gnügung; geselligheit; genossensehaft, freuten sich (meiner)' Od 13²; acc. þar

freundschaftl. Verhältnis; in: flaum-slit. (á Glitne) Forsete bygg ver flestan dag

flaum-slit, n.pl. bruch eines freund- ₍die meisten tage' Orm 15*, forkurinar

schaftl. Verhältnisses: dat. vin þínom ves syn mon flestan (₍die meisten') glaþa Fj

fm aldrege fyrre at flaumslitom Hqv 120⁵. 5 48*; pl. nom. verþa flester fjQrlausn f>ola

flaust, n. schiff: pl. nom. flaust fagr- Hdl 5O'², liggja at jQrþo allra flester nif>jar

buen fljota knQtto HHI32². fnner ₍die allermeisten (nahezu alle) von

fleinn, m. (norw. flein, aschived. adän. deinen verwandten' HHII20¹; acc.

flen; ags. flån) wurfgeschoss, pfeil (KG, (Þjóþrekr) hafþi þar látit fiesta alla menn

Efterl. skr. 1, 91. 269): sg. dat. fljuganda 10 sina Dr 17; n. sg. nom. Fróþa man flest

fleine (skyle mange trua) Hqv 85¹; acc. sofnaþe ₍die meisten von F.'s gesinde'

af fáre skotenn flein Hqv 150², (Jarl nam) Ort 4²; dat. hón firrer þik flesto gamne,

flein (lies: fleini?) at fleygja Rp 35*. f<?gr álite fostra Heimes Grp 29*; acc.

Compositum: fj arra-fleinn. Loki Laufeyjarson er flest hefir ilt gqrt

fleire, adj. compar.(norw.fleire,aschwed. 15 meþ ásum FM5^xlWr; pl. acc. ek bráþar

flore, adän. fleræ) mehr: m. pl. nom. á flest of rQþ sem faþer Alv 4², ør est,

ormar fleire liggja und aske Yggdrasels an Odrún! ok ørvita, es mer af fáre flest orþ

of hygge liverr ósviþra apa Grm 34*, of kvazt Od IO².

skutosk þór fleire [und fyrerskyrto Hdl 48², flesk, n. (norw. flesk, aschwed. fläsk, fleire til vqro hqlfo húskarlar ₍doppelt so 20 adän. flæsk; alts. flesk, ags. flæsk, afris. viele knechte' Am 27*; dat. þá þat fiþr fläsk, flésk, ahd. fleisk) speck: pl. gen. es mef) fleirom kømr, at enge es einna Andhrimner lætr i Eldhrimne Sæhrimne hvatastr Fm 17 *; acc. enn vill f>ú, Frigg! soþenn, fleska bazt Grm 18*. at ek fleire telja mina meinstafe ₍noch fleske, n. speck, speckscheibe: pl. acc. mehr von meinen kränkenden reden' 25 fleske faen Rp 31². Ls28*, i eino brjóste ek sák aldrege fleire flet, n. (norw. flet, aschwed. flät; ags. forna stafe Alv 35²; f. pl. nom. vas sii flet, alts. flet, fletti, ahd. flazzi, flezzi) ein vætr es barg Qþlings skipom eþa fóro 1) die an den ivänden der halle entlang þær fleire saman? HHv 27*; n. sg.nom. laufende erhöliung nebst den darauf be-þó's í Hqtúnom h<?lfo fleira vígliþ konungs 30 fíndlichen bänken (häufig im plur. gedoppelt so viel von dem heer e' HH braucht; vgl. Valt. Guftmundsson, Privat-126 *; acc. færa veit es fleira drekr sins bol. s.184): sg. gen. þik i flets strae finna til geþs gume Hqv 12*, skal freista hvaþarr né mqtto þás vQgo verar Ls 46*; dat. fleira vite, gestr ef>a enn gamle Jmlr óvist es at vita, hvar óviner sitja á flete Vm 9*, (maþr) nefndiz Grimnir ok sagþi 35 fyrer Hqv l^b, varþka til øngf) né ofþrungen, ekki fleira frå sér, þótt hann væi'i at fullgødd fee á flete bróþor Sg 34*; acc. spurþr Grm 28, mart segjom þér ok láttu á flet vaþa greppa gollskáler mef> monom fleira Hdl 33* 36¹ 41*, mont vif) gumna hpndom Akv 10*; pl. nom. flet Atla . ., fogl fróþhugaþr! fleira mæla? fagrlega floeþ golle Bdr 6*; gen. settesk HHv 2², enn skalt hilme i hugaþsréþo, 40 hann (Rigr) miþra fletja Rp 3² 17² 29², framlyndr jQforr! fleira segja Orp 14², settesk hón (Þír) miþra fletja Rp 11^L; dat. mann veitk enge fyr mold ofan þanns ljúfr verþr leiþr, ef lenge sitr annars fleira sé fram an þú, Griper! Orp 22², fletjom á Hqv 35*, upp ox f)ar Jarl á mart sagþa ek, mundak fleira, ef meirr fletjom Rp 352) synekdochisch gemach, mjQtoþr málrúm gæfe Sg 70*, |þær hykk 45 ivohnhaus: pl. dat. reif) góþr Grana goll-mælto þvíget fleira Od 6*, (Guþrún) sagþe miþlande þars fostre minn fletjom stýrþe mun fleira ₍noch weit mehr' Am 44*; Hir li².

pl. nom. Frigg ok Freyja ok fleire gof) fley, n. (norw. fløy, fær. floy) schiff:

Od 8²; at fleire destomehr: ero Guþrúnar pl. acc. hverr (Hamall) lætr fljota fley _}vif)

grøte at fleire Sg 63*, þess átt, Guþmn! 50 bakka HHII5* 6¹. c

grøte at fleire, at hjarta mitt hrafnar fleygja (gf>; norw. fløygja, fær. floyggja,

slite Gpr II10*; superl. fiestr der jrneiste: aschwed. flöghia, adän. fløje; got. flaugjan

m. sg.nom. flestr fagnaþe ₍die meisten in: us-flaugjan, ahd. flougen in: ar-