ýt

635

Þamb

ude fra plur. af ýtir), meget hyppigt, men mærkeligt nok ikke i pul (hvor der dog findes et par mindre lakuner), Korm Lv 33 (v. L), Hast 8, Hfr 3, 10, Lv 10, Svtjúg, Sigv 12, 15, Rst 21, ESk 6, 23, Jorns 1, Sturl 3, 3 o. s. v., Vafpr 40, ýta synir Hávm 28. 68. 147, ýta kyn SnE II 244, ýta kindir pfagr 9, ýta sinnir pdr 9, ýta sjot Hák 20.

ýtiblakkr, m, 'hest der stødes ud', Ekk-ils f., skib, Rst 16.

ýtir, m, en som støder noget ud (til vb. ýta), i kenninger for mænd, efter skib: ý. sævar Sóta Hrafn 2, ý. (ved gis-

Den interdentale ustemte spirant findes kun i forlyd; når det ord, i hvis forlyd den står, bliver sidste sammensætningsled, går den over til den stemte spirant som i Hamðir, Sigðir (-ðér); kun disse former (ikke Harnþér) er man berettiget til at opstille for de ældste digtes vedkommnede. I Hjalm-pér går ð så over til t (Hjalmtér), men hvor tidlig denne overgang er, er det ikke muligt at bestemme. Efter præpp. og i ubetonet stilling kan p også ellers gå over til ð (som íðað). Dog afgiver skjaldedigtene intet eksempel herpå.

þaðan, adv, 1) derfra, lokalt, Vsp 19. 20, Krm 19, Vell 25. — 2) fra den tid af, temporalt, bíða þ. lengi Haustl 17, p. beið þengill Hhund I 22. — 3) om herkomst og oprindelse, Vafpr 14, Gri 26, Rp 13. 25, Hyndl 16, p. af aldir alask Vafpr 45. — 4) om årsag, p. kømr år HH/ 28, en af þ. lýsti alt lopt Ski 6, alþýð kristni reis upp þ. ESk 6, 6 (eller her temporalt?), p. verða fgt rjóðask Hfr 1, 9, p. hétu mik fyrðar loðbrók K,rm 1.

ning) unnvals Ragn V 4, ý. unnstóös E G ils 1, 40, ý. unnblakks G rettis 54, ý. unnskíða Rv 3, — efter guld: ý. auðar EGils 2, 8, ý. ófnis jarðar Sigv 5, 8, ý. Fáfnis kindar fitjar phreð 2, ý. orms vallar Ód 13, ý. armlinns Eg Lv 37, ý. Áta lands elds EGils 1, 18, ý. lauðar elds Úd 21, ý. Sírnis hljóðs Harð 2, ý. Iðja raddar Katr 39, — efter våben: som strækker (sværdet) ud, ý. hjcjrva Eg Lv 33, f. undlinna Nj 2, j. unda logs phred 5, ý. undfleins EGils 3, 5.

ýtri, adj, ydre, of land et ýtra Mark 1, 24, et ýtra, adverbielt, lv 33, pjsk 3.

þaöra, adv, dér, ₌ þar, Am 99, pmáld 1, Sigv 3, 8, Arn 6, 10, Stúfr 8, pskakk 3, Sturl 3, 21, Rst 13.

pagall se pQgull.

pagat, adv, derhen, ~ þangat, Qrv IX 37.

pagmælskr, adj, tavs (som kan afholde sig fra at tale. når det gælder), Arbj 1, Hsv 64.

þagna, (-aða, -ðr), blive tavs, holde op (med at tale, digte), ESk 6, 71, Rst 35; lægir p-ar Gd 61, tungan p-i LU 75.

pagnafundr se fagnafundr.

pak, n, tag, sofa und p-i Gudr III 2. Jfr haug-, mar-, sal-.

þakinn, adj, hørende til tækning, mJQt p-a næfra, tagnæver (— þaknæfrar), Hávm 60.

þakka, (-aða, -aðr), takke, goðum ek þat þ. Am 57, p. armband Arn 7, 3, p. gjof Ht 28, æ þ-andi miskunn Lil 32.

þakklátr, adj, taknemlig, Hsv 3. 36.

Pakkráðr, m, træl, Vpl 39.

Pambardalr, m, en dal på Island, HolmgB 10 (adskilt dal f>.).

Zébedeús, m, apostlenes fader, Mey 9.