ér tQr meþ trega Skm 29², Sigrún varj) skammlif af harmi ok trega HHII50 prl , svaraj>e HQgne sinne eino traujjr gój)s hugar af trega stórom Oþr II IO², nam at setjask sorgmóþ kona (Odrún) at telja bQl af trega stórom Od 12*, trauJ>mQl taleþ af trega stórom Ohv l²; acc. ek mon segja þér sváran súsbreka ok tvinnan trega Skm 29*, gråt at gamne skaltu i gøgn hafa ok leiþa mej) tQrom trega Skm 30*, trauþr emk, syster! trega þér at segja HHII28*.

Composita: treg-róf; aldr-trege, mein-trege, mój)-trege, of-trege.

treglega, adv. (vgl. norw. tregeleg, adj.) traurig: gråtande Guf>rún .. gekk treglega á tae sitja Ohv 9².

*treg-róf, n. reihe von klagen: sg.nom. snotom Qllom sorger minke, at tregr of þat of talet være Ohv 22 * (Bugge bei Fritxner

IH, 1108*).

tré - maj>r, m. menschliche figur aus holx: pl. dat. yáþer minar gafk velle at trémQnnom tveim Hqv 49² (KO, Njála

II, 367 anm.).

* tresk, n. (?): pl. acc. (?) fm grét Gu{)run .. svát tQr flugo tresk i gøgnom Opr I15².

treystask (st; norw. trøysta, fær. troysta, aschwed. trösta, adän. trøstæ; alts. trostian, ahd. trosten; vgl. got. trausti ₍bündnis')

1) vertrauen (eho): prs. ind. sg. 2. Atle! gakk Jm á land, ef afle treystesk HHv22*;

2) sich getr avten, wagen: prt. ind. sg. 3. får treystesk f)ar fylkes rekka eld at rijm né^yfer stiga FH2*°.

treþja (tradda; ags. treddan, ahd. tretten) xertreten lassen: prt. ind. sg. 3. JQrmonrekr yþra systor ... joom of trådde Ohv 2*, syster vas ykkor Svanhildr of heiten, sus JQrmonrekr joom of trådde Hm3²; pl. 3. aure trQddo (haddSvanhildar) und joa fótom