Bragalunde HHII8*, pl. gen. hvat kant segja nýra spjalla ór Nórege? HHv SV; 2) frisch: n. sg. dat. rauþ (h<?rg Ottarr) i nýjo nauta blóþe Hdl 10³. — Als name eines zwerges Vsp 12³. Compositum: ný - feldr. nýsa (st; got. niuhsjan in: bi-niuhsjan, alts. niusian, niuson, ags. néosan, néosian) forschend spähen: prt. ind. sg. 1. nýsta ek niþr Hqv 139²; nýsask fyrer vorsichtig umher spähen: prs.ind.sg.3. (enn vare gestr) eyrom hlyf>er en augom skoþar; svá nýsesk fróþra hverr fyrer Hqv 7*.

nyt, f. (aschwed. nyt; vgl. adän. nytte, n.; ags. nyt, f., ahd. nuzzi) genuss, nutzen: sg. acc. heyre jQtnar .. hvé ek fyrbýþ, hvé ek fyrbanna manna glaum mane, manna nyt mane Skm 34^G. — Natne eines flusses Orm 28³. Compositum: nyt - samlegr. nyta (tt; fær. nýta, aschwed. nyta) gemessen, verzehren: inf. hold hugþak þeira (hvelpa) at hræom orþet, nauþogr nae nýta skyldak Gßr 1143*. nyte, m. ₍geniesser'; in: erfe-nyte. nytr, adj. (norw. adän. nyt, fær. nýtur, aschived. nyter; vgl. got. nuts in: un-nuts, ags. nyt, ahd. nuzzi) 1) nützlich: f. sg. nom. su (samkunda) vas nyt fæstom Aml²; n. pl.nom. \ jóþa þessa mondu, Loddfáfner! lenge vanr vesa, þót sé f)ér góþ, ef fm getr, nyt, ef fm nemr, f)Qrf, ef fm þiggr Hqv 162⁵; 2) trefflich, herrlich: m. sg. dat. skírom Frey, nýtom Njarþar bur Grm 43*; f. sg. nom. (sw.) en nyta .. vígdr'ótt Hqv 99¹; n.pl. nom. nyt regen Vm 25³; acc. nyt regen Vml3* 14². Composita: fjQl-nýtr, ó-nýtr. nyt-samlegr, adj. (vgl. aschwed. nytsam, adän. nytsom) nützlich: n. sg. nom. f>at kann ek et åtta, es Qllom es nytsamlekt at nema Hqv 153².

næfr, f. (norw. adän. næver, fær. nævur, aschwed. näver) die äussere rinde der birke: pl. gen. fmrra skíþa ok þakenna næfra, fjess kann maþr mjQt Hqv 60*.

nåma (mf); norw. næma) berauben (ehn eho): inf. hvat hefr SigvQi'þr til saka unnet, es frøknan vill fjQrve næma? Br 1*, mono segger of søing døma ok hvitinga hQfþe næma Gßr II44²; prs. ind. sg. 1. (mit suffig. pron.) monkak létta, áf>r lífs-

hvatan eggleiks hvQtoþ aldre næm ek Gßr 1135* (Bugge, Fkv 425^h).

nær, adv. u. conj. (norw. fær. adän. nær, aschwed. när; got. nefris, alts. ahd. 5 nåhor) 1) nahe c. dat. (local): sjaldan bautarsteinar standa brauto nær, nema reise niþr at niþ Hqv 72³, hugr einn þat veit es byr hjarta nær Hqv 94*, land es heilakt es ek liggja sé Qsom bk Qlfom 10 nær Grm 4², Gjq11 ok Leiptr f>ær falla gumnom nær Grm 28*, NjQrþr vill vera nær sæ FM2⁵, opt bQlvisar konor sitja brauto nær Sd 27³, bréþr grætr fm þina ok bure svása, nifjja náborna leidda nær 15 róge Hm IO²; 2) gegen c. dat. (temporal): auk nær åpne skaltu, Oþenn! koma, ef f)ii vilt þér mæla man Hqv 97*, ok nær moroe, es ek vas enn of komen, þá vas saldrótt of sofen Hqv 100*; 13') soeben, 20 vor kurzem: f>eir (fiandr) sér hafa svárt ok dått en nær numet nyleg rQf^iS^itø.⁴;

4) wann: hjarþer þat vito nær þær heim skolo, ok ganga þá af grase Hqv 21 óvist es at vita, nær verþr á vegom ute

25 geirs of f)Qrf guma Hqv 38³, eyrinde min viljak q11 vita .. nær fm at þinge mont enom þroska nenna Njarþar syne Skm 39³;

5) wenn: esa mér ørvænt, nær óro komer, skars! upp und skipe HHv 23³. — superl.

30 næst, adv. 1) alsbald, sofort, demnächst, bald darauf: svá kvam ek næst, at en nyta vas vigdrott q11 of vaken Hqv 99¹, hugþe at hefndom hann (Æger) næst viþ goþ Hym 3², Nanna vas næst þar NQkkva 35 dotter Hdl 20 % létk gamlan á Gotþjóþo Hjalmgunnar næst heljar ganga Hir 8²; f)vi n. demnächst: f)vi montu næst, nema fm nú þeger, bundenn, bQlvasmiþr! Ls 41³, f)vi næst sendu æsir um allan heim 40 ørindreka FM5*Wr; 2) jüngst: þat vann næst nýs nif>r Ylfinga .. es ek bjQrno tok i Bragalunde HHII8*.

næstr, adj. superl. (norw. adän. næst, fær. næstur, aschwed. näster; alts. ahd. 45 náhist, ags. niehst) der nächste: n. sg. acc. (adv.) hQfomk hjQrr komet hjarta et næsta , ganz in die nähe des herzens' HHv 40*.

-nætr, adj. ₍nächtig'; in: ein-nætr. 50 nekkviþr, adj. (norw. naken, fær. nakin, aschwed. naqvidher, nakudher, nakin, adän. nagen, nøgeo; got. naqaþs, ags. naood, afris. nakad, naken, ahd. nackot)