pis

662

gnd

glskakki urigtig læsemåde Rdr 4, se glskgl.

plskipan, /, ordning ved drikkelag, Sturl 4, 31.

glskgl, /, ølskdl, ølkar, brunnr o-a, øllet, Rdr 4 (rettelse for -skali, -skakki), vinhgfgar o-ir Akv 34, stukku g-ir Hamd 24, hafa hausa at g-um Am 82.

olsmiðr, m, øl-mager, ølbrygger, Ægir, St 8 (Ifr Lokasenna).

glstafn, m, 'øl-stavn', ølkar, g-s hlutir, om en ølbolle (skgl, bolli, ker, som den også kaldes), EGils 1, 27; g-s lýsi-Grund, kvinde, Korm Lv 18, g-a Bil, d. s., HSt 2, 4, g-s Njgrun, d. s., Hrafn 1.

glstr se jglstr.

glteiti, /, munterhed ved drikkelag, pdr 15, Jorns 11.

gltirr, m, sværd, pul IV l 2 (jfr Falk, Waff 64).

glunbrandr, m, 'arm-ild', guldring, hrgnduðr g-a, gavmild mand, Ótt 4, 1; her synes glun at være identisk med gin (blandingsform af dette og elin?); v. 1. er arin-, urigtigt.

glun-grund, f, kun i kenningen eyðir eitrs g-ar Nj 9, hvor eitrs g. er — slange, dens grund, guld.

olunn, m, et slags fisk (makrel, Nord-gaard), pul IV x 1, olna vangr, søen, Rst 15, glna fold, d. s.° Has 31, Rst 27, glna skeið, d. s., Hfr Lv 14, glna bekkr, d. s., Bragl 2, 3; i glun jarðar Hál 12, er forvansket og uforståeligt; — fjalla g., slange, pHjalt 2 (ved rettelse). — Jfr fjarð-, frán-, grjót-, lyng-, rand-. .

ojunreyrr, m, kun i kenningen g-ar fjarnar Jgrð Bjhit 2, 5, hvor g-ar er = reyrar gluns, 'siv-fiskens, slangens'; dens fjgrn (land), guld, dettes Jord (asynje), kvinde.

Qlvaldi, m, Tjasses fader Hårb 19 (skr All-).

glverk, n, øl-tilberedelse, orka g-i ásar, magte tilberedelsen af 'asens' (Odins) øl, kunne digte, Korm Lv 47.

glviðr, m, ₌ olr(?), elletræ, pul IV kk 1.

Qlvir, m, nordmand (10. årh.), Eg Lv 4; gote (11. årh.), Sigv 3, 6.

Qlvishaugr, m, Alstahaugen (Trondhjem), ESk 6, 14.

glværð, /, glad velvilje, forekommenhed (af ol ₌ al og værð), full p. Edraum.

glværr, adj, glad, forekommende, om gæstfri modtagelse, g-ir urðu Am 5. Qlvgr, f, sagnperson, Qrv IX 39. Omð, /, o på Hålogaland, Andøen, pul IV^bbb 1.

gmstr, n (eller m?), blandt sáðs heiti, pul IV ddd 2.

1. gnd, /, 1) ånde, liv sande, g. gaf Óöinn Vsp 18, således også LU il. 46. 52, verpa g-u, sukke (af smærte, kan ikke betyde "'at tabe bevidstheden'), Sigsk 29, Bjhit 2, 5, ånde — liv, fara g-u Sigrdr 25, týna g-u HHj 37, Sigsk 60, Jorns 41, nema g-u pfagr 2, krefja a-ar, lade

en dø, Has 62, Mark 1, 31, láta g-u (dativ) Sigsk 53, láta g. (acc. eller dat.) ESk 6, 60, pSær 2, 4, porm 2, 13, g. ófgl pfagr 9, g. sngkti LU 54, meðan í g. (dativ) hixti, om dødskampens lyd, Am °41, ala g., leve, ESk 1, 2; sikkert fordærvet er Sigsk 33, hvor et verbum synes at mangle, hann mun ykkar g. síðarri, man har antaget, at vesa var underforstået, "han vil blive den sidste af eder med hensyn til livet". — 2) sjæl, skynsgm g. Od 36, prýða g. manns kostum i orrostu andar Heilv 6, andar sór Gmlkan 1, 4, Heilv 12, Kristr hafi g. Hfr 3, 29, goð framði o. með sér ESk 6, 20, Haralds q. ofar lpndum Stúfr 6, góðar andir fagna sælu Od 20, kvaldar a-ir LU 22, a-a herfang angrleyst, det bytte, der bestod af forløste sjæle, SnE II 234.

2.  gnd, /, (pi endr), and, pul IV xx 2.

3.  gnd, /, den indre del af gangen ind til de forskellige rum på en gård, skynda út at a-ar, ud igennem gangen, Bjhit 2, 3.

Qndóttr, adj, barsk, frygtelig, g-tt augu Freyju pry 27, g. banda vinr, om Tor(s öjne), Ilúsdr 4. Urigtig v. 1. Skáldh 4 for gndurðr. — Som jætte navn, pul IV b 4 men som v. 1. for gnduðr.

QnduSr, m, jættenavn (jfr foreg.), pul IV b 4. — Gögler hos Harald hårfagre, Harkv 22, se Andaðr.

gndugi, -vegi, n, højsæde (egl. betyder ordet vel 'hvad der hæver sig overfor hinanden, på to sider', jfr de to højsæder), senda ór o., om madgaver, Akv 36, i g. Korm Lv 61, Krm 14. 29, i o. Ragn X 5; — o. geira, arm, GSiirs 4, p. guð-dóms blóma, Maria, Mdr 1.

gndurSr, -verðr, adj, 1) vendt, vendende imod, hørende til, i, den forreste række (mod fjenden), — g-t folk pSær 2, 3, látinn g. i odda éli Krm 22, bað grnu klóask g-a Sigv 7, 5, Yngva él varð o-t, kom i stand fra bægge sider, Skåldh 4.

—   2) hyppig om den förste del af et tidsafsnit, vår o-t Mark 1, 5, g-t sumar Sigv 3, 10, þenna g-an brum Sigv 13, 21, g-t år Sturl 4, 4, at degi g-um Harkv 3, g-an dag Hál 13, Am 53, Hæng II 2 b, røkr o-t Arn 3, 12. — 3) også stedligt, om den forreste side af noget, við o-t fylki Vell 24, jfr stednavnet Ondvert nes Bárð 1. — At) opinn ok g., åben og mod-vendt, d. v. s. tilgængelig for alle, uklart hvad der sigtes til, skulde beskrive en strofes form, SnH 2, 7.

Qndurdis, /, ski-gudinde, Skade, Hál 4 (har sönner med Odin), f aðir g-ar Rdr 20.

gndurgoð, n, s. s. foregående, fóstri o-s, Tjasse, Haustl 7.

gndurr, m, et slags ski (beklædt med skind med hårene på, forsåvidt modsat skíð), hverr es á ondrum Hæng II 2 b.

—  I kenninger for skib: ægis g. Krm 5, brims g. (ved rettelse) Sigv 10, 5, varar g. ESIi 12, 12, svanvangs g. Sigv 3, 1, andness g. Gunnl Lv 6, Áta g. Bersi 1, 3, Eynæfis g. Rdr 16, Krm 11. — 1 forvan-