vitoma á moldo menn in sælle .. né in mætre mægf) á foldo Sg 18% hvat's frægst á foldo? Od 41; acc. får vas fremre sås fold ryf>e Bm 26*; 2) land: sg. dat. fastre .. foldo Orp 1*.
Compositum: fold - vegr. fold-vegr, m. (ags. fold-weg) die gangbare erdoberfläche, erde: sg. nom. fram reif) Óþenn, foldvegr dunþe Bdr 3*.
folk, n. (norw. aschwed. adän. folk, feer. fólk; alts. ags. ahd. fole, afris. folk) 1) kriegerschar, heerhaufe: sg?gen. folks odvite HHv IO2 RH II IV; dat. ey vas Helge . . fyrstr i folke RHI554; acc. fleygþe Oþenn ok i folk of skant Vsp 241; pl. nom. ganga fimtán folk upp á land HHI515; dat. Sigurþar .. folkom grims Hdl 254; 2) kämpfgedränge, schlacht-getümmel: sg. dat. þat kann ek .. ef ek sé af f åre skotenn flein i folke vaþa Hqv 1502; acc. monat hann (fegn ungr) falla f>ot hann i folk kome Hqv 158% vit síþan á Sví-þjóþo framvisar tvær i folk stigom Ort 132; 3) volk als polit, verband: sg. gen. folks jaþar HH II412; dat. meþan fjorer vér folke rQþom Sg 182; 4) menschen überhpt: pl. dat. eino nafne hétomk aldrege siz ek mef> folkom for Orm 48*.
Composita: folk - djarfr, folk - drott, folk - líþande, folk - ræf>e, folk - skår, folk-valde, folk-vig, folk-vitr, folk-vQrþr.
folk-djarfr, adj. mutig im kämpfe, tapfer: m. sg. acc. ek mon føfm folkdjarfan gram (SigVQrþ) Rm 142; f. sg. nom. þeim sjQlfom Sigrun ofan folkdjQrf of barg ok fare þeira HHI312.
folk-drótt, f. (ags. fole - dryht) volks-schar: sg. acc. sá (Þórr) or hreysom .. folkdrótt fara fjQlhQfþaþa Hym 364
folk-líþande, m. wer unter den menschen umherzieht, wanderer: pl. dat. fram visa skQp folklíþQndom Fm 412.
folk-raéþe, n. herschaft über ein volk: sg. dat. (Gjuke) fimm suno at folkræþe .. getna hafþe Br 9* (Bugge, Fkv418).
folk-skår, adj. menschenvernichtend: m. sg. acc. (sw.) fianda enn folkskaa (Regen) Fm 372.
folk-valde, m. volksbeher scher, fürst: sg.voc. Freyr, folkvalde goþa! Skm3l.
folk-vig, n. krieg: sg. nom. þat vas enn folkvig fyrst i heime Vsp 242; acc.
þat man folkvig fyrst i heime es Gollveigo geirom studdo Vsp 211; pl. nom. fræg vqi'O folkvig þaus framr (Halfdanr) gørfe Hdl 14*. folk-vitr, f. schlachtjungfrau, walkür e: 5 sg. acc. veitk á fjalle folkvitt (Brynhilde) sofa Fm 43%
folk-vqrþr, m. volkshüter, fürst: sg. acc. lenge huger deildosk áþr of frægak folkvQrf) (Gunnar) at gram (Sigverþe) 10 OþrII62.
for-, untrennbare partikel (norw. fær. aschwed. adän. for-) a) lokal, die richtung von oben nach unten oder von hinten nach vorn bezeichnend, in: for-berge, 15 for - garþr, for - njosn, for - streyme; b) temporal, auf die Vergangenheit zurückweisend, in: for-ellre (vgl. zu a und b got. faúr, faúra, ahd. alts. fora, ags. fore, afris. fara, fore); c) modal, zu jmds 20 nutzen od. vorteil, in: for-mælande (vgl. ahd. alts. furi); d) modal, den begriff des 2. compositionsgliedes steigernd, in: for - kuþr, for-spell, for-vitne; e) modal, in pejorierender function^in: for-brenner, 25 for-dæf>a, for-skqp (vgl. zu d und e got. fra, fair, ahd. fra, far, fir).
foraf), n. gefährliche stelle, gefährlicher gegenständ; gefahr: sg. nom. far fm nu æva þars foraf) þykker Og 15% ey 30 svá h^tt foraþ kømr at hQlþa sunom, hverjan f>ær (meyjar) ór nauf>om nema Fj40*, alt es feigs foraf) Fm 11*; acc. hvat su grind (sá garþr) heiter, es meþ goþom SQat menn et meira foraþ? Fj 9* 11*. 35 — Zur etymol. vgl. A. Kock, Ark. 14, 263 fg.
for-berge, n. abhang eines berges; nur gebraucht im sg.gen. (adv.) bergab: hafþak f)ér móf)i*e mart skeiþ riþet svangre 4u und SQþle, si'mol! forberges HHI44*. — Über dieses u. ähnl. tvörter vgl. Grimm, Gramm. 3,132 fg.
for-brenner, m. (verbrenner% poet. bezeichnung des feuers: sg. acc. (kalla eld) 45 forbrenne dvergar Alv 263.
for-dæþa, f. (norw. for-dæda) Übeltäterin, zauberin: sg.nom. Freyja! þú'st fordæf)a ok meine blanden mjpk Ls 32v, býr fordæþa vammafull á vege Sd 26 50 for-ellre, n. (norw. for-eldre, fær. for-eldur, aschwed. for-äldre, adän. for-ældre) vorväter, ahnen: sg. dat. hann (Reginn) sagfu Sigurþi frá forellri sínu Bm 6.