ymn

633

yss

ymni, vistnok den lat. form i pi., = hymni, sem glósa y. (v. 1. glosar hymni) Gd 43 (udt. im-); derimod foreligger isl. acc. pi. i dalir ymna drótni syngja Merl II 99.

ymr, m, (-s), dump lyd, varð ára y. Hhund I 27, y. varð á bekkjum, om mændenes udbrud af harme, Akv 38; y-inn get ek at heyrisk Gdfi 29.

Ymsi, m, jætte (af Ymir?), Ymsa kind pdr 2.

Yn, /, (-jar), elvenavn, pul IV v 5. 6.

ynði, n, tilfredshed (jfr una), glæde, fryd, frydefuld tilværelse, hvííð ok y. Qrott 2, y. ok blíða Hard 1, verða at y. Grip 44. 51, y-t láta engvir fait Mhkv 21, njóta y-s Vsp 64, missa y-is ólhelg 10, standa e-m fyr y. Korm Lv 39, stiga upp með y. ESk 6, 5, jarls y. þóttumk ekki vesa Hávm 97, y-is ljómi Hhund I 9, dagligt y. LU 5, fult y. Gmlkan 1, 3, y. himnarikis Andr 1, heiðr ok y. Gd 63, lausn ok y. Has 25, jfr 36, leggja y. viö e-t, fatte elskov til noget, Katr 45; y. okkars vanda, fryd, tilfredshed, ved, Nj 2;

—  y-is œski-Niröir, som ønsker, higer efter, evig fryd, fromme mænd, PI 52 (i øvrigt ved gisning).

ynSisheimr, m, frydens verden (jfr munarheimr), Sól 33.

ynðismissa, /, tab af glæde, oss til y-u, 05 til liden glæde, til sorg, Grettis 1.

Ynglingar, m. pi, efterkommere af Yngvi, Ynglingerne, den upsalske kongeslægt, Hyndl 16, sœkja Y-a sjqí til Uppsala Gautr II 22. ~ I sing. om en fyrste i alm., pul IV hh 3, y-s barn Skall 1, Sturl 4, 1, y-s burr Arbj 3; Ótt 2 19, ungr y-r Harkv 4 (her måske som Yng-ves efterkommer).

Yngvarr, m, Ynglingekonge, Yt 25.

Yngvi, m, 1) Ynglingekonge, (— Freyr), Y-a ætt Hák 1, Y-a þjóð, Svearne, Yt 7, Y-a Qld, Nordmændene, Korm 1, 7, áttstafr Y-a Hhund I 55, Y-a konr Reg 14.

—  En anden Ynglingekonge, Y. Alreksson, Yt 12, Hal 6. — 2) fyrste, konge, i alm., pul IV hh 3, Yt 6, Ótt 2, 10, Jór 4, Hallv 6, Arn 2, 13, pjóðA 3, 31, Mark 1, 2. 7, Ht 93; — om Kristus, Pet 22, y. þjóðar, gud, Has 7. — 3) søkonge (vist identisk med den fyrste), pul IV a 4; Y-a ping (jfr pingbirtingr), kamp, Eg Lv 41. — 4) sagnperson, Hhund I 52. — 5) dværg, Vsp 16.

Yngvifreyr, m, navn på Frey (jfr fore-

gående), pul IV g, jfr e (hvor Y. regnes til Odins sönner); mein Y-s, kamp, Hál 13 (denne enestående kenning står vel i forbindelse med Frey som afgrødens og frugtbarhedens gud).

ynniligr, adj, elskelig, som er værd at elske, Mey 17, Vitn 26.

yppa, (-ða, -ðr), løfte, hæve (af upp), Bors synir bJQðum ypðu Vsp 4, ypt egg, løftet sværd, Hl 9 a, ypöit lítt hurðum, donede døren med kraft; udtrykket hidrører fra den tid, da doren var til at skyde op, Am 47; upers. y-ir fjgllum Merl II 70; løfte op, fremføre, åbenbare, y. Gillings gjgldum, fremføre digt, Hál 1, nu skal y. Óðins nofnum pul IV jj 1, y. verkum Od 26, y. fgrum e-s Ht 80, y. dýrð e-s Arn 5, 18, y. kappi Arn 2, 1; y. svip-um, vise sit åsyn, Gri 45.

yppirunnr, m, 'hævende, løftende, træ', unnelds (guldets) y., mand, Rst 23.

yppipollr, m, s. s. foreg., y. ára blakks, som sætter skibet i fart, Sturl 3, 18.

yrða, (-ða, -t), tiltale (af orð), y. sveitir Mv III 22.

Yrjar, /. pi, Örlandet ved Trondhjems-f jorden, Gisl 1, 3.

yrkisefni, n, stof til at digte om, digt-ningsæmne, Arn 2, 14, Jorns 11.

yrkja, (orta, ortr), 1) egl. 'udføre et arbejde', yrkjendr, arbejdere, Håvm 59, yrkja á e-n til e-s, udfordre en til noget, y. á sól til saka, yppe strid med, Heidr 15. — 2) digte, kunna y. Sigv 13, 2, y. allvel Bjhit 2, 6, vant at y. ESk 6, 46; SnH 2, 7, Nkt 1, Jorns 5. 6, Mhkv 2, y. visu Bjhit 2, 21, y. of e-n, e-t ESk 6, 12, Jorns 4, LU 23.

yrlygr, n, høg, pul IV ss 2; også som v. 1. til ørlygr 'skjold'.

yrmlingr, m, slangeunge, gtul augu sem y-i Rp 34.

Yrsa, /, Yrsa, Rolv krakes moder, Y-u sonr Grott 22, Y-u burðr pjóðA 3, 27.

yrþjóð, /, menneskeslægt, folk, oli y. (vokalen rimbestemt) Vell 22, verja garð y-um Vell 29; rimeligvis også Arbj 17 (skr. urþjóð); Sturl 4, 34 (v. 1. ur-). Jfr Arkiv V, 118 f.

ysja, f, 1) ild, pul IV pp 3. — 2) elvenavn, pul IV v 2 (egl 'den hastende').

3)  navn på en af Træls døtre, Rp 13. —

4)    en gammel kones tilnavn, Osvinf, Aóreið, Svert 2, StSigv.

yss, m, tummel, larm, y. gerðisk hers Sturl 6, 5.