y«

632

ym

yfirpostuli, m, over-apostel, hovedapostel, om Andreas, Mey 1, y. ástar, d. s., Andr 2.

yfirprísandi, part, lovprisende i höje toner, Mey 32.

yfirskínandi, part, lysende over, Vitn 2.

yfirskjgldungr, m, over-konge, y. jgfra ESk 6, 50, y. aldar. ESk 6, 65.

yfirspennandi, m, omspænder, y. heima þrennra, gud, LU 23.

yfirstillir, m, overkonge, y. himins ritar tuns, gud, Leid 42.

yfirvaldandi, m, over-hersker, hersker, y. himins ok landa LU 58.

yfirvoldugr, ad], overmægtig, Mey 4 (her danner vold, der er den senisl. form, rim på hold).

yfirpengill, m, overkonge, einn y., om gud, Leid 14.

yfirþjóðkonungr, m, over-folkekonge, om Kristus, móöir y-s Mår 9, y. jgfra Mgr 28.

yfrinn, ad] (kun i de usammentrukne former), overmåde rigelig, við ofrhuga y-Eg Lv 24, hinns gat y. (hug) Sindr 8, fagnaðr var på y. Gd 27; y-it, adv, i höj grad, Gdþ 17, LU 8.

yfrir, m, sværd, pul IV l 6 (eller ýfrir?). Jfr Falk, Waff 64.

Yggdrasill, m, 'Odins hest, o: galge', 'det træ, hvori Odin hængte sig' (jfr Hávm 138 ff), ask . . heitir Y. Vsp 19, Y-s askr Vsp 47, Gri 29. 30. 34. 35. 44. Jfr Nordenstreng Studier AK 194 f, hvis opfattelse ikke kan godtages.

yggjungr, m, 'den frygtelige eller åen grublende', y. ása, y. blandt aserne, Odin, Vsp 28.

ygglauss, ad], uden frygt, uden ængstende tvivl, y-t es þat (y rimbestemt), Sigv 3, 16, þiggja y-t alla sælu, uden angst, list 33.

yggr, ad], 1) frygtelig, mistænkelig, yggt vas þeim síðan, siden måtte de nære frygt, mistanke, hvis dette og ikke uggr er den rigtige læsemåde, Am 1. — 2) Odins-navn (-s, -jar), 'den frygtelige', pul IV jj 8, Vafpr 5, Y-s barn, Tor, Hym 2, Y. stakk (Sigrdríf) þorni Fáfn 43; Y-s ærir, aserne, pdis 1, 1, Y-s niðr Vell 20, seið Y. til Rindar Korm 1, 3. — I ken-ninger, for kamp: Y-s at Sigv 1, 6, él Y-s Giz sv 1, Árm l (jfr élstcerir), Ótt 2, 7, Hfr Lv 14, Jorns 29. 43, Hl 36 a, Y-jar veðr Arn 2, 15, Y-jar leikr PI 34, - for sværd: Y-jar bål Isldr 13, Skåldh 4, Katr 46, Y-jar eldr Jorns 26, jfr 37, — for skjold: Y-jar tjald Ingj 1, 1, — for rustning: Y-jar ggtvar Korm Lv 22; — for ravn: Y-jar mgr Háv 3, Arn 2, 6, Y-s gjóðr Sigv 2, 9, Y-s svanr (jfr svan-gcelir) pstf 1, 6, — for jorden: Y-jar brúðr Edáð 3, Y-s man Tindr 1, 8, — for skjaldedrik, digt: Y-s fengr Jorns 2, Ht 31, Y-s full Arbj 6, Y-s mjgðr Vell 33, Y-jar bjórr Jóms 1, Mhkv 29, Y-s líö Korm Lv 14, Hharð 5, EUSn 1, Y-s gi (jfr glberi) Bragi Lv 2 — for kriger,

mand: rimmu Y. Arn 2, 5, sóknar Y. ,£> Sklal 1, Y. Endils bjalfa pveil, valbrikar Y. Hildr (ved rettelse); Y. góins vallar HolmgB 8; — for jætte: áleggjar (stenens) Y. Arn 3, 11. — Der er endnu to kenninger af lidt tvivlsom betydning: Y-jar valbygg og Y-jar fagrbygg; den sidste, Anon (XIII) B 60, synes kun at kunne betyde 'pile', medens den fórste, pjóðA 3, 32, snarest må forstås som 'de faldnes dynger'; men man væntede, at bægge skulde betyde det samme.

yglask, (-ðisk), blive vred, barsk (af udseende), y-isk umbgerð Huglar, havet får et vredt udseende, ESk 13, 11; v. 1. til ylfask, Hildr.

ykkárr, pron. poss, eders (af to), y. sonr Ski 2, systir y-ur Sigsk 61, Hamd 3, segja frá ørlggum ykrum Lok 25, drótna ykrum þjóni Lil 87, ykru hvgru (her mangler vist tveggja) Hamd 9; ofte til-fojes beggja, y. beggja bani Re g 6, Am 12; Vgl 36, HHj 33.

ylfask, (-ðisk), blive vred, voldsom (af ulfr), ilt es við ulf at y. Hildr.

Ylfingar, m. pi, Ylvinger (sagnslægt), Hyndl 11, Hhund I 5 (Y-a niðr Hhund II 8. 47). 34. 49, Y-a man Hhund II 4. I sing. blandt kongenavne, pul IV hh 3.

ylfskr, adj, 'ulve-agtig', fjendsk, farlig, y. es vegr okkarr Akv 8.

ylgr, /, (-jar), ulvinde, pul IV ee 2, rjóða y-jar tgnn Sigv 1, 12, til fyllar y-jar Eyv Lv 7, y. fær undarn Ott 1, 4, láta grn né y-i fasta Krm 16, y. saddisk isldr 11, y. svelgr sveita Drv (XI) 9, y. gekk á ná Jóms 31, y. fekk ulfs beitu Ott 3, 11, ala y-i blóði byrsta Ht 56, pverra sult y-jar vers (ulvens) Sigv 12, 27, y-jar tafn Vell 36; y-jar áttbogi Arn 6, 5, barn y-jar Nj 19; y-jar angrtælir, kriger, Arn 3, 5; — y. einaga, ringeagtende kenning for en kvinde, Bjhit 1, 1. — snótar y., kvindens, o: lduns, røver, Tjasse, Haustl 2. — Elvenavn (den røvende', hvis ikke navnet står i forbindelse med olga), Gri 28, pul IV v 6.

ylgteitir, m, 'ulvinde-glæder', kriger (urigtig v. 1. Yggs t.), pmáhl 9.

yllir, m, et til væven hørende redskab, jarnvarör y. Darr 2; måske samme ord som y., blandt træers navne, pul IV kk 1. Jfr Falk, Kleiderk 10—11.

Ymir, m, (vokalens korthed fremgår af flere steder), 1) urjætten Ymir, år vas alda pars Y. byggöi Vsp 3, Y-is niöjar, jætter, Vafpr 28, som verdens stof, Vafpr 21, Gri 40. 41, jgtnar allir frá Y-i kotnnir Hyndl 33; pul IV b 1. — Y-is hauss, himmel, Arn 3, 19, Frp II 5, — Y-is blóð, havet, Obarr 2. — 2) navn på høg, pul IV ss 2.

ymja, (umöa, umit), hvine (om dump lyd), klinge, véttrima tungur umðu Bkrepp 8, almr umöi Krm 12, ymr et aldna tré, droner hult. Vsp 47, umöu oddláar Hák 8, umðu olskálir Akv 34; ymr þjóðar bol, høres buldrende, Anon (XIII) B 7.