Ls 16, áþr hann drykki, kvaddi hann quast, m. JaubbüscheV) zweig: sg.dat. (Loki) ásuna Ls 10 pr 2, (Sigrun) kyste kvaþ þat kraka, sat á kviste ein Bp47*, ok kvadde konung und hjalme HHII 13*, (emk) fallen at frændom sem fura at kviste kvadde fm (die in der halle anwesenden Hm 4², stundom á val Gotna ofan egg-helden)Gunnarr sem konungr skylde^á^^³, 5 móþom sem erner á kviste Hm 30²; kvam þá Kostbera .. ok kvadde fm báþa pl. nom. i kue gengr hnefe, ef kvister (die boten Atles) Am 6², er fmt spurfu f)verra Am 69²; dat. hann (Yiþofner) Guþrún, fm kvaddi hon sonu sina Ohv stendr veþrglase á meiþs kvistom Mima 10; jmd (ehn) anrufen: inf. heiptom Fj 18²; acc. Ofner ok Svafner hykk at (₍bei tobsucht'?) skal måna kvef)ja Hqv 10 æ skyle meijþs kvisto (kvistom Wr) maa 136¹; 2) jmd (ehn) um etw. (ehs oder Orm 34°.

at eho) ansprechen, etw. von ihm fordern: Composita: kvist-skøf>r; il-kvistr. inf. ef fm vilt þér góf)a kono kvef)ja at *ltvist-skøjr, adj. den zweigen schäd-gamanrúnom ok fa fQgnoþ af, fQgro skaltu lieh: f. sg. nom. (sw.) (emk) vaþen at vilja heita ok låta fast vesa Hqv 129*, NjQrþr 15 sem viþr at laufe, fms en kvistskøfm (die baþ hann (Skirni) kvef) ja Frey måls Skm 5, sonne) kømr of dag varman Hm 4*. bróþor kvef)ja skaltu blíþlega arfs ok øf>ra 1. kviþa, f. (vgl. ahd. queta ₍rede' in: hugar Bml2^x, esa fmt høft, at fm hjQrve wi dar - queta) gedieht: sg. nom. kviþa skyler kveþja Fáfne fear Rm 12*; prs. Sigurfmr Sg üb. (R), kviþa Guþrúnar Oþr ind. sg. 3. þess mon glaþr konungr Geite 20 III üb. (It), um þetta er sjá kviþa ort spyrja, hverr sá maþr sé es måls kvefjr Akv 4; dat. hér er sagt i f) es si kvifm Gripe Orp 3²; prt. ind. sg. 3. kvaddi frá dauþa Sigurþar Br 20 prl. Sigurþr hann (Geiti) måls ok spyrr Orp 5; Composita: Atla-kviþa, Guþrunar-kviþa, pl. 3. kvQddo, siþan Sigmundar bur auþs Helga - kviþa, Hymes-kviþa, Sigurþar-

ok hringa Hundings syner HHI li¹; 25 kviþa, Yegtams - kviþa, YQlsunga-3) jmd (ehn) zu etiv. (ehs) herausfordern, kvif>a, Þryms-kvifm.

etiv. bei ihm hervorrufen: prs. ind. sg. 3. 2. kríþa (dd; norw. kvida, fær. kvíða, þat kann ek et setta, ef mik særer þegn á aschwed. qvijm, adän. kvide; alts. quiðean, rótom rás viþar, ok fmnn hal es mik heipta ags. ewiöan ₍wehklagen') fürchten (eho): kveþr, þann eta mein heidr an mik Hqv 15P. 30 inf. esa konuuglekt kviþa mQrgo Fm 40².

kvikr, adj. (norw. adän. kvik, fær. kvíþeim, adj. (norw. kviden) zur furcht kvikur, aschwed. qvikker; got. qius, alts. geneigt; in: ó-kvíþenn. afris. quik, ags. cvic, ahd. quek) leben- kviþogr, adj. (zu kviþr _rUnterleib³, dig: m. sg.nom. ey getr kvikr ku Hqv got. qifms) schwanger: ?n. sg.nom. varf) 70²; gen. kviks né dauþs nautka ek 35 Loptr kviþogr af kono illre Hdl 43*. karis sonar (Baldrs) FM 5¹⁴; acc. biþ kviþr, m. (vgl. ags. cwiöe, m. _faus-(Svqvo) bráþlega búna verfm, ef vill finna spruch') 1) gerede, leumund; 2) schick-fylke kvikvan HHv 36*, hló f)á HQgne es salsspruch: sg.acc. kveld lifer maþr etke til hjarta skQro kvikvan kumblasmif) Akv ept kvif) norna Hm 30*. 25², gQrvan hugþak f>ór galga, genger at 40 Compositum: (1) heimes-kviþr. hanga, æte þik ormar, yrþak þik kvikvan kvæmr, adj. (norw. kvæm, aschwed. .. Am 21², så (vas harmr) hvassastr, es qvämber, adän. kvem; ahd. quåmi in: hjarta til konung óblaufmn kvikvan skQro bi - quami) wohin man leicht kommen Ohv 18²; pl. nom. mono vif) ofstrif) alz kann, bequem zugänglich: n. sg. acc. (mit til lenge konor ok karlar kvikver føfmsk 45 suffig. negat.) þar baf) hon (en læ visa Hir 14²; f. sg. nom. fm á arme ólifþom kona) mik koma, es kvæmtke veit (₍wohin sefr hvit i hauge, HQgna dotter! ok estu man, wie sie weiss, nie gelangen kann') kvik, en konungborna! HHII47^b; dat. Og 3*. kvQl þótte kvikre (Guþrúno) at koma i hus kvæn, f. s. kvón. Atla Am 94*. 50 -kvæne, adj. beweibt; in: full-kvæne.

kvíkvende, n. s. kykvende. kvæþe, n. (norw. kvæde, fær. kvæði,

kvistr, m. (norw. adän. kvist, fær. aschwed. qvaþi) 1) gedieht: sg.nom. eptir kvistur,aschwed.(\vister; vgl.ahd, questa,/"., þeiri SQgu er kvæþi þetta Rp 4; dat. (mit