ása ok alfa f>at vill enge -maþr, at vit samt seem Skm 7⁴; (sw.) þat sama kveld ₍an demselben abend' Rm 14; et sama in gleicher weise, ebenso: fróþr sá þykkesk es fregna kann ok segja et sama Hqv 28², deyr fé, deyja frændr, deyr sjalfr et sama Hqv 76² 77², hvaþan mane of kvam sás ferr menn yfer eþa sól et sama? Vm22⁴, hann (Mundelfere) 's Måna faþer ok sva Sólar et sama Vm 23², hann (Glitner) es golle studr ok silfre þakeþr et sama Orm 15², Gunnarr ok HQgne, Gjúka arfar, ok et sama Guþrún syster þeira Hdl 27², á lande ok á vatne borget's Qþlings flota ok siklings mQnnom et sama HHv 29⁴, ætterne mitt kveþk þér ókunnekt vesa ok mik sjalfan et sama Fm4², gQrr lézk Gunnarr goll at bjóþa, sakar at bøta, ok et sama HQgne Gßr II19², yggt vas þeim síþan ok et sama sunom Gjúka es VQro sann-ráfmer Aml⁴; 2) geneigt oder bereitwillig zu etiv.: m. sg. nom. (Guþrún) øxte oldrykkjor at erfa bréþr sina, samr lézk ok Atle at sina gørva Am 71²; f. sg. nom. ljósan lea skaltu i lúþr bera . . SinmQro at selja, áþr hón SQin telesk vápn til vigs at lea Fj 30³.

Composita: sumbl-samr, ørof-samr. sam-týnes, adv. ₍in demselbengehege', zusammen: (Atle ok Guþrún) SQto sam-týnes Am 83¹.

sandr, m. (nonv. adän. sand, fær. sandur, aschwed. sander; alts. ags. sand, ahd. sant) 1) sand: sg. nom. vasa sandr né sær Vsp 3²; dat. þær (konor) ór sande sima undo Hrbl 44; 2) sandiger strand: sg. dat. snuask at sande snæfger kjolar HHI51¹; pl. gen. litella sanda, litella sæva ₍klein sind die ufer von kleinen seen' Hqv 53¹ (vgl. Ordtv. u. FJz. st.) sainir, adj. s. saf>r 2. sann-ráj>enn, part. prt. in wahrheit verraten: m. pl. nom. yggt vas J>eim (seggjom, d. i. Atle u. sn ratgebern) síþan ok et sama sunom Gjúka es VQro sann-rájmer Am l⁴.

1. sar, n. (nonv. saar, fær. sår, aschived. adän. sar; got. sair, ags. sår, alts. afris. ahd. sér) wunde: sg. acc. Jm værer þess verþost kvenna, at .. sæer brøj>r f>inom blóþokt sår, under, dreyrgar Sg 32³; pl. nom. sumo (v.eldr) sunr HQgna, es J)ik SQr møfa Am 86³; gen. or hans (Ymes) Gering, Edda -Wörterbuch.

såra sveita (vas skapaþr) sær Orm 40² v.l., svárra såra sákat Ohv li¹; acc. (þú hefr) opt SQr sogen meþ EVQlom munne HH 138limrunar skaltu kunna, ef Jm vill 5 lækner vesa ok kunna sqi* at sea Sd IO², (Brynhildr) eitre fnøste, es SQr of leit á Sigverþe OþrI25⁴.

Composita: sár-beitr, sår-drope, sár-vitr, sár-yrþe; bana-sár. 10 2. sár, m. (norw. dän. saa, aschwed. sar) eimer: sg. nom. Sægr heitir sår FM 8 anm. — Zur etymol. vgl. E. Liden, Uppsalastudier (1892) s. 81 fg. sår - heitr, adj. durch biss od. schnitt 15 schmerzen verursachend: n.sg.dat. sverþe sárbeito Hm 8⁴.

*sár-drope, m. wundentropfen, bluts-tropfen: pl.acc. dQglingr baf) þik, at sár-dropa svefja skylder HI11I41^Ú. 20 sárla, adv. 1) mit schmerzen: nQtt þótte mér niþmyrk vesa, es sárla satk of Sigverf>e Oþr II12²; 2) heftig, mit gier (?): Sigvarþar sárla drukko hrægifr hugenn hjartblóþ saman 0prll30³. 25 sárlegr, adj. (norw. saarleg, aschwed. sarliker) herb: n. sg. acc. full .. svalt ok sárlekt Gßr II22².

sárr, adj. (norw. saar, fær. sar ur, aschwed. adän. sar; alts. ahd. sér, ags. sår) 1) wund, 30 verwundet: m. sg. acc. tálardiser .. vilja J)ik såran sea Rm 24⁴, (SQrle ok Ham{)ér fundo) systorsun såran (?) á meij>e Hm 17²; pl. nom. hQfþoþ .. hnekking meþan heiler vQrom, nú 'rom svá sårer, at mått sjalfr 35 valda Am 56⁴; dat. þat (Lyfjaberg) hefr lenge veret sjúkom ok sQrom gaman Fj 36²; 2) schmerz erregend, schmerzlich: m. sg. dat. valda meger Gjuka mino bQlve ok systr sinnar SQrom gråte Gßr 119⁴, 40 sagþe mér HQgne fra SigvarJjar SQrom dauþa Gßr II 7²; f. sg. acc. rekr þik alda hver illrar skepno, sorg såra sjau konunga ok vinspell vifa mest Gßr I23⁵; pl. nom. urþo f)ér braf)la brøjjra hefnder sli{>rar ok 45 sarar Ghv 5²; superl. m. sg. nom. så (vas harmr) sårastr, es SigvQrf) minn .. i sæing VQgo Ghv 17¹; 3) schmerzerfüllt: m. sg. dat. liQnom (Atla) GuJ>rún grýmer á beþ snQrpom eggjom af SQrom hug Sg 59⁵; 50 f. sg. acc. margs åk minnask, hvé vif) mik fóro, þás mik såra svikna hQfþoþ Sg 56²; 4) schlimm: n. sg. acc. (adv.) sá f>á sælboren (Guþrún) at þeir (bréþr) sart léko Am 46¹.