Menja Ort 1\ nu erom komnar til konungs husa Ort 16% Sigurþr vá at Fáfni ok er þat meira vert en alt riki Gunnars konungs FH3²; dat. frá Hraufmngi konungi Orm üb. A, frá Niþaþi konungi Vkv üb. A, 5 smíþaþi hann (Vælundr) konungi allskyns gørsimar Vkv 18 pr 3, (Atli) fór at biþja Sigrlinnar til handa konungi HHv 8, hann dvalþiz vetrlangt meþ Sváfni konungi HHv 9, Heþinn var heima mej) fQfmr 10 sínum, HjQrvarþi konungi, i Nóregi HHv 30 pr 6 j hefr kunn kona (Guþrún) vif) konunge (Atla) daprar minjar at dauþan ver Sg 54*, þat sagþi Bikki konungi Ohv 8, HengikjQptr er så nefndr, er Fróþa 15 konungi gaf kvernina Ort 20; acc. hon (Fulla) baf) konung varaz, at eigi fyrgørf>i honum fjQllkunnigr majþr Orm 22, ek hef .. HQþbrodd kveþenn konung óneisan sem kattar sun HHI 19% hann (Helgi) feldi 20 Hunding konung HHII4 pr 2, (Sigrun) kyste ok kvadde konung und hjalme HH II13³, fyrr vilk kyssa konung ólifþan, an blóþogre brynjo kaster HHII 43^l, konung drQpom fyrstan Am 93% sa (vas harmr) 25 hvassastr, es hjarta til konung óblauþan (HQgna) kvikvan skQro Ghv 18²; pl. nom. kómu f>ar margir konungar HH II16 pr 13, tveir konungar bQrfmz, hét annarr Hjálm-gunnarr .. en annarr hét Agnarr Sd 4 30 pr 2, kvQmo konungar fyr kné þrenner Opr II25^å; gen. rekr þik alda liver illrar skepno, sorg sara sjau konunga Opr 123⁵, (Guþrun) kumbl konunga ór kerom valþe Ohv 7², Fróþi var allra 35 konunga rikastr á norþiÍQndum Ort 8; dat. þann monk kjósa af konungom Opr 1134*.

Composita: konung - borenn, konung -dómr, konunga-stefna; her-konungr, 40 Sváva-konungr, sæ-konungr, þjóþ-konungr.

*kópa (pt; norw. kopa) stieren, gaffen: prs. ind. sg. 3. kóper afglape es til kynnes kømr, þylsk hann umb eþa þrumer Hqv 1745

koss, m. (norw. kyss, fær. kossur, aschwed. kus, adän. kys; alts. ous, cos, ags. coss, ahd. kus) kuss: sg.nom. fylgja skal kveþjo koss Fj 48³; dat. teygjattu þér at kosse konor! Sd 28*; pl. gen. á 50 skip skal skriþar orka, en á skjgld til hlifar, mæke hQggs, en mey til kossa Hqv 81*.

1. kosta, f. (ahd. kosta) vorr at an speise; in: ør-kosta.

2. kosta (aþ; norw. fær. aschived. kosta, adän. koste; alts. ahd. koston) 1) anwenden, einsetzen (ehs): inf. (Þræll) nam meirr at þat megens of kosta Bp 9²; prt.ind.pl. 3. (æser) afls kostoþo, alis freistoþo Vsp 7²H, molo meyjar, megens kostoþo Ort 23*; 2) sich bemühen: imper.pl. 2. kostef) svá keppa, at kløkkve Guþrún Am 54*; 3) jmd (ehs) nachstellen: inf. (knQttom) margs at freista, mans at kosta Hrbl 40.

* kosta-baztr, adj. superl. der ausgezeichnetste : m. sg. dat. Folkvangr heiter (bør), en þar Freyja ræþr kostabQztom sal Orm 14² TJ.

kosta-lauss, adj. (norw. koste-laus, kost-laus) unvermögend nach eigener wähl zu handeln, der freien Selbstbestimmung beraubt: f. sg. nom. til hrim-fmrsa hallar fm skalt hverjan dag kranga kostalaus, kranga kostavQn Skm 35*.

*kosta-vanr, adj. dass.: f. sg.nom. kostavQn Skm 35⁵ (s. den vorhergehenden artikel).

*kost-móí>r, adj. müde od. träge infolge des essens (?): m. sg. gen. drep viþ haus Hymes! hann's harþare, kostmóþs jQtons, kalke hverjom Hym 31* (anders E. Wadstein, Ark. 15,161 fg.).

kostr, m. (norw. adän. kost, fær. kostur, aschwed. koster; got. kustus, alts. ahd. kust, ags. cyst, afris. kest) 1) wähl: sg. nom. nú skaltu kjósa, alz þér 's kostr of boþenn Sd20*; 2) entscheidung, be-stimmung: pl. dat. Folkvangr es enn nionde (bår), en þar Freyja ræþr sessa kostom i sal , trifft die entscheidung über die sitze' Orm 14²; 3) erwählter, daher erwünschter gegenständ: pl. gen. fær fått af mér fríþra kosta _t gutes das deinem wünsche entspricht' Hdl47²; 4) gele-genheit, möglichkeit: vas kostr enge rekkom rakklQtom ráþ enn lengr dvelja Am61²; 5) bedingung: þat's til kostar, ef koma mætteþ ut ór óro Qlkjól hofe Hym 34*; 6) lage, umstände: sg. dat. drap þá bratt koste ₍die lage gestaltete sich bald schlimmer' Am 94*; pl.dat. kostom drepr kvenna karla ofrike Am 69¹ ; 7) entschluss: pl. nom. koster (Entschlossenheit') 'o betre heldr an atkløkkva