strlddet Hm 8⁹; dat. þat seger Jm nu sg. nom. ormar fleire liggja und aske es hverjom þykker mest at vita, at min Yggdrasels, an of hygge hverr ósviþra apa móþer dauþ sé Hrbl 9, hratat umb mæge Grm 34².

mon hverjom þykkja Alv l³, (þat ero) Composita: ein-hverr; hvers-kyns. mætar megenmnar hverjom es J>ær kná 6 hvers-kyns (d. i. hvers kyns ₍cujusque oviitar .. sér at heillom hafa Sd 19* Vs; generis'), adj. indecl. (aschwed. hvars-acc. hverjan f>ær (meyjar) or nauþom kyns) allerhand: VQro i horne hverskyns nema Fj 40*, (Freyr) leyser or liQptom stafer ristner ok rojmer Gßr II23*. hvern Ls 37*; f. sg. dat. ek gef hverre hverso, part. interr. (feer. hvörsu, of hroþet sigle Sg48 ³; b) mit abhäng. 10 hvössu, hvursu, hvussu) wie? 1) in direkt, genet.: m. sg. nom. alda hverr Fm IO³, frage: hverso snúnoþo yþr konar yþrar? fyrþa hverr Fm 10*, gumna hverr Hqv 15⁸ Hrbl 41, hverso måne heiter .. heime 18³ 65* (papierhss.), manna hverr Hqv54* hveijom i? Alv 13³; 2) in indir. frage: 55* 56*, fróþra hverr⁴ 63*, ráþsnotra menn lofujm mjqk hversu gój>ir J>jón-hverr Hqv 64*, kønna hverr Em 25*, åsa 15 ustumenn Ægis váru Ls 12. ok alfa .. hverr Ls 30*; f. sg.nom. hver hvessa (st; norw. kvessa, fær. hvessa, sagþe f) eira (jarla brúþa) sinn oftrega Gpr aschived. hvässa, dän. hvæsse) schärfen: I3⁹; c) attributiv: m. sg.nom. hverr.. prs. ind. sg. 3. (burr Sigmundar) hvesser gume Hqv 14*, hverr drengr Gpr II3 6*, augo (₍lässt seine scharfen aug en fun-maþr hverr Od 32³; dat. kalke hverjom 20 kein') sem hildingar HHI6³; prt. ind. Hym 31*, heime hverjom Alv 8³ 9* 11* sg. 1. skinn NiJ>aJ>e sverþ á linda þats ek 13* 15* 17* 19* 21* 23* 25* 27* 29* hvesta sem hagast kunnak Vkv 19². 31* 33*, hverjom manne HHII38¹ Bm 3, hvetja (hvatta; norw. kvetja, fær. hvötja, hverjom guma Sd 12*, hverjom jQfre aschwed. hvätia, adän. hvætte; got. hatjan Orp 7²; acc. morgon hverjan Vsp 29 ³ 25 in: ga-hatjan, ags. hwettan, a/zdhwazzan, Vm 14³ (hvem R) FM2¹⁹, hverjan morgon wezzen) antreiben, aufreizen (ehn at eho Gpr 18*, hverjan dag Vm li³ 23³ 40* oder mit at c. inf.): inf. nam hann 41² Grm 8³14³ 20* Skm 35³, dag hverjan (Gunnarr) sér HQgna hvetja at rúnom Grm 29³ 30⁵, á hverjan veg Vm 18³, Sg43^xB; imper. pl. 2. hveteþ eþa leteþ hverjan (hvem BA) heim Vm43³, ørkost 30 mik .. sorg at segja Brl4³; prt. ind. hverjan Hymi*, hverjan (hvern B; seil. sg. 3. kvaþk fyr qsom, kvaþk fyr asa þjór) Hym 15*, hverjan hQrmeiteþ (?) Hym sunom þats mik hvatte hugr Ls 64², hverr 40³, faranda hverjan Fj IO³, aptan hverjan þik hvatte ? Fm 5 *, hugr mik hvatte Fm 6 *, (hvern ÜJ) Sg 8², mann hverjan (hvern B) hvatte at vige grimmom orþom Guþrún Sg 28*; heþen hvern Hqv 73², dauþan 35 suno Ghv 1*, hvatte Guþrún .. suno sina hvern Hqv 77*, hvern veg Sd 37², mann unga at hefna Svanhildar Hm2^h, malet hvern Hm 27⁵; f. sg.nom. hver kona hQfom, Fróþe! sem munr of hvatte Grt Fj 36³, alda hver Gßr 123*, hver réþa 24³; pl. 3. niþjarge hvQtto Gunnar né Am 19*; gen. hQþungar hverrar Hqv 101⁵; nQungr annarr Akv 9*, (mit suff. pron.) dat. hverre Herjans dise Gßr 118²; 40 hvQttomk at (₍uns reixten dazu') diser acc. verqld hverja Vsp 30*, hverja nQtt Hm28³B; part. prt. m. sg. acc. þik hefr Vml4*, á manz tungo hverja Orp .17³, Brynhildr bQl at gørva heiptar hvattan, i'Q hverja Am58², J)Qrf hverja Am 97*, harm at vinna Br3²; pl.acc.< hefr okr (sw.) ena niondo hverjo nQtt Skm 21*; hvatta at hjQrþinge Ohv 6*; ^ hvetjask pl. nom. súter h verj ar Hm 1*; n. sg. nom. 45 sich auf reixen: inf. hvi hvetjask lézt flagþ hvert Hdl43*, hvert (tår) HHII44^S, mino fjQrve at fara? Fm 5*, (Brynhildr) hvert vart ₍jeder von uns' Am 92³; gen. nam af þeim heiptom hvetjask at vige læs hvers Hqv 135*; dat. á lande hverjo Sg 10*.

Am 99³; acc. i mål hvert Hqv 37*, hvert hveþrungr, m. riese: sg. gen. (Viþarr) land Od 18³; pl. nom. hver hjQlt 50 lætr mege hveþrungs (d.i. dem Fenres-Akv 7²; acc. (sw.) sjau eigom salhús wolfe) mund of standa hjQr til hjarta Vsp sverþa full hverjo Akv 7*; 3) irgend 54³. — Vgl. Ynglingatal str.36: Ok til einer, jemand (mit abhäng, genet.): m. þings þriþja jQfre hveþrungs mær (d.i.