₍du kannst hier getötete junge wesen F kv 399^h); 2) intr. sich erheben: inf\

(zur speise) erhalten' (?) Akv 36*. eldr nam at øsask, en jQrf) at skjalfa, ok

gnaga (af>; norw. gnaga, fær. gnaga, hQr loge vif) Jiimen gnæfa FR2⁹.

naga, aschived. gnagha, adän. gnave; ags. golf, n. (norw. golv, fær. gólv, aschwed.

gnagan, ahd. nagan) nagen: inf. rata 5 golf, adän. gulv) 1) fussboden, estrich;

munn létomk rums of få ok of grjot gnaga zuweilen (wie in Hym) auch ein erhöhter

Hqv 104²; prs. ind.pl. 3. hirter 'o ok teil desselben (estrade, podium): sg.nom.

fjórer þeirs af helingar á (d. i. á aske Ygg- golf vas strået Bp 26*; dat. hvi Jm f>á,

drasels) gaghalser gnaga Orm 33*. Gagnráþr! rnælesk af golfe fyrer? Vm9²,

gnapa (pj>) den kop f hängen lassen: 10 segfm mer, Gagnráþr! alz J>ú á golfe vill

prs. ind. sg. 3. snaper ok gnaper, es til J)ins of freista frama Vmll¹ 13* 15* 17*,

sævar kømr, Qrn á aldenn mar Hqv 62¹, eldr vas á golfe Rp 2³ 14³, skokr vas á

gnaper æ grår jór-of grame dauþom Br 7*. golfe Rp 15 *, (kvQn Níþaþar) stóþ á golfe

gnata (aþ) zusammenstürzen: prs. ind. Vkv 17³, hlæra fm af f)vi, heiptgjqrn

pl. 3. grjótbjQrg gnata Vsp 52³. 15 kona! glQf> á golfe, at J)ór góþs vite Sg

gneggja (af>; norw. kneggja, aschwed. 31⁸; acc. sagþet hQnom (Hyme) hugr

gnäggia) wiehern: inf. gneggja mynder Jm, vel f)ás sá gýgjar grøte á golf komenn

Atle! ef Jm geldr ne værer HHv 20*. Hym 14², fajjer Mof>a fekk á J)reme ok i

gneggjoþr, m. ₍wieherer', poet. be- gøgnom sté golf nif>r i sal Hym 35²;

Zeichnung des windes: sg. acc. kalla (vind) 20 2) zimmer, gemach:pl. gen. fimm hundrof)

gneggjoj) ginnregen Alv 20². golfa ok of fjórom tegom svá hykk Bil-

gneypa (pf>) niederbeugen, quälen: inf. skirne mej> bugom Orm 24*.

tramar gneypa þik skolo gørstan dag jQtna goll, gull, n. (norw. fc&r. gull, aschwed.

gQi'f)om i Skm 30*. gul, adän. guid; got. gulþ, alts. ags. afris.

gnóga, adv. (norw. nog, nogo, fær. 25 ahd. gold) gold: sg. nom. hvi er gull

nógv, aschwed. nogh, nogha, adän. nog, kallat harr Glasis ej>a lauf hans? FM 7*,

nok) in genügender menge, genug: måls lauf hans (Glasis) alt er gull rautt FM 7*_f

ok man vits sé þér á munn ok hjarta gnóga goll vas J>ar eige á Grana leif>o Vkv 15*,

of gefet Og 14*. fjQlJ) vas jiar menja es J>eim niQgom sýndesk

gnógr, adj. (norw. nog, fær. nógvur, 30 at være goll rautt ok gørsimar Vkv 21*,

aschwed. nogh; got. ga-nohs, alts. gi- f>at skal goll es Gustr åtte brøjjrom tveim

noh, ags. ge-nóh, ahd. gi-miog) genügend; at hana verf>a ok Qþlingom åtta at róge

in: iþ-gnógr. Rm 5*, goÜ's J)ér nú reitt Rm 6*, et

gnótt, f. menge, über fluss: sg.nom. gjalla goll ok et glóþrauþa fé, þér verj>a

gnótt vas grunnýjbge Am 70*. 35 f>eir haugar at hana Fm9³ 20³, svá vas

gný - fare, m. ₍der mit brausen einher- SigvQrJ>r of sunom Gjuka, sem være grønn

fahrende', poet. bezeichnung des windes: laukr ór grase vaxenn .. ej>agoll glóþrautt

sg. acc. alfar (kalla vind) gnýfara Alv 20 ³r. of grQO silfre OprU2*, i veltanda vatne

gn£ja (gnúj>a; norw. gnya) lärmen, lýsask valbaugar, heidr an á hQndom goll

tosen: prs. ind. sg. 3. guýr allr jQtonheimr 40 skine Húna bQrnom Akv 29*, hvi er gull

Vsp 48². kallat mjQl Fróþa? Grt 1; gen. esa mér

gnýr, m. (norw. aschwed. gny, fær. golz vant i gQrJ>om Gymes Skm 22³, ek

gný, gnýggj, n.) getöse, lärm: sg.nom. rif>a mon til Jjess golz es i lyngve liggr

ox geira gnyr HHI56², gnyr vas at heyra Fm21², mona fm, Gunnarr! golzof njota

Opr II4\ ymr varj) á bekkjom, afkárr 45 Opr 120³, vqi* golz (₍göttin des goldes',

SQngr virfja, gnyr und goþveflom Akv 41², d.i. frau) Hir 2³, golz miþlendr _tdie

nu verþr gnyr mikill, er eldrinn tok at spender des goldes', d. i. die jungen

æsaz, en jqi-J) tók at skjálfa FH2³. fürsten Akv 40*, (mit suffig. art.) sendu

Compositum: gný-fare. þeir (æsir) Loka at afla gullsins Rml8;

gns§fa (af>) 1) trans, erheben, wehen 50 dat. vas f>eiin (Qsom) vætterges vant or

lassen: inf. ek vask i hernorn es hingat golle 'Vsp 8.², stóf) fyr norf>an á Nif>a-

gørfjesk gnæfa gunnfana, geir at rjóþa vQllom salr or golle Sindra ættar Vsp 37²,

Hrbl 107 (s. Ordtv. z.st.; anders Bugge, sal sér standa solo fegra golle þakþan á