œs

659

9«

œsikaldr, adj, rasende, meget, kold, om skibet, Sturl 3, 12.

æsiliga, adv, rasende, hæftigt, geisa æ. Od 42.

oesiligr, adj, rasende, æ-g eisa Mv l 22.

æsir, m, som ophidser, sætter i stærk fart, oe. odda gnýs (kampens) Anon (X) III B 1, æ. fetilstinga (sværdets) Am 3, 6.

oesirunnr, m, 'ophidsende træ', æ. egg-þeys — œsir eggþeys, kriger, Rolb 2, 1.

œsi-Þróttr, m, 'ophidsende Odin', unnar hreina æ., Odin som sætter skibene i stærk fart, søfarer, mand, Isldr 15.

æska, /, ungdom, HolmgB 12, Grip 21, æ-u aldr Has 8; jfr oerska. — Jfr barn-.

æski-Baldr, m, 'ønskende Balder', æ. stála, kriger, Od 3.

œskibjóðr, m, 'ønskende byder', Gyd 6, men verset er så mangelfuldt, at resten af kenningen ikke helt kan bestemmes; dog hører dertil vistnok ordet valstafna 'armenes'; så mangler der et ord for 'ild'.

œskijgrð, /, 'ønsket jord, land', æ. urðar lax, ormens attråede land, guld, Hl 4 a.

ceskiliga, adv, ønskelig, Gdfi 13.

œskimeiðr, m, 'ønskende træ', æ. hjaldr-skíðs (sværdets), kriger, Gldr 1, æ. hjgr-þings, d. s., Nj 7.

œski-Njgrðr, m, 'ønskende Njord', æ. ynðis PI 52, æ. (ved rettelse) oddregns (hampens), d. s., Háv 7.

œskiruðr, m, 'ønskende træ', æ. gr-

q, u-omlyd af a, er af forholdsvis ung oprindelse. Dens oprindelige lyd har kun lidet fjærnet sig fra grundlyden, og således har det forholdt sig til noget ind i den historiske tid. Skjaldene i den ældre tid bruger a : o som helrim. Dette fremtræder stærkest i det 10. årh., men forsvinder i det 12.; da må lyden være bleven helt forskellig fra a. Senere på Island går lyden over til ö. Der er ting (skrivemåder), der tyder på, at denne overgang må henføres til begyndelsen af 13. årh. Hvad der gælder o gælder også om forbindelsen io, se herom Arkiv XXI, 244 ff.

gðla, Rctr 13 (ajðla) bör vist med K. Gislason opfattes som óðla, s. d.

Qðlask, (-aðisk, -azk), opnå, erhværve, o. ástir e-s pry 29, þá gðlaðisk ok eiga gat Rp 45, o. bjart lif Mark 1, 28, o.

veðrs (kampens) kriger, mand, Grett 2, 10.

œskirýrir, m, 'ønskende forringer', æ. auðs som v. 1. til ár elda rýrir, Nj 28.

æskiselja, f, 'ønskende pil(etræ; jfr selja), æ. ols, kvinde, Mv I 14.

œski-Þrór, m, 'ønskende Odin', ce. unn-rgðla (guldets), mand, Has 64.

œskja, (-ða, -ðr), ønske, æ. sér Nkt 83, Hsv 86, æ. e-t LU 2.

œskublóm, n, ungdomsblomst, ung-domsglans, Mey 26.

cexla, (æxta, æxtr, og yngre: œxlaða), lade vokse, tiltage, forøge, forstærke, udføre med kraft, æ. styr Hgóð, œ. flug hrælinns, lade (spydflugten) kampen tage til, Sigv 2, 12; œ. gný darra, d. s., lóms 30, jfr StjO II 6: — œ. flærð, vise stor falskhed, Merl 1 39, œ. stríð, volde stærk kummer, Am 104; æ. eljun, adfolde kraft, Gd 7; æxtr vegr, forøget hæder, Likn 41, æ. vell ok vegsmuni Merl I 52, æ. alt gott, lade alt godt vokse, fremkomme, Likn 39; — œ. vígslur, foretage (mange) vielser, EG ils 2, 5; æ. gldrykkjur, foranstalte store gæstebud, Am 75, æ. einmæli, have samtaler under fire åjne, Am 1, œ. skQp — láta skop vaxa, lade skæbnen have sin gang, fremme skæbnen, Am 2 (hvis teksten her er rigtig, der må så i alt fald læses skjoldungar som subj.). Sigsk 18 står ordet absolut (hvis ikke det foranstående áttum skal læses gtt um (of), således Bugge), forøge sin slægt, avle bórn.

gott Hf Leid 17, g. hvern hlut Has 59, g. bjartan enda Gd 25, g. sess ok virðing LU 7.

Qðlingr, m, egl. 'en mand af hoj fri byrd, adelsbyrd', fyrste, konge (vokalen er flere steder rimbestemt), Harkv 4, pul IV hh 1 (bis!), Hál 12, Ggnæv 2, pjsk

1, 1, Graf 5, Od 9, Ht 12, Sigv 13, 27; pjóð 3, 1 (her dativ gðling), Grip 23, H Hj 13. 27. 29, Hhund I 2. 27. 33. 36, Brot 2 (FJs udg), Sigsk 10, Reg 5, Gudr I 18. 24, Oddrgr 10, Akv 40, Ghv 11. — I kenninger, for gud: p. sunnu Kolb 1,

2, o. rgðla Has 16, Mgr 3, o. himins rgðla pjsk 2, g. rgðla salar Leid 33, o. lopthjalms Leid 30, g. mána tjalds Has 31, g. aldar Ingj 2, 5, g. års Likn 46; g-a dgglingr ESk 6, 5.

gfgaz Sigv 11, 14 bör vist opfattes som

42»