þrym

649

Þrœnd

þrymdraugr, m, 'larm-trce', hrings brymr, sværd-larm, kamp, dens draugr, kriger, Ód 14.

Prymgoll, /, 'bragende, klingende, höji', navn på en dör, Fj 10, — på en kirkeklokke, SnE II 172.

Prymheimr, m, 'bragets o: stormens, verden', Tjazes bolig eller hjem, Gri 11.

1.  þrymja, (þrumða, brumit), forblive på samme sted (jfr bruma) urokkelig, gjalfrs brandr brymr á (øxi) ESk 11, 3, hafleygr þrymr of hvítum digulskafli ESk 11, 8, brymr (sing. for plur.) af oli lond ørlggsimu Reg 14.

2.  þrymja, (þrumða, brumit?), tordne, larme, hvat þrymr þar Bragi Eirm 3, brymr æ ok þrymr æ Anon (XIII) B 40.

þrymkennir, m, 'kamp-prøver' (af bryma for þrim-?), kriger, Ingj 2. 6.

Prymlingar, m. pi, øgruppe (3 klipper egl 'de larmende', hvor søen bruser) på Nord-Agde, hringr p-a. havet, ESk 13, 13.

þrym-Njorðr, m, 'brag-Njord', fieina b., kriger, Isldr 26.

þrymr, m, (-s), 1) larm, brag, i ken-ninger for kamp: p. priðja logs Vell 29, p. stála pGísl 12, p. premja Rorm Lv 30, jfr Rdr 10, þ. alma Hhund I 16. — 2) bue (egl 'den bragende'), pul IV p. Jfr Falk, Waff 95. - 3) jætte, pul IV b 2; hovedpersonen i prymskv., p. þursa dróttinn.

þrymregin, n. pi, 'larm-magter, -guder', bremja b., krigere, Rdr 10.

þrym-RQgnir, m, Harm-Odin', vigeids (sværdets) p., kriger, Eg Lv 18.

þrymseil, /, buestræng (af brymr, bue), b-ar V(jr, Skade (jfr beskrivelsen SnE I 94: ferr hon mjok . . . með boga ok skýtr dýr), þ-ar Várar hvalr, okse, Haustl 5 (jfr den i Laufásedda — mindre nöjagtige — givne forklaring: hér er uxinn kallaðr brymseilar hvalr); imidlertid beror denne kenning vistnok på et særligt sagn om Skade, der nu er tabt. Jfr BMÓlsen Aarb 1909 s. 325-26.

þrymskúr, /, 'bue-byge', kamp, Korm Lv 53.

þrymsvellir, m, 'en som lader larm svulme', sár-geima-jokuls (sværdets) b., kriger, Isldr 14.

iþrymviðr, m, 'brag-træ', bremja b-ir, krigere, mænd, pmáhl 4.

þryngva, (þrong, þrunginn), trykke, presse, tvinge, (menn) þrungu hlýrtungli (i hond) mér, trykkede et skjold i min hånd, gav mig, Refr 1, 1, p. þrimr hundr-uðum (manna) und hramma (hrafni), tvinge dem ind under, fælde, Vell 25, p. (hofði) við tróbipdr 14, þ. liði at hjaldri StarÍ2, 2, þ. skipa borðum á log Gldr 3, (ek) frá skeiðum þrungit á vatn pRolb 3,

1,  p. und sik, underlægge sig med magt, þ. und sik jorðu, láði Gldr 6, Am 3, 7 jfr Gisl 1, 10, p. eyjum vestan und sik Ótt

2,  19, p. Nórégi und sik Hallv 6, b. arf (acc.P) und sik Hhund II 20; p. e-n ekka, trykke en med sorg, gråd, Fj 24 (uklar

sammenhæng); þistill sás þrunginn vas i ofanverða gnn, stedet er uklart, her betyder p. enten 'stukket ind' eller 'presset', o: ved noget tungt der bliver lagt ovenpå (tidslen; M. Olsen, Sahlgr. Edd-Scald 252 f.), Ski 31; eptir es ykr þrungit þjóð-konunga, / er blevet trængt bagved hovedkonger, I er kommet til at stå langt under hovedkonger, Hamd 4; drgslum vas þrungit (í garði), var samlede til trængsel(?), Akv 32. — p. saman hjaldri, lade det komme til kamp, Úlhv 2, 10; — upersonlig, bryngr at, det trænges, trækker sig sammen til, om noget, der nærmer sig, Ala bryngr at éli porm 2, 19, bryngr at Viðris vandar veðri Vígf 2, þrong at rym randa pGisl 3, bryngr at sverða sgngvi Ht 16, men personlig, mildingr þrong at hildi Am 5, 17. — Part. brung-inn, opsvulmet, opfyldt, p. móði Vsp 26, harmi b. LU 54, tår ekka b-it Hhund II 45, hår hélu b-it Hhund II 44, hleifr b. sgoum Rp 4; — abs., opsvulmet af sorg eller en stemning, nedslået, þ-in goð Lok 7, b-it hjarta Ghv 20; b-it slag, hæftigt, voldsomt nederlag, Sturl 6, 5; b-in dægr, triste dage, trængsels dage, Rp 11 (jfr no. trungen 'betrængt, besværet', Åasen). Jfr of-.

prysvar, tal-adv, tre gange, ESk 6, 60, LU 6, Vsp 21.

þrýsta, (-ta, -tr), trykke, p. at sér, trykke til sig, om Volsi, Vgls 8; p. porns niðjum, trykke jætterne, o: slå dem ihjæl, pdr 2.

þrýstir, m, trykker, undertrykker, p. jofra, kongers overvinder, Graf 5, Sigv 3, 14, p. Engla Steinn 3, 6, p. hlenna, tyves afstraffer, fyrste, Arn 2, 12.

Prælaeyrr, /, lokalitet på Brennøeme, Bjhit 2, 6.

præll, m, træl, tjæner, pul IV j 10, Vol 39, LU 52, sjálfráði þ. Håvm 87, pórr á þ-a kyn Hárb 24, þ-a ættir Rp 13, jfr Rp 7. 11 (som egennavn); — om guds tjænere, gejstlige, troende, p. (goðs) ESk 6, 61, Has 9, Rolb 2, 8, Likn 33, EGils 1, 26; þ-ar guðs orðs Mdr 7 — om ryggesløse mennesker, djofuls b-ar Hskv 2, 8. — Jfr ill-, 1Ó-.

/. præta, /, trætte, ordstrid, stridighed, b-u borp, munden, pjóöA 4, 14, vesa til b-u porm l, 2, þverúð af b-u vex Hsv 49, ofund ok b-ur Hsv 132, strangar b-ur EGils 2, 6, sæta måls b-u, nægte noget, Mv 1 11; — disput, p. spekinga Mey 22.

2. præta, (-tta, -tt), trættes, strides, samira okr at þ. hvárr Ragn X 5, p. eða þjarka við e-n Hsv 49, bræt eigi at bu sér, hævd ikke ved trætte at, Bjhit 2, 21, b. e-t, trættes om noget, Mv III 16.

prætugjarn, ad], trættekær, LU 72.

prætulaust, adv, uden trætte, Nkt 82.

Prændir, Prændr (Skjspr s. 64), m. pi, Trönder, pRolb 1, 3, porf 2, Hharð 3, ÞJóðA 1, 10, pfisk 3, ESk 6, 11, lv 14, P-a dróttinn Sigv 1, 13, jfr 12, 11, Svtjúg, p-a log (eller som ét ord) Anon (XII) B 19. — Jfr Inn-.