til hefnda hergjarn (SigvQrþr) i sal Sg 22^l; sg. dat. ilt's fyr heill at hrapa Rm 25⁴; dat. hugþe at hefndom (hefnd A) hann acc. ijjgnóga heill skaltu of aldr hafa Og (Æger) næst vij> goþ Hym 3², snót (Bryn- 16³; pl. gen. heilla auþet verþr J>ér af hildr) fiþr vélar sér at hefndom Orp 45 ⁴, hjalmstqfom, ef Jm sér J)á fyrre fara Rm þá mon á hefndom harma minna Sg 41⁴; 6 22³; dat. (|>at ero) mætar megenrúnar acc. nú hefk hefnder (hefnt R) harma hy eims þær kná óviltar ok óspiltar sér at minna Vkv 29³, þess lét (Brynhildr) harþar heillom hafa Sd 19⁵; 2) Vorzeichen hefnder verþa Odl8^l. (= heill, 2): pl. nom. hverjar ero beztar,

Composita: fyfjor-heftid, ofr-hefnd. ef berjask skal, heiller at sverþa svipan? hégóme, m. (aschwed. hägome) nich- 10 Rml9⁴EF; 3) amulet (vgl. H. Petersen, tiges geschwätz; Unwahrheit, lüge: sg. Om nordboernes gudedyrkelse og gudetro nom. J>at yar inn mesti hégómi, at Geir- i liedenold, Kbh. 1876, s. 74): pl. dat. røj>r konungr yæri eigi matgóþr Orm 25. (rúnar kvaj) ristnar) á giere ok á golle ok

hegre, m. (norw. adän. hegre, aschwed. á gumna heillom Sdl7^l. hägher; ags. higere, ahd. hehara, f.) 15 Compositum: orf)-heill. häher: sg.nom. óminnes hegre heiter sås 2. heill, n. (norw. heil, adäm. hel, of qlþrom þrumer, hann stelr gej>e guma held; ahd. heil) 1) glück, heil (= heill, 1): Hqv 13¹. sg. dat. illo heille, yersto heille zum un-

heilaglega, adv. auf heilige weise heil, zum verderben: ber Ottari bjór at (durch ein gottesurteil): sykn emk orþen 20 hende eitrblandenn mjQk, illo heille Hdl heilaglega OJ5r III8⁴. 50⁴, Brynhildar biþja fóro, armrar yættar,

heilagr, adj. (norw.heilag, feer. heilagur, illo heille OþrI21⁴, Jm vast, Brynhildr! aschwed. helagher; adän. hellug; alts. .. heille versto i heim boren Hir 4²; hélag, ags. hálig, afris. héleoh, ahd. 2) Vorzeichen: pl. nom. hver bQzt ero, ef heilag) 1) heilig, geheiligt: m. sg.nom. 25 berjask skal, heill at sverþa svipon? Rm hqr baþmr heilagr hvita aure (Yggdrasels 19⁴, mQrg ero góþ, ef gumar visse, heill askr) Vsp 19²Sn.E.; dat. (sw.) monk .. at sverþa svipon Rm20³; acc. þú. hvqr-eiþa vinna at enom hvita helga steine tveggja veizt goþa heill ok guma Rml9². OþrlII3²; acc. (sw.) allar (runar) vqro 3. heill, adj. (norw. heil, feer. heilur, af skafnar þærs vqi'o á ristnar ok hverfþar 30 aschwed. adän. hel; got. hails, alts. afris. viþ enn helga mjQþ Sd 18²; f. pl. acc. hel, ags. hål, ahd. heil) 1) heil, ganz, hljóJ)S biþk allar helgar kinder ₍die dem ohne bruch: m. sg.nom. stukko åtta, en heiligen tempelfrieden unterworfenen ge- einn af |>eim hverr harj)slegenn heill, af schlechter' (Mhff) Vsp l¹; n. sg. nom. Jjolle Hym 13², heill vas karle hjalmstofn land es heilakt es ek liggja sé Qsom ok 35 ofan Hym 32³; acc. bqro .. heilan (kalk) olfom nær Orm 4¹; gen. ríþa vit skolom fyr Hyme síþan Hym 30⁴; 2) unge-til Valhallar, til vés heilags Hdl l⁴; schädigt, unverletzt, gesund: m. sg.nom. 2) ehr fur cht gebietend, erhaben, gewaltig: svalzt Jm þá hungre heill ₍du wurdest, m. sg. dat. veit Heimdallar hljój) of folget bei gesundem leibe vom hunger verzehrt' und heiJ)VQnom helgom baj>me Vsp 27²; 40 Ls 62^b, Hár segir, at hann (Gylfi) komi f. sg. nom.; pl. dat. Valgrind heiter es eigi heill út, ef hann er fróþari FM1\ stendr velle á heilQg fyr helgom durom esa svá bratr breke né svá blaar unner, Orm 22²; n. pl. nom. heilqg vQtn hloa þó kømsktu heill af hafe Sd9⁶; illa heill Orm 29⁶, hnigo heilqg VQtn af himen- _tvon angegriffener gesundheit': esatmaþr fjellom HHI1²; acc. J)ú J)vi rett es ek 45 alz vesall, þót hann sé illa heill Hqv 69^l; ríþa skyldak heilQg fj<?ll hineg Fm30². acc. legg munn viþ grqn, sem halsaþer Composita: ginn-heilagr, gunn-heilagr, heilan stille Opr 112⁴; pl. nom. und stall-heilagr. rander ek gel, en J>eir (langviner) mej>

" heile, m. (norw. heile, fær. heili) gehirn: rike fara heiler hildartil, heiler hilde frå, sg. dat, or hans (Ymes) heila vQro Jmu en 50 koma J>eir heiler hvajjan Hqv 156^⁶, lægþi harJ)móJ)go ský q11 of skQpoþ Qrm 41⁴. storminn ok kvámu þeir lieilir til lands 1. heill, f. (aschived. hel) 1) glück- HHII16 pr 5, hQfþoþ .. hnekking meþan liehe Schickung, glück (bes. im plur.): heiler vqrom, nú 'rom svá sårer, at mått