(oder mehr) parteien, zwischen denen \ geteilt, gestritten oder vermittelt wird: hvé su q heiter (Ifing heiter q) es deiler meþ jQtua sunom grund ok meþ goþom Vm 15³-* 16 ^U2, ójafut skipta es fm munder meþ Qsom liþe, ef fm ætter vilge mikels vald Hrbl 74, þege þú, Óþenn! fm kunner aldrege deila vig meþ verom Ls 22², þege þú, Byggver! fm kunner aldrege deila meþ mQnnom mat Ls 46², þege fm, Týr! fm kunner aldrege bera tilt mef) tveim Ls. 38²; ähnl.: elde heitare briunr mef) illom vinom friþr fimm daga Hqv 51^L, hvars hatr vex mef> hildings sunom, f>at måk bøta brått Hqv 153*, einn veldr Óþenn qIIo bQlve, þvít mef) sifjungom sakrúnar bar HHII33^á, f>ot mef) seggjom fare Qlþrn^l til Qfog Sd 29S* 13) die grenzen innerhalb deren sich etio. betoegt: hvQrfloþo hans (Halfdanar) verk mef) himens skautom Hdl 14*; 14) naehvbis der beivegung die personen in deren mitte oder zu denen sich jmd begibt oder etw. gebracht ivird (zu): opt fær liløgesj, es mef) horskom kømr, manne heimskom mage Hqv 20³, svá (sem Qrn) es inaþr es mef) mQrgom kømr ok á formælendr fá Hqv 62³, þá (hann) þat fiþr, es mef) frøknom (fleirom) kømr, at enge es einna hvatastr Hqv 64³ Fm 17³, at BQlverke þeir (hrim-fmrsar) spurþo, ef hann være mef) bQndom komenn Hqv 108% hvaþan Aurgelmer kvam meþ jQtna sunom fyrst? Vm 30³, hvaþan NjQrþr of kvam mef) åsa sunom? Vm 38³, i aldar røk hann (NjQrþr) mon aptr koma heim meþ visom vQnom Vm 39% ókynjan meira kvama mef) åsa sunom Ls 56³, þaþan kømr meþ Qldom år HHv 28^G, kvQþo mef) gumnom góf) qr komen HH 17% nú's Yngva konr mef) oss komenn Rm 14²; hvat lifer manna, f>ás enn mæra líþr fimbolvetr mef) firom? Vm44*; eino nafne hétomk aldrege, siz ek mef) folkom for Grm 48% monk aptr fara, fmrs áþan vask, mef) nábornom niþjom minom Sg li²; ähnl. láttu á fl et vaþa greppa goll-skáler mef) gumna hQndom ₍in die hände der leute' Akv IO²; 15) längs, entlang: (Heimdallr) fór ferþar sinnar ok framm mef) sjóvarstrQndu nQkkorri Rß2;

R. c. acc. 1) mit (= A 1): hann (Helgi) lá meþ her sinn i Brunavágum HHII4 pr 3, reif) hon (Sigrun) meþ valkyrjur um

lopt ok um lQg HHII 12 pr 5, Helgi reif) til haugsins meþ marga menn T1IIII38 pr 2, her kvam Þjóþrekr meþ þria tøgo Oßr III5^l; 2) mit (= A3): þoir (Agnarr 5 ok G-eirrøf)r) reru tveir .. mef) dorgar sinar at smáfiski Grm 3, Qþrum megum sunds-ins var ferjukailinn meþ ski pit Ilrbl 2_} á bjarge stóþ (Hróptr) meþ Brimes eggjar Sd 14^l; auf unlwrperl. übertr.: Guþ-10 in undr reif) heim mef) hersQgu HHII 16 pr 12; 3) zu (= A 14): ósnotr maþr es meþ alder kømr, þats bazt at hann þege Hqv 27% hvaþan vetr of kvam eþa varmr sum arr fyrst mef) fróf) regen? 15 Vm 26*;

II. adverb. 1) dabei: ok enn it þriþja sinn bar hon (Borghildr) honum (SinfjQtla) hornit, ok þó ámælisorþ mef), ef hann drykki eigi af Sfl5; 2) f)ar meþ 20 ₍damit': (Sigurþr tók) marga dyrgripi ok klyfjaþi þar meþ Grana Fm 44 pr 6.

meftal, n. (nonv. medel, midel, fær. meðal, miöjal, aschived. maþal, miþal in compp., adän. medel, middel; ags. middel, 25 n. und adj., ahd. mittil ₍medius') mitte; nur in der Verbindung á mefml, praepos. iL. adv. I.praepos. c.gen. zwischen: benvQnd of lét .. margdýrr konungr (SigvQrþr) á mef>al okkar Br 20², seggr enn suþréne 30 lagf)o sverþ nøkkvit . . á meþal þeira Sg 4²; II. adv. dazwischen, in der mitte: á gengosk eifmr, orþ ok søre, niQl q11 megenleg es á meþal fóro ₍die Verträge die unter ihnen errichtet waren' 35 Vsp 26*.

Composita: meþal-kafle, meþal-snotr. mej)al-kafle, m. schwertgriff (eigentl. der teil zwischen knöpf u. parierstange): sg. nom. heidr es sømre hende þeire meþal-40 kafle an mQndoltré HRII3*.

meþal-snotr, adj. mittelmässig klug: m. sg. nom. meþalsnotr skyle manna hverr, æva til snotr sé Hqv 54¹ 55¹ 56*. meþan, conj. u. adv. (nonv. medan, 45 fær. meðan, aschwed. maþan, adän. meden; got. miþþan) I. conj. während, so lange als, a) c. ind. praes.: þat mon æ uppe, meþan Qld lifer, langniþja tal Lofars hafat Vsp 16³, så es sæll es sjalfr of á lof ok 50 vit mef)an lifer Hqv 9², nem liknargaldr meþan þú lifer Hqv 119né vit Freyr, mef>an okkart fjQr lifer, byggom bæþe saman Skm20³, iþgnóga heill skaltu of