stræte, n. (norw. stræte,- fær. stræti, aschived. sträte, dän. stræde) landstrasse, weg: sg.dat. (SQrle ok Hamþér) fundo á stræte stórbrQgþóttan (Erp) Hm 12*. — Entlehnt aus ags. stræt, vgl. Kluge, Engl, stud. 9, 312; Pogatscher, QF 64, 119; Zimmer, Hz 35,105.

strQiid, f. (norw. strand, strønd, feer. strond, aschived. adän. strand; ags. strand, mhd. strant) strand: sg. gen. frnu kerling leiddu þá (Geirrøf) ok Agnar) til strandar Orm 8, gekk ek til strandar Ohv 13*. Composita: stmnå-hqgg; sjóvar- (sævar-)

sti'Qnd, vaz-strQnd. stund, f. (norw. feer. aschwed. adän. stund; alts. stunda, ahd. stunta, ags. stund, afris. stunde, stonde) 1) weile, zeit: sg. dat. par af stuiido (_e sogleich') ór Stafnsnese beit prúþ skriþo HHI24*; acc. ýmest hugþe (Gunnarr) jafnlanga stund Sg 14*; 2) kurze Wegstrecke: sg. nom. stund es til stoksens, Qnnor til steinsens Hrbl 136. Compositum: Qgor - stund. stunda (af); norw. feer. aschwed. stunda, dän. stunde) sich bestreben wohin zu gelangen: prs. ind. pl. 2. stopalt mono]) ganga, ef it stundef) þangat Am 14*.

stutr, adj. (norw. stutt, feer. stuttur, aschwed. stunter; ags. stunt, mhd. stunz) kurz: f.pl. acc. stuttar brynjor Gßr II20⁵.

styggr, adj. (norw. stygg, fær. styggur, aschwed. stygger, dän. styg; nl. stug ₍ab-stossend') furchtsam; in: vand-styggr.

stynja (stunþa; norw. fær. stynja, aschived. stynia, adän. styniæ; ags. stunian, nl. stenen) stöhnen: prs. ind.pl. 3. stynja dvergar fyr steindurom Vsp 48³.

stýra (rf>; norw. aschwed. styra, fær. styra, adän. styræ; got. stiurjan, ags. stieran, afris. stiora, stiura, ahd. stiuren)

1) steuern (skipe): prs. ind. sg. 3. koma mono Heljar of lQg lýþer, en Loke styrer Vsp 51²; imper. sg. 2, (mit suffig .pron.) stýrþu hingat eikjonnq Hrbl 13; prt. ind. sg.3. skipe hvert vårt stýrþe Am 92*;

2) anführen, befehligen (eho): prs. ind. sg. 3. hverr 's landreke sás liþe styrer? HHI33², hverr es fylker sås flota styrer? HHII 16 pr 9, hverr es skjQldungr sås skipom styrer? HH II 22*; 3) einer sache (eho) als besitzer walten, etw. besitzen: inf. gótt's at ráþa Rinar malme ok unande auþe stýra Sg 16⁵; prs. ind.

sg. 3. sá einn veit es viþa ratar ok hefr IjqIJ) of faret, hverjo geþe styrer gumna hverr sås vitande es vits Hqv 18*; prt. ind. sg. 3. reif) góþr Grana gollmiþlande 5 (SigvQrþr), þars fóstre minn fletjom stýrþe Hir li².

styrer, m. lenker, herr scher, fürst: sg. nom. svá brá stýrer (Helge) stafntjQldom af, at mildinga menge vakþe HHI 27*. 10 styrr, m. (norw. dän. styr) lärm, ge-tümmel: sg. nom. styrr varf) i ranne Hm 24*.

styþja (studda; norw. stydja, fær. styöja, aschwed. styþia, adän. stythiæ) 15 1) stützen, mit stützen versehen: part. prt. m. sg. nom. hann (Glitner) es golle studr ₍steht auf goldenen pfeilern' Orm 15*; acc. svá hefk studdan (Gastropne) at hann standa mon æ meþan Qld lifer 20 Fj 12*; pl. acc. skalt i gøgnom ganga eige grjóte studda garþa mina Hir 1²; styþjask sich stützen: prt. ind. sg. 3. (Þórr) studdiz (studdi Wr) forstreymis viþ (om. Wr) Giiþar-vqI FM6²; 2) übertr. jmd (ehn) unter-25 stützen, jmd helfen: prt. ind.pl. 1. steypþom stille, studdom annan Ort 14¹; 3) jmd (ehn) mit etw. (eho) stossen od. stechen: prt. ind. pl. 3. þat man folkvig fyrst i heime, es Gollveigo geirom studdo Vsp 21². 30 1. støkkva (stQkk; norw. støkka, fær. stökka, aschwed. stiunka, stinka, got. stigqan, ags. ahd. stineau) 1) springen: prs. ind. sg. 3. leysegaldr lætk -þér fyr legg of kveþenn, ok støkr þá låss af limom en 35 af fótoni fjQtorr Gg 10⁴; prt. ind. pl. 3. stukko stórar steþr frá lúþre járne varþar Ort 21*; st. sundr zerspringen: prt. ind. sg. 3. sundr stQkk sula fyr sjon jQtons Hym 12 *; st. út a n zurückspringen: prt. 40 ind. sg. 3. (ÍVymr) utan stQkk endlangan sal Þrk27²; 2) stürzen, herabfallen: prs. ind. sg. 3. steinar rifna, støkr lúþr fyrer HHII2*; prt. incl. sg. 3. stQkk þat et mikla men Brisinga ßrk 12*; pl. 3. 45 stukko åtta, en einn af þeim hverr harþ-slegenn heill, af þolle Hym 13*, stukko Qlskáler Hm 24*; 3) fortspringen, entspringen: }irt. ind. pl. 3. or ElevQgom stukko eitrdropar Vm 31 *; 4) bespritzen: 50 part. prt. m. sg. nom. þar sitr SigvQrþr sveita stokkenn Fm 32*; jjI. acc. gakk fm til smiþjo .. f)ar fiþr fm belge blóþe stoknaF^5ö²; f. sg.nom. hví's brynja