Þrór

648

þrym

pul IV l 3. Jfr Falk, Waff 64. - Jfr beiði-, dura-, sig-, œski-.

þrótfardjarfr, adj, dristig ved sin kraft, Helgól, Nj 12.

þróttarhvass, adj, skarp, dygtig, ved sin kraft, ESk 6, 66.

þróttarsnjallr, adj, modig ved sin kraft, Ragn IX 1.

þrótíarsírangr, adj, stærk ved sin kraft, Rst 33 (måske rettere i to ord).

þróttharSr, adj, kraftig ved sin udholdenhed, Eg Lv 18, Hfr 3, 23.

þróttigr, adj, fuld af kraft, kraftig, Rdr 10.

þróttr, m, (-ar), 1) kraft der især viser sig i sej udholdenhed, þ-ar orð, ord der vidner om kraft og mod, Gráf 7, Hfr 3, 2, Jorns 41, heimsku p. dumdristighed, Hálfs IX 6, þ-ar hugir pdr 13, p-ar strangr Rst 33; — gen. þ-ar abs. (jfr raunar og lign.), af kraft, þróask þ-ar Yt 35; — p-ar steinn, hjærte, pdr 10. 21. — 2) styrke, þverðu þeir þrótt sinn at þriðjungi Hamð 15. — 3) navn på Odin, seima p., mand, Leid 37, gunnranns (skjolds) glyggs þvergarða (skjoldenes) p., kriger, Sigv 12, 17; grimu p., d. s., GSúrs 8. — / kenninger, for kamp: p-ar byrr Grett 2, 5, p-ar ping Ótt 2, 15, PI 43, Merl I 62, StBárð 1, Rst 1 (jfr ping-Baldr), Sturl 6, 11 (jfr ping-hlynr), p-ar regn Korm Lv 46, p-ar hlymr (ved rettelse) Gldr 2, p-ar él Rst 2, — for sværd: p-ar fúrr Vell 12, — for skjold: p-ar sky Ód 2, — for ravn: p-ar svanr Hl 28 a,

—  for vers: gJQi p-ar (ved rettelse) Kprm Lv 46. — Jfr elg-, gný-, hjalm-, hring-, hyr-, mar- sœki-, veðr-, cesi-.

þrórírammr, adj, kraftig ved sin udholdenhed, Lod II 1.

þróttgflugr, adj, s. s. foreg., Hym 39, ESk 11, 5.

1.   Pruma, /, 1) ø på Agde (Norge), pul IV bbb 3, Gautr II 1, Hæng II 2; lindi p-u, havet, ESk 13, 13. — 2) jord (vel egl. en bestemt art af dens overflade efter form eller lign.), pul IV æ 1.

2.  pruma, /, torden, larm, i kenninger for kamp: p. pundar Sigv 10, 5 (l en forvansket tekst), p. elds phred 7, p. járna Kolli 4, branda þ. Am 5, 18; þ-u tjald, 'torden-tælt', himmel, Has 41. — p. findes oftere som v. 1. for prima, Gldr 1. — Jfr tgg-, her-, vápn-.

3.  pruma, (-ða, -at?), forblive stille og tavs på et og samme sted, afglapi pylsk umb eða þ-ir Hávm 17, ok nái hann þurr-fjallr þ. Hávm 30, es ek sé brúði á þ. Fj 35; — þ-ir ormr enn rauði Merl II 40, óminnishegri es of olðrum þ-ir Hávm 13;

—   kvistir þ. eptir, forbliver på stedet, Merl II 84; Valholl víð of p-ir, står urokkelig, Gri 8, grund p-ir of hgnum, over hans lig, Oddi 5, brimils vollr of þ-ði Hfl 5; — overført, þ-ir andskotinn undir, stikker under, står bagved, Jon; gandrekr p-ir, stormen hviler tungt (over jorden), er til stadighed, Anon (XII) E;

segl es á þráreipum þ., er fæstede ved, Sól 77.

4. pruma, (-aða), tordne, larme, þótt lúðr þ-i Hhund II 4.

Prundr, m, Odins navn, pul IV jj 7; vistnok opstået ved forvanskning.

prunginsalr, m, skjold, pul IV r 1. Jfr Falk, Waff 126.

prungva, /, navn på Freyja, pul IV h 3, men jfr prong.

Prúðgelmir, m, Ymers sön (egl 'den kraftig brølende'), Vafpr 29, pul IV b 2.

þrúShamarr, m, kraftig hammer, om Tors hammer, Lok 57. 59. 61. 63.

ÞrúSheimr, m, Tors hjemstavn (egl 'kraftens hjem, verden'), Gri 4.

þrúðmóðigr, adj, kraftig-sindet, kraftig, pjaza enn þ-ga jotun Hárb 19.

Prúðr, /, Trud, Tors datter, pul IV h 2, faðir p-ar, Tor, EVald 2, þrámóönir p-ar, d. s., pdr 17; þjófr p-ar kaldes jætten Hrungnir, Rdr 1 (heraf skulde man slutte, at Hrungnir virkelig havde røvet hende); identisk hermed er vel p., der nævnes blandt Odins opvartende møer, Gri 36, hvor navnet dog synes at skulle være et valkyrjenavn (jfr sammenhængen), jfr valkyrje-remsen pul IV aaa 2.

—   1 kenninger, for kvinde: auðs p. G Surs 27, vella p. Katr 15. p. sævar bála Katr 11, p. þægra hnossa Stríðk, p. porns Bjhit 2, 12, p. falda Katr 4, p. þráða Anon (X) I B 3, Gdþ 58, — for valkyrje (kamp): dolga p. Karlevi, hjaldrs p. p máhl 7. — Som halvkenning findes P., Vigl 5, jfr pul IV yy 1. — Jfr bæti-, fægi-, geir-, gæi-.

þrúðugr, adj, fuld af kraft, kraftig, p. (jss, Tor, pry 17.

þrúðvaldr, m, 'kraftens besidder', p. goða, den stærke blandt guder, Tor, Hårb 9.

þrútinn, adj, ophovnet, opsvulmet, om de af vinden udspilede sejl,, þrútnir vefir ESk 13, 7, þ-it segl (v. 1.) GSvert 6, - om vinden þ-in veðr, stærke storme, Ólhv 2, 9, —om havet, p. geimi Sturl 3, 18, — om legemet, p. likami (om avlelemmet) Nj 2,

—   om ansigtet, ophovnet af gråd, kona þ-in Gríss; p. sútum, opfyldt af sorger, Gdf3 62; — þ-it eitr, på grund af dens virkning, LU 80, — om sværd, p. randa eldr pormól 2, 3, (øxi) þ. dalreyðar látri, hvorpå guldet viser sig som indlagte prydelser, besat med guld, ESk 11, 1; — drótt dreyra p-in, om de størknede blodmasser, Rst 20. — Jfr all-, hug-, móð-.

þrútna, (-aða, -aðr), blive hoven, ophov-ne, opsvulme, vágr þ-aði Gísl 1, 15; kverkr þ-uðu EGils 1, 13; brjóst þ-ar Lil 54; — om djævlen, þ-ar svellr, af vrede og hævnlyst, Lil 15.

Þrym, /, (-jar), elvenavn ('den larmende'), pul IV v 3.

pryma, /, larm, brag, randa p. (sål. hds, for pruma?), kamp, Jorns 45. — Jfr hjgr-.