vj>r

630

Vór

47, jfr varrar lungs sst; láta v-um, bevæge læberne, Lil 59.

2. vorr, m, (u-st), egl. et åretag og den virkning som ses deraf på vandets overflade, o: den stribe der danner sig lige bag ved det fremskydende fartój, kølvand, deraf 'hav', i alm., pul IV u 3, peysa v-u Harkv 17, holir verrir, hule bølger, Greitis 13, slíta rceði ór verri pjóðA 4, 20, til varra, ud på søen, pjóöA 4, 21; v. rádýris, jorden, Sigv 14, 2. — I kennin-ger, for guld: varrar eldr Sturl 3, 19, — for sten: varra (rettelse fra vorru) hjalt pdr 5, — for skib: viðr v-a ESk 12, 18, varrar vigg Leid 5, malmfeti v-ar Steinunn 2; jfr v-ar lungs Eg Lv 47, — for sø: v-a land Háv 8.

vgrru pdr 5 se 2. vorr, vprru (voru) Haustl 5 se V(jr.

Vgrsar, m. pi, indbyggerne på Vgrs, Voss (i Norge), V-a dróttinn, norsk konge, Bkrepp 1.

VQst, /, sø (egl. "fiskeplads', det sted ude på søen, hvor fiskerne sidder og fisker, fiskebanke), pul IV u 3; vast-undirkula, sten, klippe (jfr Åli og vast-rodd), Brag i 2, 4, vasta vigg, skib (jfr viggrennandi), Nj 18. — Jfr hrein-.

VQttr, m, vante, v-u duns fulla Harkv 6. — Egennavn, Yt 20 (v. 1. dog Váttr, jfr M. Olsen, Aarbb. 1907 s. 28), Qrv IV§ 4.

vQxtr, m, vækst, hildr vas i vexti, kampen var ved at tage fat (= hildr óx), Krm 10, því kom v. i Vinu, tilvækst (v. bruges specielt om elves opsvulmen ved tøvejr), Vell 12; v. i augum, det at noget viser sig stort, farligt, Háv 13, bella vexti, vokse, pjóðA 3, 32, fara til vaxtar, vokse, Likn 41; skikkelse, skabning, v. (konu) Rv 15; vanernes navn på byg, Alv 32. Jfr á-, hár-.

1.  vó, /, fare, især pludselig (jfr lýock Arkiv XX, 260 f), gráta vo Valhallar, fare, skade, Vsp 33, vekja vq mikla Am 80, vo vakðisk Hálfs V, mun eigi Åsmundi oli vo sofa Hålfs VIII 1, i vq, i fare, Bbreidv 4, pdr 12, eiga sér veru í vó Hávm 26; ærit þykkir viðkvæm vq Mhkv 21; vó víkinga, om en kølle, pskúm; — pat es vó litil, þótt, der er Uden fare, det har lidet at sige, at, Lok 33, Hhund II 4.

2.   vo, /, anses for at stå i steden for vrg, vrå, krog, hjörne, kvóðu við kálkar í vó Sigsk 29.

3.  vó, /, fejl, mangel, skylit þann (den fattige) vítka váar (hds vár) Hávm 75.

v9<5, /, (pl váðir og væör) 1) töj o: vadmel, búa til v-ar, göre alt istand ved væven, Rp 16; vævet töj, klæder, altid i pl, bjartar v-ir Sigsk 49, matar ok v-a es þorf Hávm 3, gleðjask vópnum ok v-um Hávm 41, váðir mínar gafk Hávm 49, (kona) sús berr v-ir Bbreiðv 4; v-a Qerðr, kvinde, Stefnir 2. I kenninger, for rustning: v-ir Váfaðar Hák 5, v-ir, væðr, Hogna Hfr 1, 7, Arn 3, 14, væðr Hamðis

GOdds 2, v-ir Heðins Vell 30. — 2) om sængeklæder (især lagen, tæppe, jfr rekkjuvóð, nu rekkjóð), skríða und v-ir Hfr Lv 16. — 3) om ulvehår, varinn v-um heiðingja, om ringen hvori ulvehår var knyttet, Akv 8. — 4) om sejl, greiöa náir glygg v. Ht 77, v. (acc.) bles Ótt 3, 2, vindr bendir v-ir Ht 20, hríð fell i bug v-a Jorns 33. — 5) om blæsebælgen, veðr-v-ir kveðja vidda bróður Skall 2. — Jfr fiski-, her-, kven-.

Vgfuðr, m, 1) Odin (egl. 'den omflakkende'), Qri 54, pul IV jj 5, veig V-ar, skjaldedrik, Eskál Lv 1, váðir V-ar, rustning, Hák 5, ping V-ar, kamp, ESk 11, 5; Oungnis V-ar Bragi 2, 2. — 2) vind, gudernes navn, Alv 20. Jfr þing-.

v?g, /, vægt, bismer, Likn 36. ~~ Jfr lopt-.

/. vgn, ón, /, 1) håb, med gen., v. friðar Ht 33, Leid 37, v. vægðar Eg Lv 29, (fersk) v. gleði HolmgB 7, v. lifs GSurs 33, Am 90, v. hgs batnaðar ESk 6, 22, jfr 4, efla ossa v., håb (o: om salighed), berr mik par til v. Lil 99, v. min váfir und hlut þínum, mit håb (om liv) beror på, Gullásp 2; v. min sgnn, o: jomfru Maria, Lil 86; med á, v. á sælu Lil 5, v. á oðru Lil 73; med of, v-ir of pmåhl 3. — 2) forvæntning, v. erum rómu Hhund I 25, v. veðrs geira Hhund I 12, fangs es v. Re g 13, falls er v. Mhkv 23, v. lands Qrv IX 16, v. bauga Grettis 15, v. konu fundar Ry 20, v. e-s (at en vil komme), v-ir hcjlða Eirm 2, hans es mér v. vituð Eirm 5, grams v-ir grænask Hhund II 50, ulfs v. Eåfn 35, v-ir merkr, om at få en mark, porm 2, 10; vita v-ir e-s (ntr), vænte noget bestemt, Jorns 25; telja v-ir vigrisins, erklære at der er forvæntning, håb, for den kampdjærve (Atle) o: om at få mig til hustru, Guðr II 29; láta v. raunar, sige at det skal prøves, Bjhit 2, 10, varða v. lygi, forvæntningen blev ikke gjort til skamme, Am 93 (jfr Arkiv XIX, 118); v. es pfagr 2, EValg, pmåhl 4, ganga at v-um Sturl 6, 7, vel til v-ar, som man kunde vænte, Hharð 4, koma til v-ar, komme væntelig, Anon (XIII) B 38; vónu verr, værre end mand kunde vænte, Mhkv 2, v-um framar Sål 66; vanår dreki er uklart, Sól 54. — Formen ón findes: illra orða erumk ón Ski 2, ón es pess engi Am 71, ónu verr Lok 36. Jfr afl-, auð-, fé-, frið-, fœri-, hjalpar-, lok-, skur-, ur-.

2. Von, f, elv (ifølge Snorre den, der flyder ud af Fenris gab, jfr Fenris hráki; samme ord som foreg.?), Gri 28, pul IV v 1, i kenninger, for skib: V-ar frán-skíð PI 9, V-ar otr Od 21, V-ar hjortr (ved rettelse) Rv 22, for guld: V-ar dagr Hskv 2, 2, V-ar log (jfr logstýfir) PI 2, V-ar eldr Vigl 13.

Vor, /, gudinde (for eder mellem mand og kvinde), pul IV h 2, vígið okr með V-ar hendi pry 30, i kenninger for kvinder, V. golls Helr 2, V. bpru furs, Korm Lv 49, V. unna bliks phred 3, V. lauka