þrœnzkr

650

Þutnl

þrœnzkr, adj, tröndersk, p-ir drengir Hfr 3, 3, p-k drótt Bkrepp 4, þ-ir virðar Sigv 12, 13, p. jarl Tindr 1, 2, pKolb 1, 3, p. gramr ESk 6, 44, þ-ar byggðir Arn

2,  6. — Jfr inn-.

þrQmmun, /, tung gang, larm, þar vas ok þ. Am 17.

þrgmmungr, m, 1) en slags fisk, pul IV x 3 (gengivelsen, "sprætfisk", Nord-gaard, er næppe rigtig, da bet. i pramma er lige modsat den i "at sprætte"). —

2)  høg, pul IV ss 2.

þrgmr, m, 1) rand, kant, om fordens, landets yderste rand, strand, kyst, við jarðar prgm Hyndl 35, á þrom jarðar Steinn 3, 9, við þrgm grundar ESk 6, 31, við Foldar prgm Yt 36, við prgm sævar Epver 1, viö þrgm Bóknar Sigv 7,

3,   við þrgm Hléseyjar ESk 2, 2, stika jarðar þ-u Ht 16. — 2) randen af et skjold, við hlífar prgm Hfl 4, of hvítan prgm rítar Ht 54, premir randa Ht 8. —

3)    om kanten, rælingen, på et skib, premir (v. 1. primir) pul IV z 9, skipa þremir Ht 38, víði, vági verpr inn of stinnan prgm Refr 4, 4, Árm 4, sær hlaut þjóta við prgm lungi Ht 34, blóð kom á píðan prgm Hfr 3, 14, jfr Bplv 5, Visundr hneigði sveigöan prom pjóðA 1, 4, Leku belti veltr of prom" ESk 13, 12, setjask við stinnan róðrs"p-m pSær 2, 4, ramdýr þrama, skibe, pstf 1, 4. — 4) randen af en kedel, fekk á þremi Hym 34.

1. þrgng, /, 1) tæt skare, trængsel (hvor der er snæver plads for hver enkelt), p. á piljum Anon (X) II B 9, p. á þingi Obreið 1, Nj 19, p. á borða þingi, / kampen, Giz sv 2, jfr pul IV j 5. — 2) indsnævring, p. krapta, begrænsning med hensyn til mirakler, LU 90; — ongvar jotna p-var, om pinen i en jættes hule, Ormsp IV 2.

2.  Pr9ng, /, navn på Freyja, langvinr p-var, Tor, pdr 17 (formen er rimbestemt; en forvanskning heraf er måske prungva, s. d.).

prgngr, adj, trang, snæver, þ-g skyrta, trang, tætsluttende, skjorte (modsat víðr), Rp 15, þ-g kóróna Mgr 21, þ. þyrnir, om tornekronen, LU 49, p-t rum Ht 21, sitja þ-t Ht 88, liggja p-t, ligge tæt op ad hinanden, Sigv 7, 2, nu er pórvarði þ-t um hjarta, beklemt, Anon (XIII) B 54; p. lifs vegr Heilv 15.

þrgngskorðaðr, adj, snævert afgrænset, indenfor snævre grænser, þ-uð kvæðis orð, med henblik til de faste digtnings-regler, LU 96.

pros, f, pil, pul IV o 1 ('den fremstormende'?). Jfr Falk, Waff 99.

þrgstr, m, drossel, pul IV xx 4; — som navn på en sagnperson, Lod II 1.

prgsun, /, voldsom færd, urigtig v. 1. for fngsun, Herv II 6.

prg, /, længsel, beggja bgl es þ., hægges ulykke er længsel, følelse af savn, Lok 39, hyggja af p., glemme sin længsel, Mberf 4, springa af þ., af elskovslængsel,

Mhkv 13, ekki er manni verra an p. Mhkv 27, skapa e-m langa p. Sigsk 7, hafa þráar til e-s, længes efter en, Fj 50, p. munat oss eldask, vil aldrig blive gammel, altid være lige frisk, Korm Lv 2; Heilv 8.

þrgðr, m, (-ar, -s), tråd, bånd, prúðr þ-a, kvinde, Anon (X) I B 3, Gdfi 58; jarðar p., midgårdsormen, slange i alm., Nj 5.

—  Jfr sæ-.

prøngva, (-ða, -ðr), bringe i trængsel, nød, ek frák pik þ. þeira ráði, bringe deres sag, dem selv i knibe Arn 2, 7, sorg þ-vir lýðum Sigv 13, 14, prøngor ok kvaldr LU 79, prøngor pínu, ótta Od/? 57, Mey 27; p. golli saman, samle guld (med magt), Hjortr 1; — medium p-vask, trænge sig, samles tæt, p-vizk ér of ungan Sigv 13, 13.

prøngvimeior, m, 'træ som trænger en, bringer en i knibe', gunnar lunda p., kriger, Vell 25.

prøngvir, m, 1) en som trænger en, bringer en i knibe, modstander, kunnak p-vi pinn Bersi, 1, 3, (jfr SnE I 536), Svia p., om Knud den store, Ótt 3, 5; p. kunnleggs kveldrunninna kvinna, som bringer jætter i knibe, Tor, pdr 16, p-var marnar vita, gavmilde mænd, Bjhit 2, 19,

—   2) som gör kraftig brug (af et redskab, især sværd), p. premja linns Epver 1, p. Gunnar pvtmússVígf 1, p. Ggndlar elda Ótt 2, 18; — i forbindelse med ping, en som kraftig afholder ting eller bringer trængsel tilveje på et ting, p. pings Ht 41, ping-Váfaðar p. = Váfaðar ping-(kamp) p. ESk 11, 5.

þuðr se punnr.

pula, f, remse, remsemæssigt digt (uden kunstnerisk inddeling; jfr navnet Rígspula), stef jum verðr at stæla brag ella mun pat pykkja p. Mhkv 11, p., jfr straks efter verðrat drápa með Dgnum verri, der gives ingen dårligere drape (end den remse), SnH 2, 7, viltu p-u lengri Bós 7; — pulu Grott 3 i forvansket tekst.

Þulinn, m, dværgenavn, pul IV ii 4.

pulr, m, 1) taler, vismand (især ældre mænd med lang livserfaring og medfødt klogskab, der ved givne lejligheder foredrog — i versform? — deres livsvisdom og måske også historiske beretninger), at hárum pul hlæ pú aldrigi Hávm 134, hárr p., om Regin, Fáfn 34, pggull p., om Starkad, Gautr II 22, enn gamli p., kalder Vafpráðnir sig selv, Vafpr 9. — 2) skjald, digter, kvóöu pann pul ok Áleif vega, der sigtes til Torleif jarlsskjald, Isldr 18, kross hangir pul pessum fyr brjósti, Rögnvald jarl om sig selv, Ry 29;

—  p-ar stóll Hávm 111. Jfr Vogt, Acta PhS II. E. Noreen, Eddastudier s. 22 f. — Jfr fimbul-.

Pumla, f, ø-navn, pul IV bbb 6.

Pumlar, m. pi, beboerne af en del af Hisingen, eiga ping við f>-a, hvis ikke p-a er acc. sing af et stednavn pumli (jfr Tumlehed), pjððA 4, 24.