*sár-vítr, f. ₍wunden schlagendes nom. nu's þat satt, es vit slita skolom

ivesen' (Ordtv. 215^h fg.),poet. bezeichnung æve ok aldre saman Fj 50*, es fmt satt,

einer walkür e: pl.nom. sår vitr Augo Bqþvildrl es SQgþo mér? Vkv 42*, satt's

HH 156*. þat, Níþ(?þr! es sagþo f>ér Vkv 43*; dat.

sár-yrþe, n.pl. verletzende reden, 5 alt es vant, ef fm viþ þeger, þá þykkor

Schmähungen: dat. ef vit einer skolom þú mef) bleyþe borenn eþa SQnno sagþr

sáryrþom sakask, auþogr verþa monk i aSd 25*; acc. frá jQtna rúnom ok allra

andsvQrom Ls 5², hvi it æser tveir skoloþ goþa ek kann segja satt Vm 43², liQfoþ

inne hér sáryrþom sakask? Ls 19². hQggva monk f>ér halse af, nema f>ú mér

sátr, adj. (fcer. sáttur, aschived. satter, io satt seger Skm 23*A, satt hykk mik segja

adän. sattær) 1) versöhnt: m. pl. nom. Hrbl 126, duger siklingom satt at mæla

(ein herj fir) sitja .. of sátter saman Vm41*, HHI48² II27², ek J>ér satt eitt segele

því fyrr skolo at Frekasteine sátter saman Fm 9², satt eitt ságþak Sg 70*; pl.nom.

of sakar døma (?) I1HII24²; n.pl. nom. SQnn mono verþa qIiiiqI, Heþenn! ykkor

SQtt monof) it Guþrún snemr an hygger 15 beggja HHv 33^L; superl. n. sg. acc. (sw.)

Sg 53*; 2) .friedlich: f. pl. nom. hvat frå jQtna rúnom ok allra goþa seger þú et

f>ær meyjar heita es fyr Menglaþar kneom sannasta Vm42*, segef> et sannasta! Am

sitja sáttar saman? Fj37⁴. 85*; 2) der Wahrheit gemäss beschuldigt,

sått-mol, n.pl. vergleich: acc. lotom schuldig: m. sg. nom. monk saþr vesa

siga sáttmQl okkor Sg 39*. 20 at SQgo þeire eþa lýgr á mik lof sæl kona?

saurogr, adj. (aschwed. sörogher) Orp 48². — Als beiname Odins Orm 47*.

schmutzig, rostig: m. sg. acc. (skal) magran Composita: sann - ráþenn; ó - saþr.

mar kaupa en mæke saurgan Hqv 82². 3. saþr, m. (norw. fær. sann, f., aschwed.

sax, n. (norw. sax, n., sox, f., fær. sander, m.; alts. soÖ, ags. sóð, n.) 1) wahr-

saxur, m., aschwed. dän. sax, f.; ags. 25 heit, treue, aufrichtigkeit: sg. nom. fylgþe

seax, afris. sax, ahd. sahs, n.) kurzes saþr slikoAm44*; 2)passendes benehmen,

schwert: sg. dat. hjarta .. ór brjóste skoret anstand: sg. nom. fellskat saþr sviþre

baldriþa saxe slíþrbeito Akv 22*; pl.dat. (GlaumvQro) Am 6*.

q fellr austan of eitrdala SQxom ok sverþom séa (sá; norw. sjaa, fær. sjá, jetzt

Vsp 36². — Zur etymol. vgl. F.Detter, 30 siggja, aschived. sea, adän. se; got. saihran,

Hz 42, 57. alts. ahd. sehan, ags. séon, sion, afris.

sá[>, n. (norw. saad, fær. sáö, aschwed. sia) 1) sehen, blicken, schauen, erblicken,

säf), f. n, adän. sæth, f.; got. séþs, f. in: wahrnehmen, betrachten; a) absolut: inf.

mana-séþs, alts. sad, n., ags. såd, n., seg, gegn konungr! .. ef sea þykkesk: hvat

afris. séd, ahd. sät, f.) saat, getreide: 35 mon fyrst gørask til farnaþar, es ór garþe

sg.nom. hvé þat sáþ heiter, es sá alda emk gengenn þiuom? Grp 8², hvat mon

syner, heime hverjom i? Alv 31*. til likna lagt Sigverþe? seg, Griper! f>at,

1. saþr, adj. (got. safjs, alts. sad, ags. ef sea þykkesk Orp 30², þeir sigr hafa es sæd, ahd. sat) satt, gesättigt (von etw.: sea kunno Em 23*; prs. opt.pl. 3. sé ehs): m. sg. nom. át ek i hvíld .. sildr ok 40 nú segger: sykn emk orþen heilaglega hafra, saþr emk enn þess Hrbl 6; pl. nom. Oþr III8*; prt. ind. sg. 1. (mit suffig. ár valtívar veiþar nQmo ok sumblsamer, pron.) Urþar brunne at sák ok þagþak, áþr saþer yrþe Hym 1². sák ok hugþak Hqv 110*; b) mit objekts-

2. saþr, adj. (nonv. sann, fær. sannur, accus.: inf. mjQk es auþkent þeims til aschwed. sauder, adän. sandær; alts. soö, 45 Oþeiis koma salkynne at sea Orm 9² IO², ags. sóÖ) 1) wahr, der Wahrheit gemäss: nu. knáttu Oþen sea Orm 53*, hvi fm einn m. sg. nom. þat ræþk þér annat, at fm eiþ of kvamt (f)ó ek einn of kvamk) eikenn fúr né sverer, nema þanns saþr see Sd23²; yfer or (yþor) salkynne at sea Skm 17* 18\ pl. acc. mælte Mims liQfoþ .. fróþlekt et augna gamans fýser aptr fan (flestan?),hvars fyrsta orf) ok sagþe sanna stafe Sd 14*; f.sg. 50 hann getr svást at sea Fj 5², hér máttu acc. flárQf) tunga varf) liQnom at fjQrlage, Svipdag sea Fj 43², gQngom baug sea Vkv ok þeyge of sanna sQk Hqv 117*, monk 23*, ero þat svik ein es sea þykkjomk? segja J)ér sanna lóþo Hlr 5^lNJj; n. sg. HHII39*, esa þat svik ein es sea þykkesk