Vpl

629

vgr

v-ar Merl II 7. Jfr Brate, Zs. f. deut. Wortf. X, 173 f.

vgluspakr, adj, rolig (opholdende sig) på vala, der her betyder armens dele (ben), eller armen selv, om guldringe, pjóðA 3, 27.

vglva, /, spåkvinde (egl. ' stav-bær er ske', af vglr), Qrv I 1, Ormsp II 1, Bdr 4. 8. 10 o°. s. v., v. i Varinseyju Hhund I 37, drepa á vett sem vglur Lok 24, v. velspg Vsp 22, v-u vilmæli, som man ikke skal tro på, Håvm 87, eru v-ur allar frá Vitt-olfi Hyndl 33, hgs v., om Tordis, Korm Lv 48, vilsinn v-u, jættekvinde (se vil-siðr), Anon (X) II B 6; — Gymis v., Ran, Refr 4, 2.

vgmb, /, vom, bug, om moderlivet, Bj hit 1, 2.

Vgnd se vandr.

vgndr, m, 1) vånd, svøbe, ljósta vendi mar Korm Lv 9, vísmáll v. hrgkk ESk 13, 6, gildir v-ir Katr 20, typta ok temja meö líknar vendi (eller ét ord), LU 81. — 2) stav, stok, sundr sprakk vágr fyr vendi Leið 18, sem skildi vendir par (se Reich. Ark. 46, 251). — 3) skovens navn hos Vanerne, kalla vond vanir Alv 28; v-ar jotunn, vinden, Eg Lv 23. — 4) gren, v. Jesse kindar, gren, skud pd Jessæ slægt(træ), jomfru Maria, SnE II 188. — 5) mast, pul IV z 8; sveigðr v. pjóðA 1, 2, vendir bifðusk Am 2, 4, sjautøgr v. Anon (XII) B 3. — I kenninger, for skibe: fákr v-ar Qrv IX 37, drasill v-ar porm 1, 2, blakkr blås v-ar GSvert 2, dýr v-ar VelL 20; — for sværd: hvor man må gå ud fra betydningen 'stav', Viðris v. VGl 8, Vigf 2, Krm 27, v. hjalts Bjhit 2, 23, valvondr Sindr 2 (jfr valsendir), Gjallar v. Sigv 12, 27, v. vigfoldar Ht 30, v. brynju GSúrs 34, HolmgB 11 (ved rettelse), v. hjalms, hjalma Hl 12 b, Nj 10, v. benja brands phreð 2 (kenningen er overlæsset), v. vápndoggvar phreð 4; v. þremja, v. 1. for premjå skyndir, Kveld, v. mundar Korm Lv 26 er vist fejl for v. mála (af mgl på et sværd). Jfr ben-, blóð-, folk-, hjalt-, hríð-, hvít-, lit-, líknar-, morð-, ríkis-, sár-, slíðr-, tams-.

vgnsuðr, m, gudernes navn på vinden, Alv 20 (v. 1. til vgfuðr), pal IV oo 1; 'den omflakkende', jfr no. vansa 'flakke omkring, vandre uden mål' (Ross).

1.  Vor, f, gudinde (jfr SnE I 116; egl. fem. af varr), pul IV h 2, V. banda, kvinde, GSúrs 14, V. gulls Mv 11 15; jfr pul IV yy 3. — Jfr Bing-, Fjgl-, Geira-, Glaum-, Grjót-, Her-, Krepp-, Leir-, List-, Odd-, Svi-, ol-.

2.   vor, /, landingssted (dannet ved menneskehænder), v-ar fýsir skip Ht 20; i kenninger, for skib: v-ar gndurr, andri ESk 12,12, Bárðardr, v-ar Hrafn pjóðA 1, 12; ~ Áta v-ar husa balti Korm Lv 28, betyder sværd, Áta v-ar hus er uklart; Áta hús kunde betyde 'skjold', hvis fress er 'sværd', men her er v-ar overflødigt; efter sammenhængen skulde man sna-

rest vænte en kenning for 'skede', men hvorledes Áta v-ar hus kan belyde det er uklart, medmindre varar er gen. af et (ukendt) mase. vgrr, der i forbindelse med Áta kunde betyde 'sværd'.

vgrð, /, kvinde, v. né verr G uår III 3, þótt sér v-ir fái vers Lok 33, eigut pær v-ir vera Heiðr 10. 20, blóö varðar Merl

II  53. — Jfr sókn-.

vgrðr, m, 1) vogter, Sigv 5, 3, v. goða, Heimdal, Gri 13, Lok 48, jfr Ski 28, veröir sgtu úti, om borgvagten, Akv 14; v. Halfdanar jarða, vistnok betegnelse for Halfdans broder Helge, men meningen er noget uklar, Frp I 12; hyppig i betegnelser for fyrster (landets behersker), v. foldar Graf 8, Vell 1, Mark 1, 4, Rst 2, tsldr 9, v. grundar Sturl 3, 15, Gráf 4, Sigv 12, 6, Ht 90, v. fróns Hl 28 a, v. fgður jarðar Ragn II 2 kan næppe være rigtigt, mulig er v. fræninga jarðar, guldets bevogter, besidder, det rette, virða v. Es kål Lv 1, v. flotna Mark 1, 3; v. verðungar Sigv 1, 8, v. Nóregs Sigv 3, 13, v. Horða foldar, om Erling Skjalgs-son, Sigv 7, 7; v. véstalls, om en konge som tempelforstander, Yt 12. — I kenninger, for mænd (krigere o. s. v.): v. vápn-Eirar (s. d.) Bjhit 2, 24, v. fleinpings (efterklassisk) EGils 1, 18, v. hildar leiptra (sværdenes) Hallv 3, v. Hristar gims (ved rettelse) Grettis 47, v. folka tungis pHjalt 1, v. malma Sigv 3, 17; v. hrings EGils 1, 8, v. lægis leygs EGils

3,  9, v. fræninga jarðar, se ovenfor; v. hranna Hrafna Vell 10, v. kjalar vagna pjóðA 1, 12, v. Vánar fránskíðs PI 9; — for gud: v. grundar sals (jfr salvgrðr) ESk 6, 19, v. fjalla salar Has 30, v. vallræfrs Leid 10, v. sólar slóðar Líkn 29, v. þjóðar Merl I 68, v. Grikkja ok Garða Am 6, 19, — for jættekvinde: v. nafjarðar (s. d.) Anon (X) II B 6. — 2) vagt, bevogtning, halda v-ð of visa HHj 23, halda v-ð á konu Vígl 20, efna ýta v-ð Ód 3. — Jfr arf-, dýrðardóms-, erfi-, fold-, folk-, geð-, hlið-, hregg-, hgfuö-, hgfuðs-, land-, íáð-, men-, sal-, sár-, skap-, sund-.

Vgrfi, m, stedsnavn, Yt 8.

Vgrl, /, ø på Söndmör, Vallerøen, pul

III  3, IV bbb 4.

vgrn, f, værn, forsvar, v-ir viðar, skovens værn, Gri 39; Rst 20, vis v. ESk 11,

4,  gera v. e-s pKolb 3, 5, fátt of v-ir Has 34, klók v. LU 72, firr konungs v-um Eg Lv 46; v. Hgkonar kaldes en kølle, pskúm. — Jfr land-.

Vgrnir, m, jætte, pul IV f 1.

vgrnuðr, m, advarsel, varen-ad, bjóða v-ð, advare, Sigv 11, 13, Akv 8, hafa e-s viti at v-i Sól 19.

vgrnun, f, afholdenhed (jfr varna við e-u), v. vándra verka Mgr 24.

1. vgrr, f, læbe, Leid 1, Eindridi, v. es hvgss á harra Anon (XIII) B 13, rjóða vitnis varrar Nj 7, Fenris varra sparri, sværd, Eyv Lv 6, varrar Gungnis Eg Lv