485 hvaþarr
hverfa
486
hvaþarr, pron. interr. welcher von beiden: m. sg.nom. skal freista, hvafmrr (hvárr R) fleira vite, gestr ej>a enn gamle Jmlr Vm93. — NB. Die jüngere, in den Edda - hss. allein bezeugte form ist hvárr, s. d.
hvé, adv. (norw. kve; got. he) A. interr og. wie; 1) in direkt, frage: hvé sá hestr heiter es hverjan dregr dag of drót-mQgo? Vmll3, hvé sá jór heiter es austan dregr nQtt of nýt regen? Vml3% hvé su q heiter es deiler meþ jqtna sunom grund ok mej) goþom? Vm 153, hvé sa vQllr heiter es finnask vige at Surtr ok en svqso goJ>? Vmll3, hvé så bQrn af gat enn baldne jQtonn, es hann hafþet gýgjar gaman? Vm 323, hvé ek at andspille komomk ens unga mans fyr greyjom Gymes? Skm 113, lQng es nQtt, langar 'o tvær, hvé umb þreyjak þriar? Skm 432, hvé sú jQrþ heiter es liggr fyr alda sunom? Alv 93, hvé så himenn heiter? Alv li3, hvé su sol heiter? Alv 153, hvé J>au ský heita? Alv 173, hvé så vindr heiter? Alv 193, hvé þat logn heiter? Alv 213, hvé sa marr heiter? Alv 233, hvé så eldr heiter? Alv 253, hvé sá viþr heiter? Alv 273, hvé su nQtt heiter? Alv 293, hvé J>at sáþ heiter? Alv 313, hvé J>at q1 heiter? Alv 333, hvé J>ik héto hio? Fj 46% hvé þú heiter, hair enn ámQtke! hvé fik kalla koner? HHv 141-2, hvé Jm heiter, håla nágrQþog? HHv 16% hvé skalk þér, buþl-ungr! J>ess bot of vinna? RHU43% hvé mon SigverJ)e snuna æve? Orp 6% hvé mon at ynj>e epter verj>a mægþ mej) mQnnom? Grp 44 % hvé så holmr heiter es blanda bjQrlege Surtr ok æser saman? Fm 148, hvé mon jarpskamr okr fultingja? Hm 12*; 2) in indir. frage: veiztu hvé rista (ráþa, fá, freista, biþja, blota, senda, soa) skal? Hqv 144^*, hitt viljak vita, hvé Yafjnmjmes salakynne sé Vm 3*, þat faer vito, hvé hón (Valgrind) 's i las of loken Grm 22% heyre jQtüar .. hvé ek fyrbýþ, hvé ek fyrbanna manna glaum mane Skm 34% es Muspelz syner riþa MyrkviJ) yfer, veizta Jm þá, vesall! hvé fm vegr Ls42% of f>at ré{)0 riker tivar, hvé Hlórriþa hamar of sétte ßrkl3% þá reynde þat, es riþet hafþe móJ)Ogr á vit min at bij)ja, hvé herglQto{)r bafþe fyrre eiþom haldet vij) ungan gram Rr 19%
segja mon 'k f)ér .. hvé ér snimma til saka réþoþ Sg 342, margs ák minnask, hvé vij) mik fóro, f>ás mik såra svikna liQfþoJ) Sg 56% monk segja þér .. hvé 5 gør{)0 mik Gjuka arfar ástalausa ok eiJ>rofa Hir 53, sáat maþr armlekt hverrs J>at sáat, hvé þar á Herkjo hendr sviþnoþo Gpr HI IO2, heyrþak segja i SQgom fornom, hvé mær of kvam til Mornalands Odl2, 10 namk at heyra or Hléseyjo, hvé þar af stri{)om strenger mælto Od 28% mQrgom ræj)r litlo, hvé verj>r leiddr heiman Am 32*; R. indefin. wie auch immer: sykn emk orþen heilaglega, hvé hverr velle 15 Gßr IIIS*; mit suffig. -ges (d.i. -ge es): huggezk it, horskar I hvéges þat gørvesk Am 322. j
liveiti, n. (norw. kveite, fær. hveiti, aschwed. hvete, adän. hvede; got. haiteis, 20 m., alts. hweti, ags. hwæte, ahd. hweizi) weizen: sg. dat. hleifa fmnna hvita af hveite Rþ 30*.
hvél, n. (norw. kvel, adän. hvel (achse im spinnrade'; ags. hwéol) rad: sg.dat. 25 á hverfanda hvéle vQro J>eim (konom) hjQrto skQpoþ Hqv 83 % (rúnar kvaþ ristnar) á J)vi hvéle es snýsk und reif) Hrungnes bau a Sd 153; acc. kalla (måna) hverfanda hvél heljo i Alv 142, (sol kalla) alfar fagra 30 hvél Alv 163.
Compositum: hvél - vagn. hvelpr, m. (norw. kvelp, fær. hvölpur, aschwed. hvalper, adän. hvælp; alts. ags. hwelp, ahd. welf)^ junger hund, hund 35 überhpt: sg. dat. (Oþenn) møtte hvelpe es or heljo kvam Rdr 2*; pl. acc. hugþak mer af hende hvelpa losna Gßr 1143% (GuJjrún) hvelpa leyste Akv 44 '2.
* hvél-vagn, m. mit rädern versehener 40 wagen: pl. dat. ýkveþ ér hvélvQgnom Akv 30%
1. hverfa (hvarf; norw. kverva, fær. livörva, aschwed. hvärva; got. brairbau, alts. hwerfeaD, aørs. hweorfan, afris. hwerva, 45 ahd. hwerban) 1) sich bewegen: inf. himen hverfa J>au (måne ok sol) skolo hveijan dag (den himmel umkreisen' Vm 233; prs. ind. pl. 3. hverfa af himne heij>ar stjQrnor t fallen herab' Vsp 572, J>ær (år) 50 hverfa of hodd goþa (umströmen' Grm 275; part. prs. n. sg. dat. á hverfanda hvéle (tauf rollendem rade') vqi'o þeim (konom) hjQrto sltQpoJ) Hqv 833; acc.