*nauj) -íqIt, adj. durch (todes-)not erblichen : m. pl. acc. nár nauþfglva léter norner gråta Akv 17⁴.

*nau|>-gqngoll, adj. (vgl. ags. níed-genga) in der not herbeikommend, hilfebringend: f.pl.nom. hverjar 'o þær norner es nauþggoglar 'o ok kjósa frá móþrom mggo? Fml2*.

*nauj> -maþr, m. mann mit dem man eng verbunden ist, ehemann: sg. dat. ilt es svefn slikan at segja nauþmanne Am 22².

nauþogr, adj. (norw. naudig, fær. neyð-ugur, aschived. nöþogher, adän. nødug; ags. néadig in: néadig-ness, ahd. notag) gezwungen, wider willen: 7n. sg. nom. hefk nauþogr nipte grøtta HH II28², nauþogr nae nýta skyldak Oþr II43 ⁴; f. sg. nom. (vglva) nanþog reis, nás orf) of kvaþ Bdr 4⁴, nauþog sagþak, nú monk þegja Bdr 7⁵ 9⁵ ll^h, f>ann (Atla) monk kjósa af konungom ok f)ó af niþjom nauþog hafa Opr II34², (Guþrún) glkráser valþe nauþog neffglom (Atla) Akv 38⁴ Composita: á-nauþogr, ó-nauþogr. nauþr, f. (norw. naud, feer. neyð, aschwed. nöþ, adän. nød; got. nauþs, alts. nod, ags. níed, afris. ned, ahd. not) 1) not, gefahr: sg. nom. f>at (ljóþ) kann ek et nionda, ef mik nauf>r of stendr, at bjarga fare mino á flote Hqv 154¹; pl. dat. hverjan þær (meyjar Menglaþar) ór nauþom nema Fj 40⁴; 2) notwendigkeit: sg. nom,. enn nionda (vetr) nauþr of skilþe (₍im neunten winter wurde die trennung zur notwendigkeit') Vkv 4*; 3) im plur. fesseln: acc. (Yølundr) visse ser á hgndom hgfgar nauþer, en á fótom fjQtor of spentan V kv 13*, hverr feide af mer fglvar nauþer? Sdl². Composita: nauþ-fglr, nauþ-ggngoll,

nauþ -maþr; á - n auþr. naþr, m. (got. nadrs) natter, schlänge: sg. nom. kømr enn dimme dreke fljúgande, naþrfránn, neþan frá NiþafjQllom Vsp 66², á valbQsto verpr naþr hala HHv 9⁴; dat. gengr fet nio Fj gr gyn jar burr nepr frå naþre niþs ókviþnom Vsp 56⁴.

naþra, f. (alts. nädra, ags. nædre, ahd. nätara) dass.: sg. nom. naþra stakk hann (Gunnar) til lifrar Dr 16.

né, part. negat. [got. nih) 1) nicht, a) allein stehend: árlega verþar skyle maþr opt fá, né án til kynnes i:ome Hqv 33², opt fá á horskan, es á heimskan né

få, lostfagrer liter Hqv 92*, ife es mér å, at værak enn komenn jgtna ggrþom ór, ef ek Gunnlaþar né nytak Hqv 10 7 */ sorg etr hjarta, ef þú segja né naer einhverjom 6 allan hug Hqv 120*, esat maþr svá góþr, at galle né fylge Hqv 132*, (ver fm varastr) vif) J)at et þrijþja, at þik þjófar né leike Hqv 130*, ut þú né kømr órom hgllom frå, nema f)ú enn snotrare sér Vm 7³, 10 oomk ek of Hugen, at hann a^tr né kome Orm 20*, mune þína hykkak svá mikla vesa, atþúmér, seggr! né seger Skm 5², hvi þegef) ór svá, þrungen gof)! at ér mæla né megoþ Ls 7², opt þú gaft þeims 15 f)ú gefa né skylder, enom slævorom sigr Ls22*, ek gaf þeiins gefa^} né skyldak, enom slævorom sigr Ls 23\ ef ek inne ættak . . Baldre glikan bur, út þú né kvæmer frå åsa sunom Ls 27³, þik i flets 20 strae finna né mgtto, þás VQgo verar Ls 46*, né ek flýg, f)ó ek fer FM4¹¹, gneggja mynder þú, Atle! ef þú geldr né værer HHv 20\ margr es så hvatr, es hjgr né rýfu' annars brjóstom i Fm 24*, lenge 25 liggja léter fm lyngve i þann enn aldna jgton, ef fm sverþs né nyter Fm 27*, þat ræþk þér .. at þú eif) né sver er nema þanns saþr see Sd23¹, né vildak þat, at mik verr ætte Sg 35¹, (stafe) ráf)a né 30 máttak Opr II23², hér kvam fjóþrekr mef) f)ria tøgo, lifa né einer þriggja tega manna Opr III 5², saztu of dauþom (Sig-verþe), glýja f)ú né gáþer Hm 7⁴; b) ?nit anderen negatt. verbunden: mér mange 35 mat né bauf) nema einn Agnarr Orm2²; né þat mgtto mærer tivar ok ginnregeu of geta hverge Hym 4¹; hvi né lezkattu, Loke? Ls 47², ofdrykkja veldr alda hveim, es sina mælge né manat Ls 47⁴ sofa ek né 40 mákat sævar beþjom á fogls jarme fyrer FM2 ¹⁶; ef fgþor né áttat sem fira syner, af hverjo vastu undre alenn? Fm 3^l, jór þat visse, eigendr né lifþot OprII5⁴ þeir (ærer) kvgmo þars koma né skyldot 45 Od 23*, birner blakfjaller bita jþreftgnnom, gamna greystóþe, ef Gunnarr né kømrat Akv li⁴, sjglf (Guf)mn) né kvamskat Am 3⁴, sea þat mættak, at (Guþrún) sér né ynþet Am 54⁴, settom þann sælan es sér né áttet 50 Am 93⁴, svá skylde hverr gþrom veija til aldrlaga . . at sér né striddet Hm 8⁴, hvers biþr þú nú, Guþrún! es þú at gråte né færat Hm 9⁴; 2) und nicht, aber