prt. ind. pl. 3. (Jarle borner) skeyte skófo Rþ 43⁴; part. prt. m. pl. acc. skafna aska Akv 4¹; f. pl. nom. skaf nar årar HHI 51³. -skafr, adj. beschaffen (?); in: harþ-skafr. skaka (skok; norw. fær. aschived. skaka, dän. skage; alts. ags. scacan) schütteln: prt. ind. sg. 3. skók hann (jQrmonrekr) skqr jarpa Hm 20³; pl. 3. skóku æsir skjQldu sina Ls 14, (SQrle ok Hamþér) skóko lofm Hmlß¹.

skakr, adj. (norw. skakk, aschwed. skakker, dän. skak) schief, nach einer seite überhängend; hinkend, lahm: m. sg. nom. vas skær skQkols skakr á beine Hym 38³.

skald, n. (norw. feer. skald) dichter: pl. gen. Oþenn (es øztr) åsa, on joa Sleipner, Bilrqst brua, en Brage skalda Qrm44⁴; dat. hyre gefr (Herjafaþer) brQgnom en brag skQldom Hdl3³.

skåle, m. (norw. skaale, feer. skåli) wohnhaus: sg. gen. þeir (Yœlundr ok hans brœþr) hQfJm þær (valkyrjur) heim til skála meþ sér Vkv 10; dat. hon (Gerþr) gekk frå skala fqþur sins til skemmu Skm 3, gengr ór skåla skatna dróttenn (Griper) Orp 5^L.

skalm-qld, f. ₍schioertalter', kriegerische zeit: sg.nom. hart's i heime, hór-dómr mikell, skeggQld, skalniQld, skilder 'o klofner Vsp 45⁴.

skammask (aþ; feer. skammast, aschwed. skammas, dän. skamme sig; got. skaman, ags. sceamian, ahd. skamén, skamon) sich einer sache (ehs) schämen: prs. opt. sg. 3. skua ok broka skammesk enge maþr né hests in heidr, þót hann hafet góþan Hqv ei³.

skamm-lifr, adj. (aschwed. skam -liver) kurzlebig: f. sg. nom. Sigrun varþ skamm-lif (₍starb frühzeitig') af harmi ok trega HHII50 prl.

skamm-sér, adj. kurzlebig, frühzeitig sterbend: m.pl.nom. mart es mjQk gliklekt at munem skammæer Am2G⁴.r

skamr, adj. (norw. skam, feer. skammur, aschwed_; skamber, adän. skammær; ahd. skam) kurz: f. sg.nom. skQmm mon ro reiþe, ef reyner gQrva Am 73⁴; dat. (sw.) sem segir í Sigurþarkvifm inni skQmmu Opr 125 pr 6; pl. nom. skammar 'o skips rår Hqv 73⁴; n. sg. noni. skamt mon nú mål okkat Hrbl 143; dat. sleit fyr skQmmo

hrafns hrælunder hjQrr Sigvarþar Sdl³; acc. skamt (Jmrze zeit') lét vise vigs at bíþa HHI IO¹, vegenn vas þá Atle, vas þess skamt bíþa Am 84³; compar. m. sg.

6 acc. hverjan (þjór) léto hQfþe skemra HymW¹, hQfþe skemra låte hann (Sig-vorþr) enn håra þul fara til heljar heþan Fm 34¹, hQfþe skemra låte hann þann enn hrimkalda jQton ok af baugom bua 10 Fm 38 \ .

Composita: skamm-lifr, skamm-ærr;

jarp - skamr. skap, n. (norw. feer. skap) beschaffen-heit, insbes. sinnesbeschaffenheit, sinnes-15 art, denkweise: sg. dat. vesall maf>r ok illa skape hlær at hvivetna Hqv 22 \ sér geþleyse i grams skape? Orp 32². ^ 1. -skapa, adj. indecl. schaffend; in: sjalf-skapa. 20 2. skapa (aj>; norw. feer. aschwed. skapa, adän. skapæ) 1) sehaffen, erschaffen, machen, bereiten, verfertigen: inf. ívalda syner gengo i árdaga Skíþblaþne at skapa Orm43*, skapa sókn sverþom ₍mit schwer-25 tern einen angriff machen' Am 48⁴; part. prt. m. sg. nom., skór es skapaþr illa Hqv 125⁶; f. sg. nom. ór Ymes holde vas jQrþ of skQpoþ Vm 21¹ Orm 40 \ ørofe vetra, áþr være jQrþ of skQpof), þá vas 30 Bergelmer borenn Vm29¹ 35¹; n.pl. nom. á hverfanda hvéle VQro þeim (konom) hjQrto skQpoþ Hqv 83ór hans (Ymes) heila VQro þau en harfmóþgo ský q11 of skQpoþ Orm 41⁴; 2) schlichten, ordnen: 35 part. prt. n. sg. nom. vas skegg skapat Rj5 15³; 3) bescheiden, bestimmen, verhängen: part. prt. m. sg. nom. eino døgre VQromk aldr of skapaþr ₍bis auf eiken tag war mir das leben zugemessen' Skm 13³; 40 f. sg. nom. syne þínom verþra sæla skQpoþ Rm 6³; n. sg.nom. vas fér þat skapat, at fm at róge rikmenne vast HHII20³. Composita des part. prt.: itr-.skapaf>r, vá-skapaþr. 45 skap - dauþe, sw. adj. durch das schick-sal dem tode geweiht, zum tode reif: m. sg. nom. hQggom halfyrkjan (Hjalla)! hann es skapdauþe Am 57⁸. skap-ker (d. i. skapt-ker) n.gefäss mit 50 einem stiel (skapt), zum füllen der trink-hörner bestimmt: pl. acc. skapker fylla hón (Heiþrun) skal ens skira mjaþar Orm 25⁸.