Vgr

631

yf

GSúrs 33, V. vindu EOils 1, 17, V. vins, Maria Magdalena, Has 52, Valpognis V., valkyrje, dens skíð, sværd, VGl 8, þrymseilar V., buestrængens V., Skade (hds har her vgru, vara som gen.), Haustl 5, SvQlnis V., jorden (snýr á Svolnis V-u), Eyv Lv 12. — Plur. várar, edeligt løfte

y, i-oml. af u (v-oml. af i), findes så godt som uforandret hele tiden igennem; forst i middelisl. (omkring 1500) bliver udtalen i; dog findes et enkelt eks. på denne udtale i beg. af det 13. årh., i þikkja (: mik[it], hvis ikke bör læses mykit), Kolbeinn. Da samme udtale også i det 13. årh. findes i fyrir (og yfir, myndi og skyldi), både i norske og isl. håndskrifter, er det klart, at denne delabiali-sering forst er begyndt i ubetonede ord. Former som mykl- kender skjaldepoesien ikke, derimod former som forvistu (forystu).

yðvarr, yngre yðarr (se Skjspr 76. 77), eders, y. floti HHj 26, yðrir leiðstafir Lok 29, jóa yðra Hhund II 40, ætt yður Nifl-unga Brot 16, liðs vas sá y-s Am 43, hofuð y-ar áttar ESk 6, 8, alls engi sák yðvarn Ragn X 4; ofte i tiltale — 'din', yðrir dolgar Am 2, 6, ráðgjafar yðrir Sigv 11, 8, y-t veldi, vald Sturl 3, 2. 21, jfr 6, fyr y-n sóma Lil 80, jfr 82; Jorns 43 betegner det derimod flere, uagtet der i forvejen er tiltale viltu.

ydda, (-a, -r), lade odden stikke ud, upers., svát á kafi yddi, så at odden stod langt ind i det dybe, Qautr II 15.

yfir, 1) præp, hvis ældre form var of; yfir findes postpositivt, over, igennem, med acc, fljúga vqII y. Vsp 66, svát ferr menn y. Vafpr 22, þursa þjóð y. Ski 10, far sund y. Oddrgr 31; med dativ, ljós brann liki visa y. ESk 6, 20; forst sent bliver y. præpositivt, upp y. himna hæðir Lil 67, langt y. sféras Lil 72; — med of, y. of skóg at spróga pjóöA l, 17. — 2) som adv., hyppigt, flýgr orn y. Vsp 59, is es y. kømr Hávm 81; y. ok undir stóðumk jotna' vegir, men her må stóö-umk opløses i stöðu, mér, hvor mér styres af y. og undir, Hdvm 106; y. at ríða, ride igennem, Brot 1 (FJs udg), jfr 3, binda y., forbinde (sår), Sigsk 32, y. róðumk ganga, jeg bestemmer mig til, agter at gå derover (o: til Atle, der for-

(jfr SnE I 116: eiðar manna ok einkamól, er veita sin á milli konur ok karlar.. heita várar), armr es v-a vargr Sigrdr 23, v. vargdropa Sigrdr 35, selja v. Úlhv 2, 3. Mulig bet. ordet 'mættelse, ro' hugins v-a mggnuðr Eg Lv 26, jfr Meissner s. 203. — Jfr auð-.

udsættes at befinde sig i et andet rum), Am 80.

yfirbátr, m, 'over-båd', egl. et ukorrekt udtryk, og dannet i lighed med eptirbátr, der tidlig fik en overført betydning 'en, der står tilbage for en'; i lighed hermed er y. dannet 'en der står over en' (i dygtighed) vesa y. annars Ragn IV 1.

yfirbjóðandi, m, 'over-befalende' (efter-klassisk ord), hersker, y. engla ok þjóða, gud, Lil 1, y. himins ok landa Lil 52 (v. 1. -valdandi).

yfirbót, /, soning, y. synða, som udvirker synders forladelse, om jomfru Maria, Mv II 23.

yfirdómari, m, over-dommer, hersker, y. himna ljóma, solens hersker, gud, Qdfi 22.

yfirdrótning, /, overdronning, y. gotna, jomfru Maria, EGils 1, 9, y. heims ok gotna, d. s., Gdfi 4.

yfírgrœðari, m, over-helbreder, den hójeste helbreder, Mey 41.

yfirhildingr, m, over-konge, y. hverrar aldar ættar, gud, Od 1.

yfirhgfn, /, overkappe, Rv 9.

yfirkóróna, /, 'over-krone', y. vifa, jomfru Maria, Mey 29.

yfirlit, n. pi, udseende, at y-um Lod I 1.

yfirmaðr, m, 'over-mand', hövding, §11 þótti ætt með y-um Hyndl 13, hann telk y-nn Ótt 1, 3, y. alls herj ar pstf 1, 3, y. þjóðar Leið 19, y. alþýðu lærðra ESk 6, 9, y. kristni (gen.) Gdp 5, y-s bani Svert, ranglátr við y-menn, mod sine overordnede, Mv III 4.

yfirmeistari, m, overmester, hovedmester, hovedlærer, y-inn allra lista Lil 51, y-ar Eddu listar Gd 78.

yfirmildingr, m, over-konge, y. engla veldis Mlag 1.

yfirmorðingi, m, over-morder, hovedmorder, om djævlen, Lil 48.

yfirmusteri, n, hovedtempel, om templet i Jerusalem, Mey 15.

Y