pi

660

old

verb. ofgask (af gfugr), stille sig uvillig til, vise sig fjendtlig imod, o. búendr; det kunde også opfattes som superl. til gfugr, og da henføres til mål.

gflugbarði, m, jættenavn (egl. 'med kraftig skægvækst?'), pul IV c 4; ægir o-a, Tor, Rdr 15, men mulig er -barða fejl f. borðu.

ojlugr, adj, fuld af kraft (afl), kraftig (om legemskræfter), mægtig, o. herr Am 6, 12, o. lýðr PI 43, g-ug ferð Katr 49, oflgar aldir Arn 6, 7, oflgar alnar Grott 11, jfr 9, oflgastr manna Hyndl 14, q. ofan sás gllu ræðr Vsp 65, gflgir ok ástkir æsir Vsp 17, q. ok aldinn, om Heimdal, Rp 1, om genfærd, Hhund II 51, om gud, Leid 39, om konge, ESk 6, 68, Steinn 3, 6; o-i riki Has 22, q-g kristni Sturl 4, 28, q. *sigr Sigv 12, 8 (urigt.), q. tirr Sturl 6, 9, q. athugi Hsv 7; o-t sv'erð Ht 65, oflgir eitrdrekar Sól 64. — Jfr dåb-, får-, full-, gunn-, hríð-, móð-, vás-, þrótt-.

ojugmæli, n, vrang tale, bagvaskelse, ESk 6, 61.

ojugr, adj, bagvendt, modsat den naturlige retning, stjornur fara gfgar Merl I 59, keyra ofan Eiriks menn gfga, baglæns, Jorns 38, o-t stigandi SnH 2, 7; gfgu heilli, med heldet mod sig, Sturl 4, 11, gfug glðrmgl, samtaler ved drik, der udarter til skænderier, Sigrdr 29. — of-gast se Qfgaz.

ofunð, /, avind, had, verða fyr o. manna ESk 6, 58, jfr Ólhv 2, 6, gjald°a e-m o., vise (i ord) sit had til en, udøse sin galde over en, Lok 12, ala o. of e-t Korm Lv 17, séa við o. Bjhit 2, 9, o. voknuð SnE II 248, q. ok prætur Hsv 132, g-ar eitr LU 77; — hadefuld, misundelse, ala g. of annars hagi Sól 61.

gfunðgjarn, adj, avindsyg, hadefuld, om en skinsyg person, Yt 12.

gfunðkrókr, m, krog, d. v. s. krydsning med skibet, der vækker hadefuld misundelse, rísta e-m g-k þunnu barði, foretage med skibet en så flot böjning, at den kan misundes af andre, Rv 23, også i prosa findes ordet.

gfunðmaðr, m, avindsmand, mand som sætter splid mellem andre, g-menn BjH 7.

gfunðsamr, adj, avindsyg, misundelig, g-t hjarta Hsv 68.

gggr, m, en slags fisk, pul IV x 2 (i hds skrevet med o, g, å og ét g; af Nord-gaard forklaret som "uer, sebastes"). Vistnok er den rette form augurr (af auga, på grund af öjnenes störrelse; no. auger), g-s búð, havet, EVald 2 (skr. a)Gs, yggs. åjgurs). Jfr Liden, Festskr. til Johansson 105.

gglir, m, høg, pul IV ss 2 (i det ene hds urigtig skr. eglir), o-is barn, høg, Haustl 12. — I kenninger, for arm: g-is stétt Leiknir, Katr 14, g-is land porm 2, 25, g-is tun Katr 15, g-is nes Katr 33.

Qgló, n, egn i Trondhjem, á O-i Hal 11.

Qgmundr, m, Kormaks fader, Korm Lv 11. 52; mærkesmanden Jords broder, Sigv 12, 7.

ggn, /, blandt sáðs heiti, pul IV ddd 1. — bl. elvenavne, pul IV v 2.

Qgr, n, vig, især en lille vig, pul IV u 2.

ggurr, m, væta minn ggur, Hårb 13, af usikker betydning; den rimeligste er Richerts opfattelse, ₌ byrde (madkurven som Tor bar); Falks . forklaring 'mem-brum virile' (jfr Holthausen Engl. st. LIV) er næppe rigtig, jfr følg.

ogurstund, Vol 41: sótum við Volundr saman i holmi eina g., af uvis betydning, den rimeligste forklaring er, at det — ifølge sammenhængen^ æva skyldi — betyder 'en ulykkesstund', måske egl. 'byrdefuld, trykkende stund' (jfr ogurr). Jfr Falk, Arkiv II 339 f.

gkla, n, ankel, i g. tók Qrv VII 14.

ql, n, (-va.-st). 1) øl, g. virðik svá Ht 25, bera g. Eg Lv 4, Gri 36, bera lauk eða g. Sveinsfl, bera framm g. pry 24, signa o. Eg Lv 3, bergja glvi Lok 9, drekka "g. at Óðins Korm Lv 61, Krm 29, drekka g, við eld Hávm 83; hvars þú g. drekkir kjós þér jarðar megin Hávm 137, heita g., brygge øl, Hym 3, esa svá gótt sem gótt kveöa g. alda sonum Hávm 12, ofdrykkja gis Hávm 11, sennur ok g. Sigrdr 30, 'navne på øl, Alv 34 (g. með mgnnum). — 2) drikkelag, gørva o. Lok 65, piggja o. at gsum Hák 16, bjóða til g-s Sigv St 2. — I kenninger: gis eik, kvinde, EGils 1, 34; o. ógnar gagla, blod. Hl 26 b. — a>l ESk 11, 4 er urigtigt fer øx? — Jfr minnis-.

Qlbeinir, m, 'øl-giver', ása gi, skjaldedrikken, dens beinir, skjald, Isldr 16.

glbekkr, m, øl-kar, drikkekar, g-jar Syn, kvinde, Hfr Lv 21.

glberi, m, 'øl-frembærer', Yggs gi, skjaldedrik, kvad, dets 'frembærer', skjald, Bragi Lv 2.

glbjóðr, m, 'øl-byder', mand, EGils

1,  2.

glbæki, n, ølkar (bæki egl. 'kar af bøgetræ), g-is Hlin, kvinde, Tjorvi.

gid, /, egl. 'det fødte', deraf 'menneskeslægt, som den til hver tid, ir', hver tids 1) menneskehed, i alm., pul IV j 3, meðan g. lifir Vsp 16, Fj 12 o. s. v., ptt aldar Hfr Lv 7, nema g. farisk Ht 96, hglf es o. hvar Hávm 53, i aldar rok Vafpr 39, aldar rof Hhund II 41, aldar ørlgg Lok 21, aldar gipt Sturl 4, 10, angrfyld g. ESk 6, 58. — 2) menneskeslægt, þaðan af aldir alask Vafpr 45, skapa allar aldir Has 1. ~ 3) mennesker i alm., ofte næsten afsvækket til at betyde 'man', f. eks., g. verðr at heyra Mark 1,

2,  frétt hefr g. Am 1, spurt hefr g. ESk 6, 12, vesa kveðr g. Hfr 3, 22, hvar viti g-Vell 37, nú fiðr g. Skúli 1, 2; andre eksempler, hvor o. — menn, Tindr 1, 8, Bjark 5, Har-nid Sigv 2, 8, Ht 13; of aldir pmáhl 10, Likn 50, aldir vilja