stendr sul fyrer Hym 12²; da stehen: _cmir schien es als wenn ein speer dich

prt. ind. sg. 3. sveinn (fórr) sýslega sveif durchbohrte' Am 22³; prs. ind. sg. 3.

til skogar f>ars uxe stóþ alsvartr fyrer (mit suffig. pron.) stQiidomk (d. i. stendr

Hym 19², Týr leitaþe tys var lirøra, stóþ mér) til hjarta hjQrr Fm 1*; prt. ind.

at hvQro hverr kyrr fyrer Hym 34*; st. 5 sg. 3. sverþit stóþ i gøgnum hann (Geirrøf))

fyrer eho etwas hindern: prs. opt. sg. 3. Orm 54 pr 5, stóþ til hjarta hjQrr Sig-

standet. þér mein fyr munom Gg 15-; vevþeSg21*; pl. 3. stóþu geislar í skipin

st. upp aufstehen: imper.pl. 2. standef) HHII16 pr 3; 9) standask eht sich

^UPP? jotnar! Prk 22²; prt. ind. sg. 3. aufrecht erhalten gegen etw., etw. aus-

stóþ hann (Geirrøf)]') upp ok vildi taka ^lu halten, ertragen: inf. monat vágmarar

Oþin frå eldinum Grm 54 pr 3, stóþ vind of standask Rm 16⁴; prt. ind. pl. 3.

Yiþarr upp ok skenkþi Loka Ls 10 pr 1; allir synir hans (Sigmundar) stóþuz eitr

2) stehen bleiben, ruhen: inf. hendr skolo á liQrund útan Sfl3.

hvilask, hallr standa mon Grt 17^L; 3) em- Compositum: full-standa.

porragen: part. prs. m. sg. nom. skelfr ¹⁵ stara (rf); nonv. feer. stara; ags. starian,

Yggdrasels askr standande Vsp 47^x; acc. ahd. staren) starren, stieren, mit unbe-

(fórr) hófsk af herþom liver standanda ivegten äugen blicken (áehn): praes. opt.

Hym 37¹ (vgl. jedoch FJz. st.); f. sg. dat. sg. 3. á þik Hrimner hare, á þik hotvetna

(Odrun) lét mar fara moldveg sléttan, unz stare Skm 28⁹.

at liQre kvam hQll standande Od 3²; 20 staþe, m. (norw. stade, aschived. stadlii)

emporlodern: prt. ind. sg. 3. loginn stóf) schicht von getr eide oder heu(?): pl. dat.

vif) himin FH2*; 4) sich erstrecken: stjúpr vast Siggeirs, lått und stQfjom heima

prs. ind. pl. 3. þriar røtr standa á þria HHI43^L.

vega und aske Yggdrasels Orm 31¹; prt. *sta])-lausa, f. unzuverlässigkeit: sg.

ind. pl. 3. (mit suffig. pron.) yfer ok under 25 gen. ørna mæler sås æva þeger staþlauso

stóþomk (cl.i. stóþo mér) jQtna veger Hqv stafe Hqv 29².

104³; 5) seinen ausgang nehmen, her- staþr, m. (norw. stad, fær. staður,

rühren: inf. af hans (Hræsvelgs) vængjom aschived. staþer, adän. stath; got. stafjs,

kveþa vind standa alla menn yfer Frøi alts. stad, f., ags. stede, m., afris. sted, f.,

37³U; prs. ind.pl. 3. ek veit gQrla livaf)an 30 ahd. stat, f.) 1) stelle, platx, ort: sg. gen.

veger standa ₍woher die wege kommen, nQtt fm risat, nema n njosn sér eþa [ni

was die Ursache dazu ist' Sgl9^l; prt. leiter þér innan ut staþar (₍einplätxchen

ind. sg.3. stóþ af niQnom þeira (mara) zur Verrichtung der notdurft') Hqv lll^b;

dQgg i djúpa dale Jiel herab' HHv 28³; dat. auþe betra þykker þat (manvit) i

pl. 3. af geirom geislar stóþo HHI 16⁴; 35 okunnom staf) Hqv IO³, skala gestr vesa

6) vorwärts gehen, vor schreiten: prt. ind. ey i einom sta \> Hqv 35², menn blóta þær sg. 3. (Þórr) i gøgnom stóþ golf nif)r u sal (meyjar) á stallhelgom staþ Fj 40², hendr Hym 35²A; st. fram vortreten: imper. ok haufoþ hné á annan veg, en fótahlutr sg. 2. (mit suffig. pron.) stattu f ram, meþau fell aptr i staf) Sg 23*, førjjom sjal far f)u fregn, sitja skal sås seger FM 1*; 40 setberg ór staf) Grt 11*; pl. acc. stjQrnor

7) st. ehn an jmd herantreten, jmd zu né visso hvar staþe Qtto Vsp 5", mikelste nahe treten, ihn bedrängen: prs.ind.sg.3. snimma kvamk i marga staþe, en til sif) þat (ljóþ) kann ek et nionda, ef mik nauþr i suma Hqv 66^y, sessa ok staþe velef) mér of stendr, at bjarga fare mino á flote sumble at Ls 7³, sessa ok staþe velja þér Hqv 154^L; pl. 3. þann (galdr) gelk f)ér 45 sumble at æser aldrege Ls 8 Vhana (Gná) enn fjórþa, ef þik fiandr standa gQrver á sendir Frigg i ymsa stafn at eyrindum galgvege Gg 9¹; prt. ind. pl. 3. f)ik at sinum FM 4²; 2) ivohnsitz, aufent-brøf>r f)inom stóþo bliþregen /überraschten, haltsort: sg. acc. ák und steine staþ Alv 3²; ertappten dich' Ls 32³; 8) eindringen: 3) Ortschaft: (Atle) lézk ykr ok gefa inf. (Víþarr) lætr mege hvefnungs mund 50 mundo .. stórar meiþmar ok staf)e Danpar of standa hjQr til hjarta ₍stosst ihm mit Akv 5³.

der hand das schwert ins herz' Vsp 54 V Composita: staf)-lausa; bú-staþr, griþa-

geir hugþak standa i gøgnom þik miþjan staþr.