c) überlegt: n. sg. nom. hugat vas því illa (das war nicht wol überlegt' Am 27*; acc. hugat mælom (wir reden wol überlegt, verständig' Orp 102; d) freundlich, tröstlich: n. sg. acc. hverr vilde mér .. hugat mæla OþrII212; 15) mitpraepp. h. á eht an etw. denken, etiv. bedenken: inf. mon ek .. hyggja á f)Qrf hverja Am 97*; auf etw. sinnen: prt. ind. sg. 3. (Guþrún) hugþe á harþræþe Am 462, (Hniflungr) hugþe á stórræþe Am 833; h. á griþ wider den frieden (auf treu-bruch) sinnen: prt. opt. sg. 3. eige hann (d. i. mik) jQtnar, ef at yf>r lyge, galge gQrv-allan, ef á griþ liygþe Am 30*; h. at eho seine aufmerksamkeit auf etiv. richten, etw. betrachten: prt. ind. sg. 3. húskona hugþe at Qrmom Rp 281; an etw. denken, etw. bedenken, überlegen: prs. ind. sg. 3. ósviþr maþr vaker of allar nætr ok hyggr at hvivætna Hqv 232; imper. sg. 2. hygg þú at rqþom Am li1; auf etw. sinnen: prt. ind. sg. 3. hugþe at hefndom hann (Æger) næst vif> gof) Hym 3Q, hjQrundoþ (Brynhildr) hugþe at rQþom Sg 47% horsk vas húsfreyja (Guþrán), hugþe at manvite Am 31; pl. 3. f>Qgf>o aller, hugf>o at rqþom Sg 49 lR; h. vel fyr eho etw. gehörig erwägen: imper. sg. 2. hygg fyr Qllom atkvæþom vel! HHv 73; h. umb sik an sich denken, für sich sorgen: prt. opt. sg. 3. (SigvQrþr) hygþe umb sik ok hugen gledde Fm 353; 16) hyggjask glauben, meinen: prt. ind. sg. 1. einn rammare hugþomk ek Qllom vesa Fm 163; hyggjask fyrer auf etw. rücksicht nehmen: prs. ind. sg. 1. hyggsk vætr hvatr fyrer Ls 15*.

Compositum: full-hyggja; compos. des part. prs.: sam - hyggjande.

2. hyggja, f. (norw. fær. aschwed. hyggja) 1) die gesamten geistes- und gemütskräfte des menschen im gegensatz xu der körperlichen hülle: sg. acc. þá hQmom vixlef) es heim komeþ, hefr livárr fyr f)vi hyggjo sina Orp 41*; 2) einsieht, verstand: sg. acc. afl gól hann (fjofjrører) Qsom, en Qlfom fram a, hyggjo Hroptatý Hqv 160*, illa rézk Atla, åtte f)ó hyggjo Am 22, svinna haff>e hann (SQrle) hyggjo Rm 9K

Compositum: m egen - hyggjor.

hyggjande, f. 1) nachdenken, Überlegung: sg. dat. af hyggjande ((infolge

reiflicher Überlegung') hQrskrýdd kona (Brynhildr) .. orf) viþr of kvaf) Sg 501; 2) verstand: sg.dat. at hyggjande sinne skylet maþr hrøsenn vesa Hqv 61; acc. hug 6 hefr fm, Hamþér! ef fm heff>er hyggjande ((es fehlt dir nicht an mut, wol aber' an verstand') Hm 27*.

hyggjaþr, adj. gesonnen, gewillt: f. sg. nom. hyggjoþ Oþr II 17*(?). 10 hylda (ld; ags. hyldan) das fleisch aufschneiden, den leib öffnen: imper. pl. 2. takeþ ér HQgna ok hyldef) mef) knife Am 551.

hylja (hulþa; norw. fær. aschwed. hylja, 15 adän. hylje; got. ahd. hul jan, alts. hullean in: bi-hullean) 1) etw. (eht, of eht) verhüllen , zudecken, bedecken: inf. tóku vér þá (ásu) hQndum ok lQgþum þeim fjQrlausn at fylla otrbelginn mef) gulli ok hylja 20 utan ok meþ raujm gulli Rml7, skyldu æsirnir hlaþa upp gullinu ok hylja Rm5 pr 2, (Hreiþmarr) sá eitt granahár ok haf) hylja Rm5 pr 4, (GollrQnd) varafje at hylja of hrør fylkes Opr 111*; prt. ind. 25 sg. 3. tók Móþer merkþan duk, hvitan af hQrve, hulf>e bjóþ Rp 302, hón tók at fmt hleifa fmnna, hvita^ af hveite ok hulþe duk Rp 30*, dró Oþinn fram hringinn Andvaranaut ok hulþi hárit Rm 5 pr 5; 30 part. prt. m. sg. gen. (sky) kalla i heljo_ hjalm hulefjs ((den helm des verhüllten, des unsichtbaren', d. h. den unsichtbar machenden helm) Alv 18*; 2) etiv. (of eht) verheimlichen: inf. hvat skaltu of 35 nafn hylja, nemá fm sakar eiger? Hrbl 26; prs. ind. sg. 1. (mit suffig. pron.) hylk of nafn sjaldan Hrbl 25.

hylle, f. (norw. hylle, n., aschwed. adän. hylle, f.; alts. ahd. huldi, ags. 40 hyldu) huld: sg. dat. miklo estu hnuggenn, es þú 'st mino genge, Qllom einherjom ok Oþens hylle Grm 51*; acc. Ullar hylle hefr ok allra goþa hverrs tekr fyrstr á funa Grm421, lat f)ér af hQndom hringa 45 rauþa, ef øf)lask vill åster minar .. alla hylle ßrk 295, hafa kvazk (Sigrun) Helga hylle skyldo HRII142.

Hymes-kviþa, f. das lied von Hymer: sg. nom. Hym üb. (A). 50 Hyiidlo - ljóþ, n. pl. das lied von Hyndla: nom. Hdl üb. (F hat: Hyndlu-hljóf); hér hefr upp Hyndluhljóþ kveþit um Ottar heimska).