ungo Hdl 2²; prt. ind. sg. 3. hann (Helge) sg. nom. ey sér til gildes gjQf Hqv 145*; galt ok gaf goll verfmngo HHI 9*; dat. vin sinom skal maþr yinr vesa ok 8) zeigen, beweisen, bewähren (ehm eht): gjalda gjQf vif) gjQf Hqv 42²; aee. gjalda prs. opt. sg. 2. bøter þér svá bauge Brage, gjQf vif> gjQf Hqv42²; pl. gen. sagþer, síþr fm Qsom Qfund of gjalder Ls 12³, 5 Helge! at Hefenn være góf>s verþr frá siþ mont, Helge! hringom ráþa .. ef æ þér ok gjafa stórra HHv34²; dat. geþe þeger, f)ót harþan hug, hilmer! gjalder skaltu vif> f>ann (vin þinn) blanda ok HHv 6*; prt. ind. sg. 2. enn f råne ormr! gjQfom skipta Hqv 44% glik skolo gjQld fm gørf>er fræs mikla ok galzt harþan hug gjQfom Hqv 46⁴, osnjallr maf>r .. syter æ Fm 19². 10 gløggr viþ gjQfom Hqv 48*; acc. illom

gjalfr, n. (feer. gjálv) wogendes meer, huga launaþer fm þá góþar gjafar Hrbl 61, brandung; in: gjalfr-dýr. gjafar fm gaft, gaftattu ástgjafar Bm 7¹.

gjalfr-dýr, n. ₍wogentier', poet. be- Composita: gjaf-orf>; ást-gjQf. Zeichnung des schiffes: sg.nom. snøresk gjofoll, adj. freigebig: m. sg.nom. frii ramlega Rqn ór hende gjalfrdýr konungs 15 mont maþr vesa .. gjpfoll af golle Grp 7³; at Gnipalunde HHI 31*. acc. (fankak mann) sins fear sváge gjqflan,

gjalla (gall; norw. gjella, fær. geila, at leijb sé laun fegen Hqv 40³ (gjQflan aschwed. gälla, adän. gjalde; ags. ahd. ergänzung der herausgeber). gellan) 1) schreien, krächzen: inf. þá gjqld, n.pl. (nortv. gjeld, f., fær. gjald, heyrer fm hrafna gjalla, Qrno gjalla æzle 20 n., aschwed. giäld, adän. gjald; got. gild, fegna., of vere fúnom GþrII8^2,3; prt. alts. geld, ags. gield, afris. geld, jeld, ind. pl. 3. år vas alda þats arar gullo HH ahd. geit) 1) gäbe od. spende die jmd zu II¹, gullo vif) gæss i tune Gþr I15'³ Sg29*; erwarten od. zu fordern hat: acc. út heulen: prt. opt.pl. 3. hugþak mer af hende gekk þá Guþrún Atla i gøgn mef) gyldom hvelpa losna glaums andvana, gylle báf>er 25 kalke at reipa gjqld rqgne ₍um demkönige Gpr II43²; 2) ertönen, erklingen, klirren: das ihm gebührende (den willkommen-prs. ind. pl. 3. grunder gjalla Vsp 45^bH; trank) darzureichen' Akv 36²; 2) gegen-part.prs. m. sg. dat. geire gjallanda Akv geschenke: nom. glik skolo gjQld gjQfom 5² 15*; prt.ind.pl. 3. namk at heyra or Hqv 46*; 3) lohn, belohnung: pl.acc. Hlóseyjo, hvé þar af stríþom strenger 30 af illom manne fær fm aldrege gjQld ens gullo (vom Schreiber in mælto gebessert) góþa hugar Hqv 116 \ eins drykkjar fm Od28*. skalt aldrege betre gjQld geta Grm 3*;

gjallr, adj. (norw. gjell) 1) helltönend, 4) lösegeld: acc. fm gjQld hefr mikel laut: m. sg. acc. (Brynhildr) til hvilo heyra haufoþs mins Bm 6¹; 5) bussgeld, busse: knátte gjallan grát Gjúka dóttor Sg 30*; 35 dat. haf halfan heim harms at gjQldom 2) klingend: n. sg.nom. (sw.) etgjalla goll HHII34³; acc. þau lét hón (Guþrún) Fm 9³ 20³. gjQld brøf)ra Akv 44*; 6) Vergeltung,

gjaltr, m. (entlehnt aus ir. geilt) wahn- strafe: acc. orþa þeira es maþr Qþrom sinniger, verrückter: sg. dat. gjalte glíker seger opt hann gjQld of getr Hqv 65*, verþa gumna syner Hqv 128⁵ (s. Fritzner² 40 hver gjQld faa gumna syner, ef þeir hQggv-I, 604^h s. v. gjalti u. Bugge, Stud. 390). ask orþom á? Bm 3^B.

gjarn, adj. (aschived. giärn; got. gairns Composita: if)-gjQld, nef-gjQld, niþ-in: faihu-gairns, seina - gairns, alts. ahd. gjQld, ofr-gjQld.

gern, ags. georn) begierig: m. pl. nom. gjqróttr, adj. trübe (infolge eines boden-f>eir 'o gjarner gunne at heyja HHI54³. 45 satzes): m. sg.nom. gjQróttr er drykkrinn Composita: gunnar-gjarn, heipt-gjarn, SflO. her-gjarn, ivif)-gjarn, lof-gjarn, læ- gjQrþ, f. (norw. adän. gjord, fær. gjörö, gjarn, morf)-gjarn, Ó-,bil-gjarn, skaut- aschwed. giorf); got. gairda) gürtet: sg. gjarn, val-gjarn, vél- gjarn, ver- nom. ginn lopt yfer gjQrþ jarþar (die gjarn, þrá-gjarn. 50 midgardschlange) Vsp 55².

gjqf, f. (norw. gjæv, aschwed. giäf, adän. Composita: umb-gjQrf); megen-gjarf>ar. gæv; got. giba, alts. geba, ags. gifu, afris. glama (aþ; norw. aschwed. glama) geve, jeve, ahd. geba) gäbe, geschenk: schwatzen: prs. opt. sg. 3. veita gQrla sås