(salr) Fm 42²; f. nom. (sól) Vsp 5³, (svins lifr) Gßr II24*;

IV. (formelles), m. dat. lautet in älterer form hQnom, das aus metr. gründen %u hqnom verkürzt werden kann (ÞrklO* Hdl 4* Vkv 18² HHv 4³ HHI20⁸ Sgl3*-⁵ 59* 68³ 69 y, in jüngerer honnm; f. nom. hat in älterer zeit die form hón, in jüngerer die form hon; f. acc. heisst ursprl. håna (doch wird diese form nur Vsp 21³ und Gßr 12² durch das metrum gefordert), später hana.

hann - yrþ, f. (norw. hand-gjerd: Hj. Falk, Ark. 3, 89 fg.) handarbeit: pl. dat. hQfþom á skriptom þats skatar léko ok á hannyrþom hilmes þegna Gpr II 15*.

hanzke, m. (norw. aschwed. handske, fær. hanski, adän. handske) handschuh: sg.gen. í hanzka fmmlunge hnúkþer fm, einhere! Ls 60³; acc. af hræzlo ok hug- 20 bleyþe vas þér i hanzka troþet Hrbl 77.

happ, n. (norw. fær. happ) erspriess-liches, ehrenvolles tverk: sg. acc. (Guþrún) talþe happ hQnom (Hniflunge), ef hann hefnt ynne Am 84². Compositum: ó-happ. hapt, n. (norw. fær. adän. haft, aschwed. hapt; ahd. haft, ags. hæft, m.) fessel: sg. nom. spretr. mér af fotom fjQtorr, en af hQndom hapt Hqv 149⁵; gen. f>at kann ek et þriþja, ef mér verþr f)Qrf mikel håpts vif> mina heiptmQgo Hqv 148²; pl.nom. heidr vqi'O harþgQr hQpt or þQrmom Vsp 35 ²H; dat. (Freyr) leyser ór hQptom hvern Ls 37*.

hapta, f. gefangene: sg. nom. f)á varþk hapta ok hernuma sams misseres siþan verþa GprI8^x; acc. hana Helge hQpto gørfe HHII4⁵.

haptr, m. (aschwed. hapter; got. hafts, alts. ahd. haft, ags. hæft) gefangener: sg. nom. nu éstu haptr ok hernumenn Fm 7³, eige emk haptr, þót værak her-nume Fm 8³, haptr's nú i bQndom Akv 30¹; acc. hapt så liggja und hvera lunde Vsp 35 \

1. hår, m. (norw. haa, aschwed. har) ruderpflock, dolle: pl. nom. haer b'rotnoþo Am 34³.

2. hår, n. (norw. haar, fær. hår, aschwed. har, adän. hår; alts. ahd. hår, ags. hær, afris. her) haar: sg. nom. bleikt vas hår Rp34'^A, hár's þitt, Helge! hélo þrunget

HH II43³; dat. ór Ymes holde vas jQrþ of skQpoþ . . baþmr ór håre Grm 40³; acc. hár fannk heifungja vriþet i hring rauþom Akv 8³, (mit suffig. art.) dró Óþinn 5 fram hringinn Andvaranaut ok hulþi hárit Rm 5 pr 5.

Composita: grana-hår, vargs-hår. *hara (aþ? norw. hara ₍staa taus og meningsløst gloende': Ross 298^h) jmd (å 10 ehn) anstarren: prs. opt. sg. 3. á þik Hrimner hare Skm 28².

*Hárbarþs-ljóþ, n. pl. das lied von Harbarpr: nom. Hrbl üb.

*harm-hrqgj), n. pl. kummerbereitende 15 anschlüge: dat. hvat mon tu, ríkr! vinna vif) Huna harmbrQgf>om? Akv 16*.

*harm-d<tgg, f- ₍kummertau',poet. be-Zeichnung der trähnen: sg. dat. ein veldr, Sigrun frå SevafjQllom! es Helge es harm-dQgg slegenn HHII44².

* harm - flaug, f. unglücksgeschoss (₍schmerzenspfeil' Mhff): sg.nom. varf) af meif)e es mær sýndesk harmflaug hætleg Vsp 33². 25 harmr, m. (norw. adän. harm, fær. harmur, aschwed. harmber; alts. ahd. harm, ags. hearm, afris. herm in: herm-skere) 1) kummer, sorge, schmerz, leid: sg. nom. þá kømr Hlinai* harmr annarr 30 fram, es Óþenn ferr vif) ulf vega Vsp 53f, gen. haf halfan heim harms at gjQldom HHII34³, mont, fylker! . . alz harms reka Grp 9^a, íq mon syster, þót fQþor misse, híefna hlýra harms Rm 10*, fá 35 meyjo mann í megenf>arfar, þá mon þeirar sunr þíns harms reka Rm 11*, sverþe munde HQgne sliks harms reka Gßr III6³; dat. Sigrun varf) skammlif af harmi ok trega HH 1150 prl, hon (Guþrún) var 40 biiin til at springa af harmi Br 20 pr 10; acc. harm ljótan mér þykker i f)vi at vaþa of vágenn til f)in Hrbl 28, málrúnar skaltu kunna, ef f)ú vill at mange f)ér heiptom gjalde harm Sd li², sakar ok heipter ⁴⁵ hyggjat svefngar vesa né harm in heidr Sd 36², hefk harþara harm at segja Gßr 16², hléfglekt þat þykkjomk, es þínn harm tiner Am 53*, eggjak yf)r, jarlar! auka harm stórom vifs ens veglega Am 54¹; 50 pl. gen. nu hefk hefnder harma minna Vkv 29³, mér's harþlega harma leitat HHv 38², þá mon á hefndom harma minna Sg 41*, svá þá hefnd Gufjrun harma sinna