þjórh
642
þopt
þ-ir f jórir, alle 4 ben (af den stegte okse), Haustl 5.
Þjórn, /, ø i Bdhuslen (nær ved Oroust), sili J>-ar, havet, ESk 13, 12.
þjórr, m, okse, Hym 14. 19. — Jfr gauk-.
þjóst se þjóstr.
Þjóstolfr, m, sagnperson, Qrv IV (S 5.
þjóstr, m, vrede, voldsom bitterhed, grenjaði þ. í brjósti LU 48, æ var þ. í brjósti EQils 1, 30, þ-i keyrör VGl 5, þjóta ai þ-i, om elven, Am 26, glœpa þ-i Líkn 30, fljúga þjóst, — af p-i pdr 17, þ-s þyrnir Pét 6. Som ntr. þjóst synes ordet at findes Rv 29, hvis ikke der her foreligger en fejl.
þjóta, (paut, þotinn), tude, hyle, om ulvens lyd, heyra ulf p. Reg 22, heyra varga þ. Guðr II 8, ulfr paut oí hrævi p Sær 3; — om elv, hav, (mækis) g paut Hf1 4, (9) þyti Am 26, þýtr pund Ori 21, fellihryn f jalla þaut pdr 6, sær þýtr pjóðA 1, 16, Ht 34, pfagr 11, breki paut OU 1,
5, I9 pýtr stundum í logni Mhkv 13, jarðar men pytr Rv 23, unnr (unda) paut pmåhl
6, (hrosta) brim (AlÍQður) þýtr Arn 5, 4, þýtr (Oorøris) alda við (galdra) fles Vell 5; — om vindbælge, kytjur p. Skall 2, — om vindens tuden, pýtr ór bjgrgum Ragn VI 2, nu mun p. annan veg i bJQrgum Nj (XII) 9, nu mun p. i hverju bjargi Háv 9, nú kná (tér) p. annan veg i bJQrgum Blakkr 2, 2, GDropl 1, Anon (XIII) B 17, þýtr í grjóti Bergb 5, holkn putu Hym 24; grind þýtr, knirker, Sól 39, þ-andi kvern Herv V 8; — om sar, (jgt-uns hals) undir p. St. 3, — om ilden, (skjaldar) leygr paut of sJQt Hskv 2, 12; — blæse, þ. i horn Hamd 18, p. i trumbu Máni 3; — róg þýtr at eyrum, høres tudende, GdfS 31; — græde (jfr tude), Anon (XII) B 21, Merl I 13. 15.
þjótr, m, vind ('den tudende'), pul IV 00 2.
Þjótta, /, Tjottøen på Helgeland, pul III 3, IV bbb 3, baldrekr f>-u, havet, ESk 13, 11. Med hensyn til bet. jfr senere isl. pjótta — 'kød, der er sejt og magert'.
1. poka, /, tåge, Merl II 75, pul IV 00 1, p. drifr upp Svarf 10, p-u dregr upp pjsk 3; Gandvikr p-u land, om Island, EValg.
2. þoka, (-aða, -at), bevæge lidt eller sagte, med dativ, þ. tgflu, flytte en brik, Vigl 18; framrn p-i herr at snerru Evids 3, p. framm í gný stála Rv 31, nú taka súlur í sundr p., glide fra hinanden, Hálfs VII 3.
pokki, m, 1) mening, sind, skœðr þ., farlige, fjendtlige, tanker, Arn 2, 7, áhyggju þ., bekymringer, PI 38, p-a hylr så es pegir Hsv 123, holða þ. Hsv 131. — 2) behag, þ. á e-m LU °41. — 3) udseende, væsen, stormennis p. PI 45. — 4) hjælm, pul IV s 1. Jfr Falk, Waff 167. - Jfr ó-, reiði-.
/. þokkr, adj, erumka þ-t þjóða sinni
St 18 er dog vist simpelt hen fejl for pekt, se pekkr.
2. þokkr, m, sind, sindelag (jfr pokki), standa i fgstum pokk, med urokkeligt sind (om fjendtligt sind), St 19; gen. sing. og pi. bruges forstærkende med komparativ, p-s betr Mhkv 25, p-s megn-ara (prekvirki) Qautr II 13; p-a mun betri, betydelig bedre (her styres p-a dog af mun, eller kommer p-a her af pokki?), Has 13; således bruges også dat. pi. þ-um síðar, noget senere, Nkt 57, þ-um fieira Nkt 73.
þokumaðr, m, 'tåge-mand', således — sveit p-manna — kaldes de velhavende bønder i modsætning til den fattige munk (jfr prosaens pokumenn ... er alla penninga sina neyta upp í ofáti ok of-drykkju), SnE II 228. Er ordet måske en oversættelse af nebulo?
þola, (-ða, -at), tåle, lide, döje, p. ánauð Ski 24, p. kvol Am 65, p. nauð Refr 4, 4, þ. vás Sigv 3, 1, p. eggjar ok eld Hskv
1, p. penna leik, finde sig i, LU 47, hlýr polðu hríö Sigv 1, 5; þ. her, blive angrebet af hær, Qautr II a 4; p. fJQr-lausn, finde sig i at måtte købe sit liv, Hyndl 49; p. pQrf féar síns, = þarnask féar sins, undlade at bruge sit eget gods, Hávm 40; — absolut, p. kyrr, forblive rolig, Herv III 12; meðan stnjnd p-ir, holder ud, bliver ved med at bestå, Ragn XI 3.
þolinmóSr, adj, tålmodig, Hsv 14. 53.
þolinmœði, /, tålmodighed, Od 68.
Polley, /, sagnø, HHj 25.
pollr, m, fyr, fyrretræ, træ i alm., af fornum b-i Haustl 3, es und p-i stendr, o-' Yggdrasilsasken, Vsp 20; om en hus-sójle, stukku átta af p-i Hym 13. — I kenninger for mænd: golls þ-ar Jór 4, porm 1, 11, Korm Lv 55, p. seims Sigv 5, 6. 12, 17, p. seima porm 2, 6, Sturl 3,
2, lagar rnána þ. Eg Lv 22, víðis glóða þ. EQils 3, 11; p. Qglis stéttar Ratr 14, landa linna leygs p. Nj 29, linns blóða látrs p. Sigv 13, 3; — gunnar þ-ar Ött 2, 11, p. odda hríðar porm 2, 13, p. hrings hárad-dar fsldr 14, hringskúrar (ved rettelse) p. Has 43, próttar þings þ. Merl I 62, p. randar glaums Ólhelg 5; geirs p. Hl 28 b; p. hrings Sigv 1, 11, p. fetils trolla pjsk Lv 2, p. þremja svells Obreið 2, p. atgeirs fsldr 9, p. malma Sturl 3, 8, p. heinflets Sigv 3, 6; hjalms þ. HolmgB 1, porgHgll, pKolb Lv 11; p. skjalda Ht 30, p. SkQgul-borða Sigm 1 (ved rettelse); p. geima skævaðar Hfr 3, 5, p. hlunnjós porm 2, 4, p. humra nausts hreina Gmlkan 1, 2. — Jfr alm-, ask-, blakk-, él-, flein-, fleygi-, fur-, gný-, hirði-, hjalm-, hneigi-, hring-, seim-, sigr, styr-, vigg-, yppi-.
þopta, /, tofte, rorbænk, pul IV z 9, aptr stQkk þjóð of þ-ur Hókr 6, stíga þ-um, fra rorbænk til rorbænk, skridtvis, Bergb 7; p-u marr, skib, HolmgB 9; — p-u §rr, søfarer (p. her sont pars pro toto), Kolb 2, 3. — I kvindekenninger: