villistígu. suþr á lond IlIIv 30 pr 14, fór Sigmundr þá suþr i Frakkland Sf 25, (Sigurþr) stefndi suþr til Frakklands Sd 1, mik baf) hann (Buf>le) góþa golle rauþo ok suþr gefa syne Grímhildar Odl44; 2) im 5 süden: byrþom á borþa þats þeir bQrþosk Sigarr ok Siggeirr suþr á Five Gßr II172.
Composita: suþr-hallr, suf>-rønn, suþr-vegar, suþr-þjóf); sunn - maþr.
* suþr-liallr, adj. (norw. sud-hall) nach 10 siiden gewendet: f.sg.dat. (sw.) eiþa .. svarþa .. at sólo suþrhQllo ok at Sigtýs berge Akv 323.
suþr - vegar, m. pl. (ags. súö - wegas) (südliche weg e', d.i. südland: pl. acc. lit 15 þar SigVQiþ á suþrvega (im südlande', d.h. in Deutschland Gþr IIS1 (der dichter hat in seinem bestreben, über die lokalität der handlung keinen xweifel aufkommen xu lassen, es nicht beachtet, dass der 20 Sprecher — Hqgne — sich ebenfalls im südlande befindet).
* suþr - I>jól>, f. im süden wohnendes volk: pl.dat. land sqo þeir (Gjúkungar) Átla .. sal of suþrþjóþom slegenn sess- 25 meiþom Akv 14*.
suj-rønn, adj. dem silden entstammt, dem süden angehörig: m. sg. nom. (sw.) seggr enn suf>røne (SigvQrþr) Sg 41, (Knefrøfn*) Akv 24; pl. acc. hón (fora) 30 mer at gamne gollbókaþe sale suþréna ok svane danska Gpr II152; f. sg. voc. sól-bjQrt, suf>røn! (Sigrun) HHI1444; pl.nom. droser suþrénar (die Walküren) dýrt lin spunno Vkv 1*; acc. frá árlega .. dQglingr 35 (Helge) at þvi diser suprønar (Sigrun u. ihre gefährtinnen) HHIlé2.
svá, adv. (norw. fcer. so, aschwed. adän. sva, svo, so; got. swé, swa, ags. swá, alts. ahd. so, afris. sa, so) 1) so, auf 40 diese weise, in dieser weise, a) auf etw. eben erwähntes, als bekannt vorausgesetztes od. durch den augenschein als wahr bestätigtes xurückweisend: enn vare gestr .. eyrom hlýþer en augom skoþar: 45 svá nýsesk fróþra hverr fyrer Hqv 74, hrørnar J>q11 siis stendr þorpe á, hlýrat henne bQrkr ne barr: svá es maþr sås mange ann Hqv 50 snaper ok gnaper es til sævar kømr Qrn á aldenn mar: svá es 50 maþr es meþ mQrgom kømr ok á formælendr fa Hqv 62*, meþ brinnandom ljósom ok bornom viþe, svá vas mer vilstigr of
vitaþr Ilqv 99rata munn létomk rúms of få ok of grjót gnaga ..: svá hættak hQfþe til Hqv 1044, svá Þundr of reist fyr þjóþa røk Hqv 145*, åsa ok alfa ek kann allra 5 skil: får kann ósnotr svá Hqv 159fimm hundroj) dura ok of fjórom tegom, svá hykk á YalhQllo vesa Grm 232, fimm hundroþ golfa ok of fjórom tegom, svá lvykk Bilskirne mej) bugom Grm 242, svá LO døme ek of slikt far Hrbl 117, sejm hvar sitja und salar gafle! svá forJ)a sér Hym 122, joli ok Qfo førek åsa sunom ok blentk þeim svá meine mjQþ Ls 3mar ok mæke gefk þér mins fear, ok bøter þér svá bauge L5 Brage Ls 122, snjallr estu i sesse, skalattu svá gøra Ls 15 golle keypta léztu Gymes dóttor ok seider J)itt svá sverþ Ls 422, létt's þér, Loke! monattu lenge svá leika lausom hala Ls 49L, hvi þraser 20 Jm svá, Þórr? Ls 582, át (svaf) vætr Freyja åtta nQttom: svá vas óþfus i jQtonheima Þrk 26 4 28 4, sva kvam ÓJ)ens sunr endr at hamre Ak 32*, hvi 'stu svá fQlr umb nasar? Alv 2*, varþar (VQromk) 25 at vite svá Hdl 174 18*; 332 362 412, svá heyrþak Fáks of getet FM 10*, hann (Vølundr) slo goll rautt vif) gim fastan ..: svá beif) hann sinnar . .Ijóssar kvánar Vkv 7*, faret es, SigvQrþr! þats fyrer vissak, skala J0 fremr an svá fregna Gripe Grp 194, reist hann (SigurJ>r) mef) Gram frá hQfuþsmátt brynj una i gøgnum nijr ok svá (. in derselben weise') út i gøgnum báþar ermar Sd 9, annars dags láttu hans Qndo faret J5 ok launa svá leiþom lyge Sd 257, værea þat sømt, at (SigvQrþr) svá réþe Gjúka arfe ok Gota menge, es fimm suno at folkræþe gunnarfúsa getna hafþe Br 91, hvetef) eþa letef) mik — harmr es to unnenn — sorg at segja eþa svá ({unter diesen umständen, bei dieser lage der dinge') låta Br 144, svá mon qII yþor ætt Niflunga afle gengen Br 17*, þeyge Guþrún gråta måtte, svá vas hón móþog GprI24 15 52 102, gråta þú, Guþrún! svá grimmlega Sg 25*, satt eitt sagþak, svá ((nachdem ich so mein herx erleichtert habe') monk låta Sg 704, svá f>á hefnd Guf>rún harma sinna Gpr III IO4, svá skal golle frøkn »0 hringdrife viþ fira halda Akv 34*, ferrat svá sif)an brúþr i brynjo bréþra at hefna Akv 46% þar vas ok J)i'Qmmon þeyge svá litel ({so klein ivie man viell. annehmen