væn

628

V9I

ordet er rigtigt, Mgr 37, væn sveit, dygtig skare, Jorns 39, v. vili (konu) Mey 34, v-ust t(jr Pet 29, vænstr vanði Gd 29, v. verðleikr Gd 19, v. Vanår elds, smuk ved guld, guldprydet, Vigl 13. — Jfr stór-.

vænta, (-ta, -tr), vænte, v-um hins Krm 27, (maðr) v-ik pik rænti Nj 5, af annars dauöa v-u aldrigi at Hsv 35, v. ens vildara hlutar Hsv 128; — pess v-ir mik Hym 18.

væri, n, føde, par fekk hrafn v. p Tref 5.

Væringjar, m. pi, Væringer (i Mikla-gdrd), Valg 4, ESk 6, 53. V. Thomsen, Sml. afh. I, 373 /., 429 f.

værr, ad], fredelig, rolig, i v-u ranni Gri 13; vær kona, fredelig, blid i sind, SnE II 218, om Placitus, blid, PI 36; hyrr munat hglðum værri, vil ikke unde (mere) ro, Bergb 3 (ved rettelse). — Jfr lund-, gi-.

væstr, ad], medtaget af rejsestrabadser (søgang, jfr vås), v-ir (v. 1.) drengir Frp I 17.

1.  væta, (-tta, -ttr), væde, v. hnjósk Gd§ 54, v. vingulF^Zs 6, v. minn ogur Hárb 13.

2.  væta, /, væde, vand, mgttull dreginn ór v-u, vaskevandet, Mey 51.

vætki se vétki.

vætta, (-tta, -ttr), vænte (jfr vænta), nær v-ir þú peira (skalda) porm 2, 20, v'ættik (hins) Korm Lv 48, porm 1, 2, Am 5, 19, v. dróttins Hfr 3, 27, Sigv 13, 14, sås vit v-um Hym 11, es ek vætt of hefk Fj 49, v. e-tn bolva Gudr II 32, v. e-m bana porm 2, 5, v. sins munar Hávm 96, v. sér annars Vigf 2, vættik pess LU 97, v. sér fríðs Sigv 3, 7, v. friðar pjóðA 4, 9, v. harms Anon (XII) C 29, sem, es, v-ik Oddi 2, Has 57, Svarf 8, porm 2, 25, v. lands Refr 4, 1, v. rómgldu (gen. anomal.?) Bplv 7, fór betr an v-ak Sigv 3, 2, v-ik miðr at Hharð 4; — upers. med acc, v-ir mik Sturl 8, 1.

vætti, n, vidnesbyrd, bera pung v. Eg Lv 35.

vættidraugr, m, 'løftende, bærende træ',_ hjgrþilju v., skjold-bærer, kriger, Nj (XII) 1. Jfr Meissner s. 282.

vætti-Njótr, m, 'væntende Njot (Odin)', oddgaldrs v., kriger, Tindr 1, 2.

vætti-Njorðr se veiti-Njgrðr.

vættr se véttr.

vætulauss, adj, uden væde, ganga v-t, uden at blive våd, Mey 47.

Voð, /, elvenavn, pul IV v 6 (vel ikke fejl eller unöjagtig skrivemåde for væð? fem. til væör).

voðvi, m, muskel, i en uforståelig sammenhæng, hvor "v-a hloð" skulde synes at måtte betyde tårer, Bjhit 2, 2.

vogn, f, spækhugger, pul IV y 2; vagna ving-Rognir for ving- (s. d.) vagna-R., ving-v., jordens delfin (hval), jætte, Haustl 4.

vok, f, våge, sjaldan hittisk feigs v. frørin Mhkv 25; orða v., ordvåge, mund, Merl II 82.

vokna, (-aöa, -aðr), blive våd, EGils 2, 14, ÓTranon 6.

vol, /, valg, forråd, eiga v. dreng ja, have at vælge imellem, Ófeigr 4.

voldugr, adj, mægtig (af vald; et ungt ord), om kong Hakon, Sturl 3, 2, v. herra Alpost 1, v-t fljóð Heil 5, v-g mey Mey 47, v. gramr Mlag 3, v. andi Gd/5 3, v-t vald Mv I 20. — Jfr yfirvoldugr.

vollr, m, mark, slette, pul IV æ 2, Vafpr 18, á velli Vell 30, velli at, á Hávm 11. 38, á víðum v-i Korm Lv 16, fara víöan vgll, henover, Eg Lv 31, algrænir v-ir Akv 13, enskir vellir pKolb 3, 9, hratt á vgll brynju Hák 4, hlaða v-u val-fgllum Vell 32, hniga at v-i Hhund II 10, falla til v-ar pjóðA 4, 26, rjóða vgll Rp 37, fall til v-ar Drv (XI) 11; om slagmarken, halda v-i Vell 21, Drv (XI) 3. 7; v. Onitaheiðar Akv 6; sporna v-u Vsp 24; misteltenen siges at være v-um hæri, fordi den vokser på træer (Bugge), Vsp 31; á v-um, på marken, tunet, pmåhl 7. — / kenninger, for træer: v-ar fax, (gudernes betegnelse), Alv 28, — for guld: v. góins HolmgB 8, v. hyltinga Korm Lv 10, v. orms Ód 13; — for slange: v-ar baugr Hl 36 b, v-ar hringar Od 12; ~ for hav: brimils v. Hfl 5, lunda v. Krm 5, Sturl 3, 6, barða v-ir pGisl 2; — for jætte: v-ar dolgr Haustl 6. — Jfr baug-, borð-, Brá-, flat-, Fýris-, glym-, grund-, hall-, hauk-, hvít-, Iða-, Joru-, Niða- óðal-, Peizína-, rand-, rym-, Roðuls-, Sigars-, sókn-, stafn-, tún-.

vglna, (-aöa- -aör), afbleges, fglna ei né v. Mv I 24.

Vglnir, m, sagnperson, Krm 9 (dette og ikke Vuln- er bestemt den rigtige form; af vglr). — Jfr hring-.

voír, m, stav, stok, bitat peim vgpn né velir Håvm 148, v. Oríðar, Gríðarvglr pdr 9, 'vánar v. se vánarvglr, randa v. (hds val for vgl), sværd, Eviðs 3. — Jfr hjalm-, hjglmun-, stjórn-, streng-.

volsi, m, avlelem, (hestens) Vpls 2. 5.

Vglsungar, m. pi, Völsungerne, Hhund I 52, V-a niðr pham 2, 1; V-a drekka, gift, Rdr 18 (jfr hrøkkviall). — / sing. om Sigurd, Sigsk 3. 13.

Vglsungr, m, Völsungernes stamfader, Hyndl 26, Reg 18 (V. ungi). — Fyrstenavn i alm., v-s heiti Am 6, 16; Sturl 4, 30.

volt, /, blandt skibets dele, pul IV z 8; egl. fem. af valtr, 'drejelig', 'vaklende'; Falk (Seew., 82) mener, al ordet betyder 'spil', af en noget anden form end vindáss.

volundarhús, n, labyrint, LU 92.

Vglundr, m, beromt sagn-smed, hovedpersonen i Vgl (passim). — smed, kunstner, i alm., ofnar v-um Hamd 7, v. rómu, Odin, SnSt 4, 4, kómu til smíðar spakir