skQrom VQro sveip hann (sveipk) útan silfre ok svæfþi ormana Dr 16; der acc. ist Vkv 25* 37*. zu ergänzen: inf. hgrpo tók Gunnarr,

Composita: goll-skQl, ql-skql. hrérþe ilkvistom, slå hann svá kunne, at

skQlm, f. (norw. skolm) schwert: pl. snóter gréto Am 62²; slå eht i gøgnom dat. langbarþs liþar .. skglmom gyrþer 6 etw. durchschlagen: prt. ind. sg. 3. (Jórr) QþrII20^G; acc. (SQrle ok Hamþér) skóko sló sitjande súlor í gøgnom Hym 30*; loþa, skalmer festo Hm 16*. 2) erschlagen, töten (ehn mef> eho): prt.

Compositum: skalm-Qld. ind. sg.3. Sigtrygg sló (Halfdanr) meþ

skQp, n.pfc(norw. fcer. aschwed. skap, svQlom eggjom Hdl 15², sins bróþor sló n.sg.; alts. scapu in: gi-scapu) fügung, 10 (Våle) handbana Hdl 30*; 3) durch geschick, schicksal: nom. verþat svá rik schlagen verfertigen, schmieden (eht or skQp, at Regenn skyle mitt banorþ bera eho): prt. ind. sg. 1. (mit suffig.pron.) ór Fm 39*, fram visa skQp folkliþQndom Fm tQnnom tveggja þeira (húna) slók brjóst-41², hón (Odrun) mon J)ér unna, sem ek kringlor Vkv 38²; sg. 3. ór tQnnom tveggja skyldak, ef okr gof) of skQp gørj)e ver{)a 15 þeira sló hann (Vølundr) brjóstkringlor Sg 57⁵, skQp oxo skjQldunga Am 2*; dat. Vkv 26²; slå eht vij) eht einen gegen-skeikar .. Skuldar at skQpom Og 4*, vinnat stand an einen andern anschmieden: skjQldungar skQpom HHII21², monat prt. ind. sg. 3. hann (Vølundr) slo goll skQpom vinna Orp 52*, skQpom viþr mange rautt vif> gim fastan (fastan?) ₍fasste den Am 45², mat sigrdrifa svefne bregþa .. 20 edelstein in gold' Vkv7ⁱ; 4) jmd (ehn fyr skQpom norna Fm 44*; acc. sagþak od. of ehn) mit etw. (eho) umgeben, um-þér mQrg ill of skQp min ok þeira Od32², ringen: prs. ind. sg. 1. ek slæ elde of skQpléthón (GuJ)riin) vaxa en skiran malm íviþjo svát eige kømsk óbrend heþan Hdl vaþa Ähv 42⁸, hykk skQp skipto Am33². 49*; part.prt. m. sg. nom. Atle .. slegenn Composita: skap-dauþe; for - skQp, 25 rógþornom Akv31²; acc. sal .. slegenn ó-skQp. sessmeiJ)om Akv 14³; 5) treffen, benetzen

skQr, f. (vgl. ags. scearu ₍tonsura') (eho): part. prt. m. sg. nom. allr es vise haupthaar: sg.nom. skQr vas fyr enne valdQgg slegenn HHII 43 *, Helge es barnlig 15³; gen. hQfjall skarar ₍den hohen dQgg slegenn HHII44²; f. sg. nom. vask berg des haupthaar s', d.i. den kopf Hym 30 sniven snjóve ok slegen regne ok drifen 24³; acc. skegg nam (Þórr) at hrista, skQr - dQggo Bdr 5³.

nam at dfisißrkl³, (Guþrúu) sá dQglings Compositum des part. prt.: (3) harþ-skQr dreyraSruuna Oþr 113², skók hann slegenn.

(jQrmonrekr) skQr jarpa Hm 20³; pl.dat. slátra (aþ; nomv. slaatra) schlachten: þær skalar es und skQronrvQro sveip hann 35 prs. ind. pl. 1. slQtrom sýslega, seom þá (sveipk) útan silfre Vkv 25* 37¹; acc. roþro Am 19*.

langbarþs liþar .. hQfþo skarar jarpar Gþr sleppa (slapp; nonv. fær. sleppa, aschwed. II20*. släppa, adän. slippæ; vgl. ahd. slipfan)

slå (slo; norw. slaa, fær. slåa, aschwed. gleiten: prt. ind. sg. 3. sverþit slapp ór adän. sla; got. alts. ahd. slahan, ags. 40 hendi honum (Geirrøf)i) Grm 54 pr 4. sléan, afris. slå) 1) schlagen: inf. (Guþrun) slétr, adj. (nonv. slett, fær. slættur, gørf)et hjúfra né hQndom slaa né kveina aschived. slatter, dän. slet; got. slaihts, umb sem konor aþrar Gßr II³, gøij)egak altengl. sliglit, sleght, afris. sliuht, ahd. hjúfra né hQndom slaa .. Gßr II li³; prt. sieht) eben, glatt: m. sg. acc. (Odrun) lét ind. sg.3. svá sló (Guþrún) sváran sinar 45 mar fara moldveg sléttan Od 3*, (sw.) hendr, at rammhugaþr (SigvQrJ)r) reis hvaj>an kømr sól á enn slétta himen? upp viþ bef) Sg 25*, svá sló sváran Vm46³.

sinar hendr, at kvQþo vij) kalkar i vq ok sleje, m. (norw. slede, aschived. slíiþi, gullo viþ gæss i tune Sg 29², hann (Vøl- dän. slæde; altengl. slede, ahd. slito) undr) slo hamre Vkv 20*; slå liQrpo die 50 Schlitten: sg. gen. (runar kvaf) ristnar) á harfe schlagen: prt. ind. sg. 3. sat f>ar á Sleipnes tQnnom ok á sleþa fjQtroni Sd 15*. hauge ok sló hQrpo gýgjar hirþer, glaþr slíkr, adj. (norw. adän. slik, fær. slíkur, Eggþér Vsp 42*, hann (Gunnarr) sló liQrpu aschwed. sliker; got. swaleiks, alts. sulic,