Þamb

636

þá

þambarskelfir, m, Einars tilnavn (vel egl 'som har en tyk mave at ryste'), Hhard 11.

pambr, ad], opsvulmet, tyk, varð heldr til þgmb, om en frugtsommelig, Bjhit

I,  2.

pang, n, tang, skríða ór þ-i StjO II 1, þ-s láð, havet, Steinn 1, 2, þ-s þjaífi, d. s., Hhard 11; hlíðar þ., græs, træer, bitsótí hlíðar þ-s, ilden, Yt 24; tangar þ., smedetangens tang, den glødende jærnmasse, dens rauðbiti, et enkelt stykke deraf, pdr 16. Jfr hlíð-.

þangat, adv, 1) derhen, Sindr 5, Hókr 8, Hárb 57, Am 14, Mark 1, 16. 19. 23, Sturl 3, 1 (v. L); lengra þ., længere i den retning (o: mod nord), Sturl 3, 20; p. til er þau liíði, indtil, sålænge som, LU 13.

—  2) omtr. ₌. þar, stefja bálk mun ek þ. hefja Od 23.

þangatkváma, /, ankomst derhen, did-komst, Steinn 3, 2.

Pangbrandr, m, missionæren Tangbrand (10. årh.), Steinunn 1.

þannig, adv, 1) således, Has 22, Mhkv

II.   20. 24, Gd 76, p. es, således, som (om), Hyndl 6. — 2) i den retning, til den side, varð þ. halt ESk 7, 2 (v. 1. pannug). — 3) derhen, Anon (XII) B 2, Sturl 3, 5 (urigtig v. 1. for fyri).

panninn, adv, således (þann veginn), LU 41 (v. 1. til þann veg).

þar, adv, 1) dér (lokalt), på det sted, pegende enten til et foregående eller følgende navn, Vsp 40, Lok 23, Haustl 18; lit þ. Sigurð á suðrvegi Guðr II 8.

—   2) uden nogen sådan bestemmelse, idet taleren ligesom peger på stedet, Rdr 5, hverir ríða þ. Ræfils hestum Re g 16, hvat þrymr þ. Eirm 3, þ. liggr Reginn Fåfn 33. — 3) undertiden erstattende et pron., ólusk í ætt þ., — í þeiri ætt, Hyndl 18, eller subst. med præp., som p. órar ættir koma allar saman, dér, o: i ham (som et brændpunkt) samles, Vafpr 31, p. vas sundvgrðr, dér, hvor han var, o: i ham var der, han var, Hhund I 33, jfr þars gQltr glóar Hyndl 7, p. átti hann, i ham havde han, Sigsk 14; p. es at yrkja Jorns 6, p. munu seggir of sceing dæma, dér, o: i det tilfælde, ved den lejlighed, Guðr II 43, hugat mælik þ., dér, på det punkt, Hfl 18, og þ. (v. 1.) með sér teygði LU 18, séa þ. til sælu, dér, hos ham, Graf 11; — nú lætk at þ. þrjóti vinun, dér o: nu, efter dette, HolmgB 8, p. kømr ó at sævi Husar 12, hefk p. lokit stef jum Rst 24. — 4) med gen., p. lands pstf 1, 3, Slembir. — 5) derhen, med bevægelsesverber far nú pars Hárb 60, p. kom blindr ESk 6, 23. — 6) med adv., p. á milli, derimellem, Hhund I 4, næst b., dernæst, Hyndl 20, p. með LU 46, p. til, dertil, derhos, LU 11, berr mik b. til vgn LU 99; p. es, þars (dette i rim pdr 13, Am 6, 14), p. kan i denne forbindelse have forskellige betydninger: dér hvor,

derhen hvor (þars koma né skyldut Oddrgr 25); þars Ymir byggði, hvor Y. bode, her bliver det omtr. temporalt, Vsp 3; þars þik Hel hafi, indtil døden tager dig, Fåfn 21.

þarfi, adj, trængende til, gramr vas þ. gunndjarfra gumna PI 34, måls þ. Grip 2.

þarflátr, adj, ydmyg, Hsv 3.

parflaust, adv, uden grund, pjóöA 4,27, pfagr 6.

þarfligr, adj, nyttig, orð þat er þ-ast orðit Pét 23.

þarflyndr, adj, som tænker på sin (egen) tarv, p. hglðr porm 2, 7.

þarfnask, (-aðisk), gå glip af, ₌ þarn-ask, þ. réttenda Vitn 19.

þarfr, adj, nyttig, gerask þ. sér ok sinu liði Hsv 55, þeira íqt þgrfgi væri, havde ikke været, var ikke gavnlig, burde ikke have fundet sted, Sigsk 35, eiga arfa sér til þ-an Eg Lv 42, p. p>orir, her omtrent = dygtig porm 1, 8, þengill þ-astr hingat norðr Ód 14, þgrf ljóð Hávm 162, mæla þ-t eða þegja Hávm 19, Vafpr 10, téra þ-t standa af f>óri Anon (XI) Lv 15. — Jfr all-, her-, hrafn-, jafn-, mann-, marg-, ó-.

þarfsamliga, adv, ydmygt, eigi vas þ. þegit SM 5.

þari, 'm, tang, SnH 2, 6, Anon (XI) Lv 9.

þarmr, m, tarm, hQpt ór bormum Vsp 34 (uægte vers), orpinn vefr ýta bormum Darr 2.

þars se þar.

þat, conj., — at, heyrðak svá þ. síðan Haustl^ 12. Jfr Kock, Arkiv XI, 117 f.

þatki, adv, 'det ikke', ikke det, intet sådant, Guðr III 3; p. at þú hafir brækr þínar, ikke så meget, ikke så vel engang, at du har, Hárb 6. Hertil er peygi egl. plur, s. d.

pausn, /, tummel, kamptumult, i pi, Sigv 8.

þá, adv, 1) da, dengang, om noget fortidigt, Rdr 10, Haustl 7. 8, Hák 2. 5, Vsp 4, Hávm 17, Lok 35 o. s. v., om noget fremtidigt (refererende sig til noget andet i fremtiden), þá kømr, da, til den tid, vil der komme, Vsp 54, ganga þá af grasi Håvm 21, o. s. v., jfr leita ek þ. finna Nj 2 (her omtr. —. hvergang); med es sammentrækkes det i reglen til þás, dette i rim, Vell 28; for es kan også ef følge, Håvm 30, Hhund II 33, Hamd 21; et tidligere þá kan gentages ved pas, GSárs 3, kan gentage en tidligere tidsbestemmelse, nær morni es . . þá Hávm 101, jfr Lok 42; indledende en eftersætning, ef . . . þá, Sigrdr 25. — 2) der, nu, þá es sókn lokit, nu er, Hhund I 56. — 3) altså, som konkluderende, i det tilfælde, mar gef mér þá Ski 8, rístu þá Lok 10; ef þá heldr færi, hvis han da, under sådanne omstændigheder, Am 7, bindum pór þá pry 15.