viþ fare sea Sd 7⁵, þat ræþk þér et átta, at þú skalt viþ illo sea Sd32^í; prs. opt. sg. 2. þat ræþk þér et ellipta, at þú viþ illo seer Sd 37*; 4) séask eht sich vor etiv. fürchten: inf fått hykk yþr seask HHv 12*; prs. ind. sg. 1. seomk, fylker! frænda reiþe HHII 15*, ætt átt, eD góþa! es eige seomk HHII 16*; sg. 3. litt sésk Atle ófo þina Sg 33'*; prt. ind.pl. 3. vreiþe SQOsk þeir Húna Akv 2²; mit advv. u. praepp. séask at eho für etio. fürchten: prs. ind. sg. 3. så sésk fylker (Hróþmarr) fæst at life HHv 11*; seask i augo sich in die äugen sehen: prt. ind. pl. 3. SQto hjón, SQOsk i augo Rp 27*; seask of ehn besorgt sein um jmd: prs. ind. sg. 1. oomk ek of Hugen, at hann aptr né kome, þó seomk mein* of Muuen Orm 20*; seask til nach einander blicken, sich gegenseitig anschauen: prt. ind. pl. 3. SQOsk til síþan, áþr i sundr hyrfe Am 33¹; seask umb sich umschauen: prt. ind.pl. 3. (Slagfiþr ok Egell) gengo ut ok inn ok umb SQOsk Vkv 5*.

1. sefe, m. (alts. sebo, ags. sofa) 1) sinn, gemüt: sg. nom. ørlQg sin vite enge fyrer, þeim's sorgalausastr sefe Hqv 56*, hugr þeim (fiQudom) hverfe til handa j>ér ok snuesk til sátta sefe Og9*; gen. ill iþgjQld létk hana (GunnlQþo) epter hafa sins ens heila hugar, sins ens svara sefa Hqv 105⁵, sorgmóþs sefa ₍mit betrübtem herzen¹ GþrII42*; dat. huge ek hverfe livit-annre kono ok snýk hennar Qllom sefa Hqv 161*; acc. hugr einn þat veit es byr 35 hjarta nær, einn es hann sér of sefa ₍da er allein mit dein zustande des gemüts bescheid tveiss' (?) Hqv 94², (Konr nam) sefa of svefja, sorger lægja Rp45², ek á fróþan sefa Fj4¹; 2) verstand: sg. acc. 40 opt bQlvisar konor sitja brauto nær þærs deyfa sverþ ok sefa Sd27*.

2. sefe, m. (aschwed. sivi in: guþ-sivi; vgl. got. sibjis in: un-sibjis, ags. sib, ahd. sippi ₍verwandt', slppo ₍ver- 45 imndter') verivandter: sg. nom. Surtar sefe (der Fenreswolf) Vsp 47*; gen. bar sokn saman es sefa hefndoþ HHII9*, hvat visser þú, at vér seem, snót svinnhugoþ!

es sefa hefndom? HHII IO². — Vgl. sifr. 50

3. sefe, m. _tmilderer'; in: dag-sefe.

sege, m. (nonv. sege) fleisclifetzcn,

muskel; in: fjQr-sege.

seggr, m. (norw. segg, feer. seggur; alts. segg, ags. seeg; zur etymol. vgl. RKögel, Hz 33,19) 1) gefolgsmann, lcrieger, held: sg. nom. sá seggr (Vølundr) Vkv 9*, 5 seggr enn snarráþe (SigVQrþr) Rm 13², seggr enn suþréne (SigvQrþr, Knefr0þr) Sg 4* Akv 2*; voc. seggr enn unge! (Skirner) SJcm4^l, seggr! (Freyr, Svipdagr) Skm 5² Fj 3*, seggr enn øre! (HQgne) 10 Akv 6²; acc. kvazk enge mann eiga vilja, segg brynjaþan, nema SinfjQtla HHI39*, kunnan segg (KnefrøJ)) Akv 1²; pl. nom. nQttom fóro segger (die krieger des Nipqþr) Vkv 8*, þar mono segger of søing døma 15 Opr II44¹, sé nú segger (die krieger Alles) Gßr III 8*, gørf>o segger (die Hunnen) samkundo Aml², séner VQro segger und hjQlmom (Sqrle und Hampér) Hm 19²; gen. ørlQg seggja Vsp 20*, SigVQrþr seggja 20 dróttenn Rr 6*; dat. ørlQgom ykrom skyleþ aldrege segja seggjom frå Ls 25², austrfQrom þínom skaltu aldrege segja seggjom frá Ls 60², vandr monk heitenn Sigorþr meþ seggjom at svágQro Grp 40², 25 þót meþ seggjom fare QlþrmQl til Qfog Sd29^l, sennor ok q1 hefr seggjom veret mQrgom at móþtrega Sd30^L; acc. segge vilk alla i sal ganga þina meþ minom Sg 43²; 2) scherzende bezeichnung eines 30 knaben: sg. nom. snimma kallaþe seggr á anDan, bróþer á bróþor Vkv 23³. — Als männl. eigenname Rp 24*.

segja (sagþa; norw. segja, fær. siga, aschived. sighia, adän. sighæ; alts. seggian, ags. seegan, afris. sega, vgl. ahd. sagen) 1) sagen, sprechen, erzählen, mitteilen, ankündigen; a) absolut: inf. heyrþak segja svá Hqv 110⁸, seinat's at segja Am 26*, livater fyr IiqIIo heyrþo þræl segja Am 43²; prs. opt. sg. 3. ørlQg Frigg hykk at q11 vite, þót lión sjglfge sege Ls29*; imper. sg. 2. enn seg, Griper! Grp 38* 50*; prt. ind. sg. 1. (mit suffig. pron.) nauþog sagþak, nú monk þegja Bdr 7⁵ 9^b II⁵; sg.3. þeir maunlikon mQrg of g0rþo dvergar i jQrþo, sem Durenn sagþe Vsp 10*; part. prt. n. sg. nom. hann (Ægir) liafþi búit ásum q1 .. sem nu er sagt Ls 2; oft zur einführung der direkten rede: prs. ind. sg.3. Frigg segir: Hann er matníþingr .. Grm 18, enn segir hann (Heimdallr) sjálfr i Heimdallar galdri; Nio emk meyja mQgr .. FM3^LWr, Qnnur